Boligejere betaler til tiden kun 2 ud af 1.000 kan ikke klare regningen
Boligejerne går ikke og bekymrer sig om terminen på deres hus. I hvert fald er det de færreste, der ikke kan betale regningen. Således lå restanceprocenten på bare 0,20 pct. i 1. kvartal 2017, hvilket er præcis det samme som i de foregående 3 kvartaler. Det svarer til at ca. 2 ud af 1.000 boligejere er mere end 3½ måned bagud med betalingen på deres realkreditlån. Det viser nye tal fra Finans Danmarks restancestatistik.
Restanceprocenten har ligget på 0,2 pct. de seneste fire kvartaler. Og selv om det er betragteligt mindre end i slutningen af 00’erne, hvor restanceprocenten toppede i 0,6 pct., så er det alligevel ærgerligt, at vi ikke længere kan registrere et fald. Renterne er overordnet set faldet i både 2016 og 2017, beskæftigelsen er steget, inflationen er lav og danskerne har fået reale lønstigninger, så derfor er det ærgerligt at vi ikke kan registrere et yderligere fald.
Antager man, at der findes ca. 1,5 mio. ejerboliger i Danmark, så betyder en restanceprocent på 0,20, at 3.000 boligejere nu mere end 3½ måned bag ud med betalingen på deres realkreditlån. Til sammenligning havde 9.000 boligejere betalingsproblemer under den seneste nedtur på boligmarkedet i slutningen af 00’erne, mens 39.000 boligejere havde det i starten af 90’erne.
Den lave restanceprocent er dog en god nyhed også selv m den ikke er faldet yderligere. Først og fremmest fordi det betyder, at boligejerne har godt styr på deres økonomi ti glæde for dem selv om deres familie, men også fordi det virker stabiliserende på det samlede boligmarked og dermed på dansk økonomi som helhed.
Når en boligejer kommer i restance, er det normalt første skridt på vejen mod en tvangsauktion. Og eftersom et højt antal tvangsauktioner normalt presser boligpriserne ned, indikerer dagens tal, at det i hvert fald ikke bliver ubetalte regninger til realkreditinstitutterne, som kommer til at stikke en kæp i hjulet på boligmarkedet i den nærmeste fremtid.
Den afsindigt lave rente og den stigende beskæftigelse forklarer udviklingen
Det seneste år har været kendetegnet ved meget lave renter, stigende beskæftigelse, og en ganske pæn handelsaktivitet på boligmarkedet. Vi befinder os således i en periode med gode muligheder for at ride stormen af, hvis familien skulle blive ramt af økonomisk stress.
De usædvanligt lave renter betyder, at mange boligejere har fået nemmere ved at betale ydelsen på deres realkreditlån. Samtidig er beskæftigelsen steget med 150.000 personer over de seneste knap 5 år, og er noget der kan mærkes i de berørte familiers privatøkonomi. På den baggrund er det ikke overraskende, at det kun er et lille antal boligejere, der har betalingsproblemer.
Vi forventer, at restanceprocenten vil falde yderligere i de kommende kvartaler. Renten ligger stadig på et usædvanligt lavt niveau og de økonomiske udsigter er fornuftige. Samtidigt har boligmarkedet fået det bedre i store dele af landet, og det er blevet nemmere at iværksætte et hurtigt salg, hvis økonomien strammer til, og man kan se, at indtægterne ikke længere står mål med udgifterne.
Da restanceprocenten var lavest tilbage i 2008, lå den på bare 0,08 pct. mod nu 0,20 pct. Vi forventer ikke, at vi kommer tilbage til det niveau igen lige foreløbig. I 2006 var der tale om en boble på boligmarkedet, mens vi i dag har at gøre med et mere sundt boligmarked. Samtidigt er det værd at fremhæve, at stigende boligpriser og høj friværdi ikke løser alle boligejernes betalingsproblemer. I en del af tilfældene skyldes problemerne personlige forhold som skilsmisse, sygdom eller dødsfald, og her spiller en lav rente og flere boligkøbere ikke altid den største rolle.
