Bordeaux Primeur 2014 rapport

Alverdens indkøbere og journalister flokkes i disse dage i Bordeaux for at smage den nye årgang 2014. Spændingen er stor, for rygterne summer traditionen tro og årgangen skulle være den bedste siden den legendariske 2010 årgang. Flere journalister har allerede vurderet årgangen højt, således James Suckling der ligestiller 2014 med 1996. Andre er mere tilbageholdende, f.eks. den franske ”Parker” Jean-Marc Quarin, som mener at årgangen er god, men kun lidt bedre end 2012.

Stemningen er lidt nervøs hos flere negocianter, i det lagrene af de sidste 3 årgange 2011, 2012 og 2013 er store og man frygter at slotejerne vil benytte den forholdsvis gode omtale af 2014 samt en stærk US dollar og et stærkt engelsk pund til at sætte priserne op i forhold til den (for rødvine) meget vanskelige årgang 2013. Høsten i 2014 var stor og negocianterne så helst et prisfald, så tabte kunder kunne omvendes til at investere og drikke Bordeaux igen.

PAUILLAC & SAINT-ESTÈPHE

Første stop på 2014 Bordeaux en Primeur smagningerne var på Château Lynch-Moussas, hvor slotsejerne fra både Pauillac og Saint-Estèphe stod klar. Både Pauillac og Saint-Estèphe byder i 2014 på frugtige vine med fin struktur og mellem til stor fylde, afhængigt af slottet. Indtrykket er at 2014 er en god årgang, men ikke en legendarisk årgang som f. eks 2005, 2009 og især 2010. I store årgange plejer alle slotte at have lavet god vin, og det har de ikke i 2014. Meningerne blandt slotsejerne er ret forskellige, men alle er dog enige om at det er en god årgang. Miraklet i 2014 som Bernard Audoy fra Ch. Cos Labory udtrykte det, og tænkte på at vejret først blev rigtig godt i september og oktober og ”reddede” årgang 2014. I Pauillac og St-Estèphe stod det klart at de meget Cabernet Sauvignon dominerede vine klarede sig rigtigt godt, uden tvivl har Caberneten haft godt af at blive høstet ret sent, flere var først færdige omkring d. 20 oktober. De bedste vine smagt var D’Armailhac, Clerc-Milon, Lynch-Bages og Grand Puy Lacoste. Men værd at notere sig at ”mindre” (som er til at betale) som Croizet-Bages og ikke mindst Lynch-Moussas var gode med sort frugt og rygrad.

SAINT-JULIEN

Årets Saint-Julien smagning foregik i de storslåede kældre på Château Léoville-Poyferré (se billedet). Indtrykket var at vinene ikke helt nådede højderne fra Pauillac og Saint-Estèphe, men at mange har lavet rigtig god vin. Château Beychevelle brillerede med sin elegance, Château Gruaud-Larose har lavet en meget flot vin, Léoville-Poyferré en superekstraheret og koncenteret vin, mens Léoville-Barton bare er rigtig lækker. Vi synes flere af de andre slotte ikke leverede samme høje kvalitet, men sluttede noget tørt.

MARGAUX

Vi supplerede den officielle Margaux smagning på Château Dauzac med en udvidet smagning på 2. Cru slottet Château Rauzan-Ségla. Margaux området byder ofte på de mindst homogene vine, dvs. at der kan være meget stor forskel fra slot til slot. Og 2014 er ingen udtagelse. Det er klart de mest berømte der dominerer, Brane-Cantenac fortsætter sin meget positive udvikling, Ch, Cantenac-Brown, hvor investeringerne har været meget store, er næsten for koncentreret, mens Prieuré-Lichine, Ferrière og Dufort-Vivens byder på ægte Margaux elegance med blød frugt og mellemfyldig vin. Nogle skuffede direkte med grønne strejf i afslutningen, Desmirail, Labégorce, Raussan-Gassies og Lascombes. Château d’Issan har lavet en mere end god vin, og Château Rauzan-Ségla var i særklasse og tegner til at blive en stor vin. Her udtaler direktør John Kolasa at han mener at årgangen har struktur som 1996, men et lag af frugt som minder om 1998 (1996 manglede lidt frugt). John Kolasa, som nogle vil huske var direktør på Château Latour indtil 1992, håber i øvrigt at årgangen kommer fornuftigt ud i pris, da man nu for første gang i 3 år har en stor høst af god, om end ikke exceptionel kvalitet. Så John håber på at en rimelig prispolitik vil få købere i Eurozonen tilbage blandt Bordeauxdrikkerne.

MÉDOC & HAUT-MÉDOC

Traditionen tro smagte vi de 5 slotte fra vores gamle ven og samarbejdspartner Vincent Fabre fra bagagerummet i hans bil. I år blev det en rigtig ”vikingsmagning” i blæst og regn. Vincents meget Cabernet Sauvignon-dominerede vine tog kegler, og slotte som Château La Tonnelle og Château Lamothe-Cissac var på niveau med flere Médoc og Haut-Médoc slotte som var på smagning på det maleriske middelalderslot Château Lamarque. Da Vincent tilmed plejer at være mere fornuftig i sin prissætning, så er der noget at glæde sig til! Også Vincents sidst indkøbte slot, Château Bellevue Tayac i Margaux viste fin frugt og indtagende elegance og blødhed. De øvrige vine som gjorde sig godt var Beaumont, Camensac, Cantemerle, Citran, La Lagune. I Moulis rendte Chasse-Spleen igen med 1. pladsen for en flot, mørk og meget seriøs vin.

POMEROL & SAINT-ÉMILION

Saint-Emilion og Pomerol var de 2 områder som stod svagest i smagsbilledet i den ellers udmærkede 2014 årgang. Her var mange ujævne og af og til direkte ”grønne” vine, hvor alt druematerialet ikke har været helt i top.

De er et meget blandet indtryk, hvor de slotte, der har en høj procentddel af Cabernet Franc ser ud til at have klaret sig bedst. Så man kan sige at tendensen fra Médoc, hvor de slotte med højt indhold af Cabernet Sauvignon var bedst er fortsat

på højre bred af Girondefloden, men her er det bare Bordeaux’ lidt oversete ”anden” Cabernet, nemlig Cabernet Franc, der redder høsten for mange slotsejere.

Af de to områder stod Pomerol klart svagest i billedet, dog var topslotte som Evangile, Conseillante, Clos l’Eglise og Nénin rigtig gode, mens flere mindre slotte som f.eks. La Pointe skuffede.

PESSAC-LÉOGNAN

Sammen med Pauillac og Saint-Estèphe er Graves og Pessac-Léognan det område som byder på mest homogene rødvin. Næsten alle rødvinene har god frugt og et forholdsvis blødt tanninindtryk, uden tvivl pga. det store Cabernet Sauvignon indhold i de fleste vine.

Det er ikke kun stjerneslotte som Pape-Clément, Smith-Haut-Lafite og Domaine de Chevalier, hvor der er penge nok til at lave god vin selv i små årgange, der har lavet gode vine, men også de slotte som normalt levererer mere ”value-for-money” som f.eks. Château de France, La Louviére, Bouscaut.

Indtrykket fra rødvinene er at frugten er fin og umiddelbar lækker, men nok ikke vil give meget dybe og komplekse vine med meget lang levetid, her er snarere tale om en god årgang som vil smage godt 3-5 år efter frigivelse. Undtagelserne er naturligvis de omtalte stjerneslotte som har lavet fantastiske gode vine, dog forekom Pape-Clément næsten at drukne i ny egetræsfade.

Set over en bred kam, er hvidvinene et niveau over rødvinene, med klassisk friskhed og syre, en lækker årgang for hvid graves og Pessac-Léognan, hvor Smith-Haut-Lafite, Fieuzal og Domaine de Chevalier stod for de bedste.

SAUTERNES-BARSAC

Vi gik ind til Sauternes- Barsac smagningen med store forventninger, dels var 2013 med det store syreindhold (en absolutnødvendighed i top Sauternes) i klar erindring, dels havde vi konstateret et pænt syreindhold i de hvide Pessac-Léognan vine. Men vi blev lidt skuffede.

Bortset fra topslottene forekommer vinene noget ujævne med en ikke særlig elegant pourriture noble. Når vi kommer op i 1. Cru slottene kan man tydeligvis smage niveauforskellen: Masser af fedme, friskhed og en fin, dansende syre. Suiduiraut, Sigalas-Rabaud, Coutet og Lafaurie-Peyraguey var i topklasse, men de blev alle overgået af Château Climens med en utrolig renhed og elegance.