Billigste sommerhuse
Sommerhuspriserne er begyndt at stige en smule igen, men der er stadig masser billige af slagsen. Se de billigste kommuner her
Simon Howden/freedigitalphotos
Boliga har undersøgt salgskvadratmeterpriserne på sommerhuse i 2013, og i forhold til samme periode sidste år er der både gode og knapt så gode nyheder for køberne.
Det er nemlig i gennemsnit blevet 2,5 procent dyrere at investere i en kvadratmeter fritidshus, men til gengæld er udbuddet af sommerhuse rekordhøjt med over 13.000 emner at vælge imellem, og kigger man efter de billigste af slagsen, kan det være en god idé at tage forbi Holbæk i Vestsjælland.
Her er én kvadratmeter fritidsbolig i snit blevet solgt for 8.984 kroner, eller det der svarer til 719.000 kroner for et klassisk sommerhus på 80 kvadratmeter.
Dyrest i Hornbæk
Hals i Vendsyssel og Jægerpris i Nordsjælland kan også byde ind med konkurrencedygtige priser på fritidsboliger, der i snit er blevet afsat for henholdsvis 10.284 og 10.653 kroner pr. kvadratmeter, mens man som sædvanligt må lægge langt mere på bordet for at købe et sommerhus i den nordligste del af Sjælland.
Topscoreren i denne sammenhæng er Hornbæk, der både har nogle af landets absolut dyreste fritidsboliger udbudt og samtidig topper listen over de højeste kvadratmeterpriser.
Snittet i år ligger på 24.484 kroner for de indtil videre 28 tinglyste salg, og synes man, det er en anelse i overkanten, kan man i stedet bruge sin opsparing i nabobyen Dronningmølle, hvor man slipper med 19.573 kroner i snit.
Imellem de nordsjællandske naboer klemmer østjyske Odder sig ind, hvor køberne i gennemsnit har lagt 21.555 kr. for en kvadratmeter i 2013.
Uanset kvadratmeterpriserne bliver der solgt masser af billige sommerhuse over hele landet.
Indtil videre er der registreret 182 salg af fritidsboliger til under 300.000 kr.
Se de billigste kommuner her:
Landsgennemsnit: 14.411 kr/m²
Kilde: boliga.dk
*Statistikken er baseret på de hidtil registrerede salgspriser på fritidshuse i 2013. Kun postdistrikter med minimum 20 salg i perioden er medtaget.

Postdistrikt | Kvmpris 1.halvår 2013 | Pris for 80 m² |
---|---|---|
Hornbæk | 24.484 | 1.958.691 |
Odder | 21.555 | 1.724.378 |
Dronningmølle | 19.573 | 1.565.812 |
Hjørring | 18.612 | 1.488.954 |
Fårevejle | 18.341 | 1.467.313 |
Blokhus | 17.911 | 1.432.844 |
Ringkøbing | 17.150 | 1.372.019 |
Blåvand | 16.731 | 1.338.520 |
Løkken | 16.638 | 1.331.004 |
Gilleleje | 16.057 | 1.284.599 |
Karrebæksminde | 16.031 | 1.282.458 |
Ebeltoft | 15.604 | 1.248.350 |
Vejby | 15.198 | 1.215.867 |
Frederiksværk | 14.588 | 1.167.008 |
Haderslev | 14.483 | 1.158.673 |
Hvide Sande | 14.365 | 1.149.224 |
Højby | 11.755 | 940.428 |
Væggerløse | 11.188 | 895.042 |
Hadsund | 11.116 | 889.298 |
Nykøbing Sj. | 10.810 | 864.817 |
Jægerspris | 10.653 | 852.209 |
Hals | 10.284 | 822.755 |
Holbæk | 8.984 | 718.702 |