FinansBureauet

Dårligste vinterform på villamarkedet siden 2011

Efterår og vinter har gennem flere år være lig med stilstand eller i værste fald et yderst begrænset tilbagefald i en ellers positiv prisudvikling på villa og rækkehus-markedet. Men i år har den kolde tid været anderledes hård ved boligpriserne.

Det er bestemt ikke ligegyldigt for prisen, hvornår på året bolighandlen finder sted, og for sælger af en villa eller et rækkehus har det gennem flere år kunnet betale sig at vente med salget til efter vinteren. For mens den positive prisudvikling hvert forår de seneste mange år har buldret afsted med markante prisstigninger, senest eksemplificeret med en prisstigning på knap 5 procent i løbet af foråret 2018, har efterårs- og vinterperioderne budt på stagnering eller mindre prisfald.

Men i år har efteråret og vinteren været hårdere ved priserne på villaer og rækkehuse end længe set. Det viser en ny analyse foretaget af Spar Nord på baggrund af tal fra Boligsiden. Siden kvadratmeterprisen toppede på 14.057 kroner i august 2018, er prisniveauet nemlig dalet med knap 2 procent til 13.802 kroner i februar 2019, som var denne vinters lavpunkt. Til sammenligning er priserne ikke dykket mere end 0,6 procent i løbet af efteråret og vinteren siden 2015. Faktisk skal vi helt tilbage til vinteren 2011/12, hvor den positive prisudvikling efter finanskrisen endnu ikke var begyndt, for at finde en større forskel mellem årets højeste prisniveau og den efterfølgende vinters laveste, og hos Spar Nord følger man den nye udvikling tæt.

- Det et nyt tegn på, at de seneste mange års generelle pæne prisfremgang på villaer og rækkehuse kan blive udfordret i 2019. Ikke fordi priserne ikke kommer til at stige henover foråret, men fordi der i år nu er mere at indhente, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- Villa- og rækkehusmarkedet har gennem flere år gennemlevet en utrolig pæn prisfremgang som følge af den positive økonomiske udvikling med vækst, øget beskæftigelse, reallønsfremgang og ikke mindst yderst gunstige låneforhold i form af realkreditlån med rekordlave renter. De forhold er der overordnet set ikke ændret på i år, så en af forklaringerne på det nuværende prisfald kan være, at boligprisudviklingen simpelthen er løbet fra indkomstudviklingen i en lang række kommuner. Derfor har flere kommuner nu ramt et prisniveau, hvor færre kan være med, og så vil den positive prisudvikling flade ud og stoppe med tiden.

Ifølge Spar Nords analyse har hele 55 kommuner oplevet faldende priser på villaer og rækkehuse fra august 2018 til februar 2019, men til trods for det er der ifølge Jens Nyholm dog ikke meget, der tyder på, at vi skal frygte alvorlige prisdyk i den nærmeste fremtid.

- Den danske økonomi er trods uro på nogle af de danske eksportmarkeder fortsat i god gænge, og det er billigere end nogensinde at låne penge til boligkøb, hvilket begge er faktorer, der understøtter boligpriserne. Vi skal dog forvente, at de største prisstigninger kommer i andre kommuner, end vi har set tidligere, siger Jens Nyholm og fortsætter:

- Prisfesten startede med en øget tilstrømning mod de større byer, og det drev siden prisen så højt op, at flere søgte mod de billigere, men attraktive yder- og oplandskommuner. Det er stadig tendensen, men prisniveauet i flere af disse kommuner er efterhånden blevet så højt, at flere nu bliver drevet en tak længere væk fra storbyen, og det vil føre til prisstigninger i de pågældende kommuner.

Kommunikationschef i ejendomsmæglerkæden Nybolig, Thomas Hovgaard, deler Jens Nyholms analyse:

-Når det er gået så godt, som vi har set de seneste par år, er det i for sig ikke overraskende, at der før eller siden kommer en mindre opbremsning, som jeg vil kalde det her. For sammenligner vi parcelhusmarkedet med markedet for ejerlejligheder, klarer parcelhusene sig faktisk ganske udmærket, og vores mæglere oplever da generelt også stadig mange seriøse købere derude, siger Thomas Hovgaard

Fra august 2018 til februar 2019 er det kommunerne Aabenraa, Frederikshavn og Thisted Kommune, som med fald i villa- og rækkehuspriserne på henholdsvis 18,3 procent, 17 procent og 15,6 procent er de kommuner, der er hårdest ramt på prisudviklingen. Modsat kan Langeland med 18,5 procent, Morsø med 17,3 procent og Vesthimmerlands Kommune med 14,6 procent glæde sig over lige så markante prisstigninger.

Største forskel mellem årets højeste prisniveau og den efterfølgende vinters laveste:

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

-1,29

-1,43

-1,35

-0,34

-0,56

-0,35

-1,81

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt