Billig studielejlighed - sådan sparer du 100.000 kr.
Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige studiebolig.
Mange tusinde unge står i denne tid overfor et svært valg, når det skal besluttes, hvor i landet de ønsker at studere. Mange ting spiller ind på denne beslutning, men det er formentlig de færreste, der har med i overvejelserne, hvor mange penge der egentlig er at hente på huslejen, hvis man vælger at læse i Aalborg eller Odense fremfor de største og mest populære studiebyer, Aarhus og København.
Tal fra BoligPortal.dk, Danmarks største markedsplads for lejeboliger, viser, at man på en gennemsnitlig studielejlighed på 50 m2 kan spare mere end 20.000 kr. om året på huslejen, hvis lejligheden har postnummer i Aalborg fremfor København. Over et femårigt studieforløb giver det end samlet besparelse på mere end 100.000 kr.
Følg FinansBureauet på facebook
»Der er selvfølgelig rigtig mange elementer, der har indvirkning på valget af studieby, og der er selvfølgelig en årsag til, at København og Aarhus er populære studiebyer. Men blandt andet Roskilde, Kolding, Esbjerg, Aalborg og Odense har klare fordele i hvert fald på boligområdet. Både i forhold til besparelser på husleje, hvor 20.000 kr. om året immervæk er en del på SU, og ikke mindst mulighederne for at få sin ønskebolig i studietiden,« siger Henrik Løvig, der er administrerende direktør i BoligPortal.dk.
Udover at der er mange penge at spare på huslejen i de lidt mindre studiebyer, er efterspørgslen er også mindre i en by som Aalborg, hvor der endda også er godt gang i nybyggeriet af studieboliger. Indenfor de næste to-tre år kommer der således mindst 2.600 nye ungdomsboliger i Aalborg. En udvikling, der sammenholdt med trængslen og kampen om de mindste boliger i Aarhus og København, er værd at tage med i sine overvejelser.
»Vi oplevede sidste år unge mennesker, der enten måtte pendle eller finde midlertidige boliger, fordi de ikke lykkedes med at finde en bolig inden studiestart. Og det kan være svært, særligt i de store byer. Derfor er min opfordring til alle, der starter nyt studie til sommer, at man allerede i april måned skal begynde at se sig om efter en studiebolig, uanset hvor i landet man vil studere. Til august, når alle de andre nye studerende slås om at få en studiebolig, kan man i stedet nyde sommeren og forberede sig på studierne,« siger Henrik Løvig.
Opret dig som bruger af FinansBureauet og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin