Boligejerne er nu til livrem og seler
Flere og flere boligejere betaler afdrag og flere vælger fastforrentede lån. Det viser spritnye tal fra Nationalbanken her til morgen. Udviklingen skyldes to ting, dels at manges afdrag er udløbet og derfor er flere nødt til eller har planlagt at betale afdrag. Dels så er de lange renter faldet dramatisk tilbage, som følge af Storbritanniens afstemning om EU, det har bragt 1,5 pct. lån i 30 år i spil omkring den berømte kurs 95. Alternativt kan man få 2 pct. lån stort set uden kurstab. Sidst nævnte lån har en fast rente der er lavere end den gennemsnitlige F1 rente, men vil også på den lange bane være et ”gratis” lån, idet centralbankerne styrer efter en inflation på 2 pct. Lånene betales tilbage nominelt, dvs. når økonomien en dag kommer tilbage på centralbankernes målsætningsniveau, så har man reelt et lån uden rentetilskrivning.
Nationalbankens statistik viser, at afdragene generelt stiger over hele landet, men at det særligt er uden for byerne at man nu betaler afdrag. Denne udvikling er i og for sig ikke særligt overraskende. Efter 10 år skal man have fornyet sin afdragsfrihed og denne kan kun fornyes, hvis man kan holde sig inde for lånegrænsen på 80 pct. Det er primært i byerne at boligmarkedet er kommet på høj kant igen. I forrige uge udsendte vi en analyse der viser, at det kun er i 26 af landets kommunerne, at boligmarkedet er kommet tilbage efter finanskrisen. Det betyder, at det i mange tilfælde ikke er muligt, at forny afdragsfriheden i yderområderne af vores økonomi. Tilsvarende er det også i disse områder, at det er vanskeligt at skifte realkreditinstitut, idet det er praktisk umuligt, hvis man er overbelånt. Det er således i højere grad den manglende gang i boligmarkedet fremfor enkelte gebyrer, der er den største barriere i forhold til at skifte realkreditinstitut. Tallene fra Nationalbanken viser, at den samlede realkreditgæld afdrages med 2 pct. om året i Danmark, og at dette ikke overraskende dækker over meget store regionale forskelle. Udsvingene er således mellem 1,4 pct. om året og op til 3 pct.
Statistikkerne viser også at flere boligejere er blevet til fast rente. Som sagt skal dette forklares med, at markederne har vist boligejerne nogle helt nye og maget lave renteniveauer. Kombineres dette med højere gebyrer og bidrag på de mest risikable og variabelt forrentede lån, så er forskellen indsnævret mellem variabelt og fastforrentede lån. Det giver boligejerne bedre incitamenter til at vælge fast rente selv om, at der stadigvæk er en pæn her og nu besparelse ved at vælge variable rente. Skulle renten en dag stige har dem med fast rente dog mulighed for, at beskytte deres friværdi i form af en konvertering. En option der trods alt har en vis værdi når renterne er så lave som nu.
