FinansBureauet

Billigere øl og dyrere lammekøller til årets påskefrokost

Om påsken bliver dyrere eller billigere end sidste år, afhænger af dit forbrug og dine traditioner. Har du hang til øl og rigeligt med smør, er der besparelser i sigte. Fylder lammekød, æg og fisk derimod mest på budgettet, bliver årets påskefrokost dyrere. Det skriver Nykredit i en analyse

Billigere øl og dyrere lammekøller til årets påskefrokost

Tørke i Brasilien, stærkere New Zealand dollar og danske skatter 
og afgifter afgør på hver sin måde, om årets påske bliver en 
dyrere eller billigere fornøjelse end sidste år. Det skriver Nykredit i en analyse
Dyrere lam og kaffe
En stor del af alle lammekøller i danske supermarkeder stammer 
fra New Zealand, og de er blevet dyrere i takt med, at euroen og 
den danske krone har svækket sig overfor kiwi-dollaren, som 
landets valuta omtales. Samlet set er prisen på lammekød steget 
med knap 8 procent det seneste år.
Og når du efter påskefrokosten sætter vand over til kaffe, kan du 
eventuelt bede dine gæster, om at værdsætte den lidt ekstra. 
Højere afgifter fra årsskiftet og en langvarig tørke i Brasilien, der 
er verdens største kaffeproducent, har nemlig fået prisen på kaffe 
til at stige med 13,5 procent det seneste år.
…, men billigere svinekød og drikkevarer
Omvendt kan du tillade dig at rutte med smørret og servere 
påskeøllene lidt mere rundhåndet end sidste år, da priserne på 
begge varegrupper det seneste år er faldet med henholdsvis 5 
procent og 6,3 procent. Og skifter du lammeskanken ud med 
svin, der er faldet med 2,6 procent som følge af bl.a. konflikten i 
Ukraine, har du udsigt til besparelse over det meste af linjen.
Også sodavand er blevet 4,3 procent billigere over de seneste tolv 
måneder, hvilket er en fortsættelse af et generelt prisfald på 
sodavand siden afgiften blev afskaffet per 1. januar 2014 for bl.a. 
at nedbringe grænsehandlen. Prisfaldet skyldes samtidig en
løbende priskrig, hvor tilbud på netop sodavand anvendes som 
forsøg på at kapre kunder fra konkurrerende butikker. 
Den samme effekt gør sig gældende for øl, hvor afgiften dog ikke 
afskaffes helt men løbende nedsættes frem til 2020, hvor afgiften 
på en kasse øl vil være faldet med omkring 10 kroner, fortæller Nykredit.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce