FinansBureauet

Boligkøberne har råd til at lægge højere udbetaling

Ifølge en ny undersøgelse blandt Boligsidens brugere har 7 ud af 10 boligkøbere allerede de penge, der skal til, hvis kravet til udbetalingen på en ejerlejlighed bliver hævet fra 5 til 10 procent.

Danskerne har mange penge. Rigtig mange penge. Det viser tal fra Nationalbanken, der i marts målte danskernes opsparing i bankerne til omkring én milliard kroner. Aldrig tidligere har det tal været så højt.

Noget tyder da også på, at de store opsparinger hjælper en stor del af boligkøberne. For ifølge en ny undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden har 7 ud af 10 lejlighedskøbere pengene selv, hvis kravet til udbetalingen på et lejlighedskøb på et tidspunkt bliver hævet fra 5 til 10 procent.

Det gjorde Danske Bank kortvarigt i starten af coronakrisen, og det kan blive aktuelt at hæve den grænse igen, hvis man vil gøre købernes økonomi mere modstandsdygtig over for eventuelle prisfald.

”Da Danske Bank hævede udbetalingskravet, var det med begrundelsen, at mange boligkøbere allerede i dag lægger 10 procent. Danskerne har en god økonomi, der er blevet polstret af, at de i coronatiden ikke har kunnet rejse, bruge penge på restaurantbesøg, shoppe i fysiske butikker og så videre. Tilmed har de fleste fået udbetalt de indefrosne feriepenge, og det har gjort opsparingerne større, så flere købere har penge til udbetalingen på en bolig,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Kun 14 procent svarer i undersøgelsen, at de ikke længere vil have råd til at købe en lejlighed, hvis kravet til udbetaling hæves, mens 8 procent svarer, at de så må finde en billigere lejlighed, end de ellers havde kig på.

Hver anden unge har også råd

Ikke overraskende er der flere ældre end yngre boligkøbere, der har råd til at lægge 10 procent til en udbetaling. Alligevel svarer 53 procent af de 20-29 årige, at de har råd til at møde et eventuelt krav om en højere udbetaling.

”Mange af køberne i den aldersgruppe er førstegangskøbere, og det er overraskende, at mere end halvdelen af dem har råd til at fordoble udbetalingen. Det fortæller noget om, hvor velpolstrede danskernes opsparinger er. Når det er sagt, så vil et højere udbetalingskrav gøre det sværere for hver anden førstegangskøbere at købe deres drømmelejlighed. Det afspejler sig også i, at en fjerdedel af boligkøberne i aldersgruppen svarer, at et højere udbetalingskrav vil betyde, at de ikke har råd til at købe en ejerlejlighed, og de øvrige de skal finde en billigere lejlighed eller låne pengene på anden vis” siger Birgit Daetz.

Går vi lidt længere op i alder, svarer 83 procent af boligkøberne over 30 år, at de har pengene til at betale 10 procent i udbetaling, hvorfor en eventuel ændring af reglerne ikke vil få betydning.

”Her kommer der noget friværdi i spil, fordi mange i forvejen ejer en bolig, som de på grund af store prisstigninger kan sælge for mere, end der er tilbage på lånet,” påpeger Birgit Daetz.

Sådan gjorde vi:

Fra den 21. april til 12. maj stillede vi brugerne to spørgsmål, hvor svarene udgør resultaterne nedenfor. 1.630 brugere besvarede begge spørgsmål og indgår derfor i datagrundlaget. De to spørgsmål var:

  • Hvad vil det betyde for dig, der vil købe ejerlejlighed, hvis kravene til egenfinansiering bliver hævet fra 5 til 10 procent?
  • Hvor gammel er du?
     

Udsagn / Alder

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70 år +*

Under 20 år*

Total

Jeg har pengene,
så det vil ikke betyde noget

53%

70%

71%

74%

77%

77%

58%

69%

Jeg vil forsøge at låne pengene,
så jeg ikke skal nedjustere mit budget

5%

3%

4%

3%

2%

2%

8%

3%

Så har jeg ikke råd
til at købe en lejlighed

24%

14%

14%

13%

9%

3%

17%

14%

Så må jeg finde en billigere lejlighed,
end den jeg har udset mig

12%

10%

8%

6%

5%

2%

4%

8%

Andet

6%

3%

3%

4%

7%

16%

13%

5%

Total

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

*Da der er under 100 respondenter, der er henholdsvis over 70 år og under 20 år, og datagrundlaget derfor er lille, er de to kategorier ikke nævnt i artiklen ovenfor.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce