FinansBureauet

Boligkøbere har færre boliger at vælge i mellem

Antallet af boliger til salg faldt igen i september

Boligkøbere har færre boliger at vælge i mellem

De nyeste tal fra Realkreditrådet viser, at det forsætter med at tynde ud i skoven af til salg skilte.  Antallet af boliger til salg faldt nemlig med 1.158 boliger, eller hvad der svarer til 1,8 pct. fra august til september. På landsplan er der nu 62.335 boliger til salg fordelt på 41.951 enfamiliehuse, 7.683 ejerlejligheder og 12.701 sommerhuse. Sammenligner vi med udbuddet for et år siden, er der også tale om et fald. I september 13 var der 63.700 boliger til salg svarende til, at udbuddet er faldet med  2,1 pct. det seneste år.

Det er 3. måned i træk, at udbuddet falder, og det er især antallet af ejerlejligheder, som bliver solgt. På landsplan er antallet faldet med 3,9 pct. den seneste måned og i Københavns kommune er faldet på hele 7,5 pct. Det store fald understøtter, det billede vi har af et ejerlejlighedsmarked med ganske pænt aktivitet. Det faldende udbud af ejerlejligheder viser sig også i prissætningen. Udbudsstatistikken viser,  at udbudspriserne, som er de priser ejendomsmæglerne forventer at kunne sælge boligerne til, set over de sidste 12 måneder er steget med 5,4 pct. Fortsætter antallet af lejligheder til salg med at falde, vil det medvirke til at holde priserne oppe på ejerlejlighederne. Den seneste offentliggørelse fra Danmarks Statistik viste, at i juli måned faldt priserne for ejerlejlighederne for første gang i et halvt år. Forsætter udbuddet med at falde, må vi forvente, at priserne på ejerlejligheder igen trækker opad. Det skyldes, at vi forsat har et opsparet boligbehov kombineret med en demografisk udvikling, der får flere til at søge mod byerne.       

Det er dog ikke kun ejerlejlighedsejerne, som har noget at gælde sig over. Ser vi på enfamiliehuse, som er til salg antallet faldet over de seneste måneder med knap 800 huse. Det tyder således på, at indikationerne vi har set på, at  bedringen på boligmarkedet er ved at komme ud over byerne forsætter.

Det er dog ikke kun ejerlejligheds- og fritidshusejerne, som har noget at gælde sig over i denne omgang. Ser man på liggetiderne, er de faldet en smule i forhold til sidste år for alle boligtyper, men mest for fritidshuse. Man skal således ikke i samme grad være en tålmodig sjæl for at sælge sin bolig. Liggetiderne er faldet med 14 dage for fritidshuse, 10 dage for række- og parcelhusejere, mens der er kappet 4 dage af liggetiden for ejerlejligheder. Det er vel at mærke et gennemsnit, der er præget af overordentlige store regionale forskelle.

Dagens statistik viser dermed et billede af et boligmarked, hvor der forsat er mest aktivitet på ejerlejlighedsmarked, men der synes at være en øget afsmittende effekt til det øvrige boligmarkedet. På den baggrund er dagens tal en god nyhed for boligmarkedet.

Venlig hilsen

Mette Bjarnholt

Seniorøkonom, Presse- og Økonomisk sekretariat
 
BRFkredit a/s

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce