FinansBureauet

Boligsalget flader ud og rammer næstlaveste niveau for året

Der blev solgt cirka 7.900 boliger i august måned, viser nye handelstal fra Boligsiden. Det er årets næstlaveste resultat, og dermed flader salget nu ud efter et markant fald i juli måned.

De danske ejendomsmæglere solgte i august måned samlet 7.910 boliger. Det er en mindre stigning i forhold til juli måned, hvor boligsalget ramte det laveste niveau for året.

Det samlede salg i august ligger dog samtidig 15 procent lavere end i samme måned sidste år, viser Boligsidens friske handelstal.

”I juli så vi et fald i handelsaktiviteten, som bragte antallet af bolighandler ned på det traditionelle sommerniveau. Og i august ser vi så, at salget flader nogenlunde ud på samme niveau. Det lavere antal handler bidrager også til, at priserne stabiliserer sig, hvilket vi har set igennem de seneste måneder, og dermed nærmer boligmarkedet sig generelt mere normale tilstande, end vi har set under corona,” siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.

Sidste år i august blev der samlet solgt lidt mere end 9.000 boliger igennem de danske ejendomsmæglere, og til sammenligning blev der i de fem år inden corona i gennemsnit solgt cirka 7.400 boliger i samme måned.

Der handles boliger i et mere naturligt tempo

Hussalget i august ligger på præcis samme niveau som i juli måned, og sammenlignet med august sidste år er der tale om et fald i antal hushandler på 10 procent.

”Handelsaktiviteten for huse ligger i august på et mere naturligt niveau end sidste år, men der bliver fortsat solgt mange huse i Danmark. Samtidig viser de første tal for antal handler i september måned en mindre stigning, og meget tyder derfor på, at efterspørgslen på huse fortsat er stor blandt køberne,” siger Kasper Fredløv Sonberg.

Retter vi i stedet blikket mod ejerlejlighederne, blev der i august solgt 1.571 lejligheder. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med juli måned, men et fald på 9 procent i forhold til samme måned sidste år.

”Ser vi bort fra 2020, hvor boligmarkedet var alt andet end normalt, ser vi stort set hvert år en stigning i antal salg af lejligheder fra juli til august. Det kan hænge sammen med studiestart, hvor flere unge eller deres forældre vælger at købe en studiebolig,” siger Kasper Fredløv Sonberg.

Retter vi til sidst blikket mod sommerhusene, er tendensen her den samme som for det samlede boligsalg. August-salget er det næstlaveste niveau for året og stort set på niveau med juli-resultatet.

Boligsalget i august måned de sidste fem år:

August måned

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

2021

4.673

1.571

982

7.910

2020

5.173

1.721

1.388

9.283

2019

4.363

1.580

1.101

7.794

2018

4.276

1.554

976

7.545

2017

4.262

1.799

980

7.882

(*Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden)

Antal solgte boliger i årets første otte måneder i 2020 og i 2021:

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

Måned

2020

2021

2020

2021

2020

2021

2020

2021

Januar

3.778

5.148

1.510

2.116

612

1.178

6.582

9.513

Februar

4.215

5.968

1.613

2.473

793

1.532

7.428

11.157

Marts

3.996

7.462

1.300

2.587

915

1.934

6.965

13.459

April

3.624

6.151

1.089

2.012

1.310

1.598

6.824

10.952

Maj

5.023

6.029

1.581

2.014

2.152

1.426

9.745

10.567

Juni

5.871

6.055

1.957

1.723

2.304

1.288

11.307

10.122

Juli

5.327

4.672

1.903

1.414

1.520

939

9.730

7.791

August

5.173

4.673

1.721

1.571

1.388

982

9.283

7.910

I alt

37.007

46.158

12.674

15.910

10.994

10.877

67.864

81.471

(*Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce