FinansBureauet

Bag om en af Danmarks dyreste uddannelser

En pilotuddannelse koster hurtigt tre fjerdedele af en million, men for de penge, opnår man til gengæld en evne, som kun få andre mennesker har. Evnen til at flyve

Det er en evne man kun kan drømme om, og en evne, man godt ved man aldrig opnår. Men sådan er det ikke for alle. Evnen til at flyve er der nogen der tilegner sig, ikke gemme vinger og superkræfter, men gennem en pilotuddannelse.

Men mens langt de fleste uddannelser i Danmark er gratis, så er det lidt en anden sag for pilotuddannelsen. Den koster nemlig de fleste steder over 700.000 danske kroner, og det er alligevel noget af en udlægning for de fleste. Men det kræver ikke bare 700.000 at blive pilot, der skal meget mere til.


Før vi flyver

Penge er i denne verden ikke alt, og heller ikke på pilotuddannelsen kan man købe sig til lykken. For inden man overhovedet sætter sig i et klasselokale og en flysimulator, så skal der være styr på basis.

Det kommer der først og fremmest gennem en omfattende helbredsundersøgelse. Her skal man som aspirant finde ud af, om blandt andet ens hørelse og syn er skarp nok til, at man kan få lov at komme ind på uddannelsen.

Derudover, så er der også en optagelsesprøve til pilotuddannelsen, og det både til fly og helikopter. Optagelsesprøven kan variere, men består typisk af en prøve i engelsk og matematik, en test i hvor godt man forstår instrumenterne, og sidst men ikke mindst en personlig samtale.


Meget mere end bare en flyvetur

Selvsagt kan man ikke nøjes med, blot at lære hvordan man flyver et fly. En pilotuddannelse består af mange forskellige elementer, som man alle skal have styr på, før man kommer i nærheden af et fly eller en helikopter.

Man skal blandt andet have en omfattende viden inden for luftfartsret, pilotens svar på jura, ligesom man også skal være skarp inden for navigationens kunst. Dernæst skal man kende til meteorologi og vejrforhold, og hvordan man håndterer disse i luften.

Herudover kommer viden om operationelle procedurer, en dybdegående generel viden om luftfartøjer, og ikke mindst viden om den menneskelige ydeevne.


Hvilken type pilot skal jeg være?

Som med så mange andre uddannelser, så giver en pilotuddannelse adgang til mange forskellige typer af jobs. De klassiske som man måske tænker på først, er jobs som charter- og rutepilot, altså de piloter der får millioner af mennesker fra A til B hver eneste år.

Men som pilot kan man så meget mere end det. Man kan, ligesom en kørelærer, foretage skoleflyvninger. Der findes ligeledes ambulanceflyvning og nødhjælpsflyvning til mennesker i nød.

Hvis man kan lide en tættere kontakt med sine passagerer, så er der også rundflyvning af turister. Det foregår i hele landet, alene i Danmark, og er en hyggelig og uformel flyvetur.

Mulighederne med en pilotuddannelse til fly eller helikopter er mange, men fælles for dem alle er det, at de som det eneste i verden, giver mennesker mulighed for at flyve.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce