FinansBureauet

Boligskatterne er steget i takt med prisstigningerne

Det er en myte, at skattestoppet har udhulet boligskatterne. Det viser ny undersøgelse

Siden 2001 har vi officielt haft skattestop her til lands. Det har fået mange nationaløkonomer til at bedyre, at boligskatterne er blevet udhulet i takt med de stigende boligpriser, og dermed selvforstærkende have været med til at få priserne til at stige endnu mere.

Men enhver boligejere har kunnet berette, at skattestoppet ikke på nogen måde har fået boligskatterne til at holde sig i ro. Ejendomsværdiskatten er ganske vist blevet fastfrosset, men grundskylden har lystigt fået lov til at stige med op til 7 procent fra år til år.

Og nu dokumenterer en ny undersøgelse fra Realkreditrådet da også, at de samlede boligskatter ikke er sakket bagud i takt med prisstigningerne på ejerboligerne, men pænt er fulgt trop og faktisk tværtimod er steget en smule. Fra 2004 til 2014 er den samlede boligbeskatning i form af ejendomsværdiskatter og grundskyld steget fra 18,5 mia. kr. til 28,1 mia. kr. I samme periode er den samlede markedsværdi af danske boliger steget nogenlunde tilsvarende fra 1.812 mia. kr. til 2.581 mia. kr.

Den samlede boligbeskatning i pct. af boligernes værdi er dermed næsten uændret. Fra 2004-2014 steg den samlede boligbeskatning fra 1,0 pct. til 1,1 pct. af boligernes værdi, og kan således ikke forklare de stigende ejendomspriser. Boligbeskatningen i pct. af de offentlige vurderinger har udviklet sig tilsvarende i samme periode.

”Undersøgelsen dokumenterer, at skattestoppet uretmæssigt har fået skylden for de stigende ejendomspriser. Og det kan man kun håbe politikerne tager ad notam, når de nu om kort tid skal tage stilling til den fremtidige udformning af ejendomsvurderingssystemet og boligbeskatningen”, fortæller redaktør Claus Forrai fra FinansBureauet

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce