FinansBureauet

Dansk beskæftigelse tæt på rekord

I absolutte tal mangler Danmark som helhed kun 17.242 job for at nå den danske rekord i antal lønmodtagere fra februar 2008, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Vigtigt er det dog at bemærke, at fremgangen i beskæftigelsen er ujævnt fordelt. Det skriver Spar Nord

Selvom dansk beskæftigelse langsomt nærmer sig rekordniveauet, så er Region Hovedstaden den eneste region, der faktisk har formået at overgå førkriseniveauet. Med intet mindre end 48.067 flere job end i 2008 har regionen for længst lagt krisen bag sig, mens de øvrige regioner fortsat ligger under rekordniveauet med et samlet efterslæb på 69.275 job. Dermed er den samlede beskæftigelsesvækst - ikke overraskende - båret af den stigende jobskabelse i Region Hovedstaden.

- At beskæftigelsen i Danmark er tæt på at nå toppen fra 2008 skyldes udelukkende fremgangen i Region Hovedstaden. Regionen har øget antallet af lønmodtagere med 85.000 siden bunden, som allerede blev nået i 2010, mens de øvrige regioner først nåede bunden i 2013-2014. Det skyldes, dels en stigende befolkningstilvækst i området, dels at de øvrige regioner oplevede et større fald i beskæftigelsesniveauet under krisen, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

Region Syddanmark er bundskraberen målt i absolutte tal med 30.849 færre job end før krisen, mens Region Sjælland placerer sig længst fra toppen målt i procent, hvor der fortsat mangler godt 20.205 job. Tættest på de glade dage i 00'erne er Region Midtjylland, der kun mangler at genskabe 6.394 job for at nå førkriseniveauet, efterfulgt af Region Nordjylland med 11.827 job. Med til historien hører, at der er blevet godt 240.000 flere indbyggere i Danmark siden dengang, og det har selvfølgelig også en betydning.

Stærk fremgang i servicesektoren
Ifølge Jens Nyholm afspejler den betydelige beskæftigelsesvækst i Region Hovedstaden også en global tendens - at folk søger mod de større byer, hvorfor det også er her, at de fleste job i den digitale økonomi skabes:

- Vi ser det tydeligt i den fremgang som servicesektoren, defineret som erhvervsservice, har oplevet. Med den største jobvækst i en længere årrække blandt de forskellige sektorer tegner erhvervsservice sig for et beskæftigelsesniveau langt højere end før finanskrisen. Ellers er det kun den offentlige sektor og handel/transport, der ligger over førkriseniveauet, siger Jens Nyholm.

Siden 2011 - der var bunden efter finanskrisen for sektoren - har erhvervsservice skabt godt 60.000 job, mens byggeri har skabt godt 30.000 job.

- Det er gået rigtig stærkt for erhvervsservice og byggeri siden 2013, hvor erhvervsservice allerede i 2015 overgik sit tidligere højeste niveau, mens byggeriet, der var blandt de hårdest ramte under finanskrisen, stadig mangler at genskabe 12.000 af de job, der gik tabt. Denne udvikling hænger sandsynligvis sammen med udviklingen i regionerne, forklarer Jens Nyholm.

Både erhvervsservice og byggeri er primært i de større byer, hvilket er med til at forklare, hvorfor Region Sjælland og Region Syddanmark har sværere ved at genskabe antallet af tabte job end de andre regioner. Ligesom erhvervsservice har handel- og transportsektoren overhalet førkriseniveauet og er den sektor, der har skabt flest job siden 2013.

- Det hænger fint sammen med den positive udvikling for regionerne uden for hovedstaden, da handel- og transportsektorens job - modsat byggeri og erhvervsservice - typisk fordeler sig bredere geografisk, lyder det afsluttende fra Jens Nyholm.

Kilde: Spar No

Del

Seneste nyt