FinansBureauet

Bliv selvstændig med et par klik

Går du og drømmer om at blive selvstændig, så behøver der ikke være langt fra drøm til virkelighed. Digitaliseringen gør det nemlig muligt at stifte en virksomhed online. Så har du den gode ide, er du kun et par klik væk for at føre den ud i livet.

Step 1. Vælg virksomhedsform

Udover at du selvfølgelig skal have den gode ide til din virksomhed, skal du først og fremmest afgøre, hvilken virksomhedsform du ønsker at drive. Virksomhedsformen afhænger både af din personlige situation og hvor meget du ønsker at investere i selskabet. Der er tre typer af virksomhedsformer, man typisk vælger som startup, disse er:

  • Enkeltmandsvirksomhed - en enkeltmandsvirksomhed er den mest simple virksomhedsform, der kan stiftes uden at investere penge i den. Du kan kun eje en enkeltmandsvirksomhed selv, og der er heller ingen direktion eller bestyrelse, dog kan du godt ansætte medarbejdere. Du hæfter personligt, det vil sige, at alle virksomhedens forpligtelser er dine personlige forpligtelser.

  • Iværksætterselskab (IVS) - et iværksætterselskab er en virksomhedsform for iværksættere, der ikke har store økonomiske ressourcer til at starte selv. Du kan nemlig stifte et IVS for kun 1 kr. i startkapital. Det er muligt at være en eller flere ejere af et IVS. Ejeren hæfter ikke personligt, men kun med de penge, ejeren har skudt i selskabet, derfor er der ikke så stor personlig risiko ved at stifte et IVS.

  • Anpartsselskab (ApS) - et anpartsselskab er den mest populære selskabsform i Danmark. Et ApS kan ejes af en eller flere personer og kan stiftes for minimum 50.000 kr. i kapitalindskud. Ejeren hæfter kun med de penge, der er investeret i selskabet. Det er valgfrit, hvorvidt du som ejer af et ApS, ønsker både at have en direktion og en bestyrelse, eller kun en direktion, som er et krav til at ApS.

Step 2. Udarbejd selskabsdokumenterne

Når du har afgjort, hvilken virksomhedsform, der passer bedst til dig, skal du lave selskabsdokumenterne. Og nej det kræver ikke en masse tid, penge og advokatassistance. Det er nemlig muligt at udarbejde alle de juridiske dokumenter, du har brug for online, hjemmefra og præcis når det passer dig i dit eget tempo. Via en online formular, som stiller dig en række spørgsmål, generes der automatisk selskabsdokumenterne til din virksomhed ud fra dine svar og input. Det første klik mod at blive selvstændig starter derfor her.

Step 3. Modtag CVR-nummer og sæt i gang

Når du har udarbejdet selskabsdokumenterne, skal de underskrives og derefter skal din virksomhed registreres hos Erhvervsstyrelsen. Når registreringen er gennemført vil du modtage dit CVR-nummer. Hvis du stifter et selskab med et kapitalindskud på mere end 25.000 kr., skal selskabskapitalen derudover bekræftes for at blive gyldig. Når disse trin er foretaget, kan du begynde at drive din virksomhed. Mere enkelt bliver det ikke!

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce