Billige villaer sælges langsommere
Jo lavere prisen på en villa er, jo længere tid tager det at sælge den. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne Holding A/S
Jo billigere en vare er, jo nemmere er det normalt at sælge den. Men sådan forholder det sig ikke med villaer. Her gælder det stik modsatte, at jo lavere prisen er, jo sværere er det at sælge den. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne Holding A/S på baggrund af data fra boligsiden.dk
Ifølge undersøgelsen tager det på landsplan 285 dage at sælge en villa, hvis prisen er under en halv million kroner. Ligger prisen på mellem en halv og en hel million kroner, tager det 243 dage at sælge villaen. Det er mere end det dobbelte af den tid det tager at sælge huset, hvis det koster mellem 4 og 5 millioner kroner.
Tabel: Så lang tid tager det at sælge en villa
Hele landet |
|
Pris |
Salgstid |
(0-500.000) |
285 |
(500.000-1.000.000) |
243 |
(1.000.000-2.000.000) |
189 |
(2.000.000-3.000.000) |
147 |
(3.000.000-4.000.000) |
123 |
(4.000.000-5.000.000) |
121 |
(5.000.000-10.000.000) |
127 |
(+ 10.000.000) |
148 |
Kilde: boligsiden.dk. Udtrækket viser salgstiden for villaer solgt i 2015 fordelt på prisintervaller. Salgstiderne er baseret på at der har været minimum 5 handler i det pågældende prisinterval.
En del af forklaringen herpå skal findes i beliggenheden. Rundt om i landet findes der knap 11.000 villaer med en udbudspris på mindre end en million kr. De fleste heraf ligger i de såkaldte yderområder af landet, hvor det ikke altid er muligt at opnå en traditionel realkreditfinansiering af boligen.
Men selv om realkreditinstituttet og banken siger nej til finansiering af boligkøbet, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at man må opgive at købe drømmeboligen. Genvejen til boligkøbet kan hedde pantebrevsfinansiering.
”Vi anbefaler alle boligkøbere først at forsøge at få finansiering gennem realkreditinstitut og bank. Men realkreditinstitutterne kan være tilbageholdende med at yde lån i visse dele af landet. Og i det tilfælde kan der være fornuft i at tage et pantebrevslån”, fortæller CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.
Forskellen i de månedlige ydelser mellem en traditionel realkreditinstitut/bank finansiering og en pantebrevsfinansiering er reelt ikke særlig stor ved finansieringssummer på under en million kr. Ved en fast pantebrevsrente på 7,5% vil det i skrivende stund kun koste godt 1.000 kr. mere i nettoydelse om måneden at finansiere en villa til en pris på 995.000 kr., mens det koster godt 700 kr. mere om måneden i nettoydelse, at finansiere en villa til en pris på 495.000 kr.