Analytikere: Her er aktierne med størst potentiale
Med et kurspotentiale på næsten 20 procent er A.P. Møller Mærsk det selskab, som aktieanalytikerne aktuelt har størst tiltro til. Modsat forholder det sig for Chr. Hansen, hvor aktiekursen ifølge analytikerne skal ned med godt 7 procent. Det fremgår ifølge Spar Nord af en ny opgørelse over analytikernes samlede forventninger til de danske eliteselskaber i C20- indekset.
kurspotentiale i. Aktien blev på årets sidste handelsdag handlet i kurs 12.360 kroner, men ifølge
analytikerne er aktien 14.788 kroner værd svarende til en stigning på næsten 20 procent.
Det fremgår af en ny opgørelse over danske og udenlandske aktieanalytikeres forventninger til
kursudviklingen i de danske C20-selskaber, som Spar Nord har lavet på baggrund af data fra
Bloomberg.
- Ser vi på analytikernes gennemsnitlige kursmål, så ligger det knap 20 procent over det niveau,
som Mærsk-aktien handles til i dag. Og i den henseende er det Mærsk-aktien, der går 2015 i møde
med det største kurspotentiale, siger aktieanalytiker i Spar Nord Mikkel Duus-Hansen.
- Potentialet skal ses i lyset af, at det markante fald i olieprisen har trukket mærsk-aktien ned af
frygt for, at prisfaldet skal ramme selskabets olieaktiviteter på indtjeningen. Og aktien blev faktisk
tidligere på året handlet endnu højere end det kursmål, som analytikerne har i dag, tilføjer han.
Blandt de 30 analytikere, der følger A. P. Møller – Mærsk, anbefaler 18 at købe aktien, mens 8
anbefaler ”hold” og 4 anbefaler salg.
Pandora indtager andenpladsen
Med et potentiale på knap 17 procent indtager smykkekoncernen Pandora pladsen efter A. P. Møller
– Mærsk som C20-selskabet med det næststørste kurspotentiale. Forklaringen er ifølge Mikkel
Duus-Hansen, at Pandora har gennemført en særdeles succesfuld turnaround med en optimering af
selskabets forretningsmodel, som går hånd i hånd med en ambitiøs vækststrategi.
- Pandora har blandt andet løftet antallet af nye kollektioner fra to til syv om året. Samtidig er
kollektionerne blevet mindre, og det minimerer risikoen for lageropbygning af forældede varer, som
tidligere har været en af de store udfordringer for Pandoras indtjeningskraft, uddyber Mikkel Duus-
Hansen.
Han henviser til, at selv om Pandora i dag har næsten 10.000 forhandlere fordelt i 80 lande, så har
selskabet stadig et enormt potentiale for vækst, og det er netop det potentiale, der skinner
igennem i analytikernes kursmål.
Pandora er den C20-aktie, som har det højeste relative antal positive anbefalinger, idet 11 ud af i
alt 14 analytikere anbefaler at købe aktien.
Chr. Hansen bundskaber
I den modsatte ende af skalaen ligger Chr. Hansen, som analytikerne intet kurspotentiale ser i.
Tværtimod ligger det gennemsnitlige kursmål på 254 kroner, og det er mere end 7 procent under
den kurs, som Chr. Hansen-aktien handles til i dag.
Kursfest fortsætter
Selv om 2015 ser ud til at blive et år præget af relativt store risikofaktorer, så forventer Mikkel
Duus-Hansen alligevel, at kursstigningerne fortsætter i det nye år.
- Afkastet på statsobligationer er historisk beskedent, og derfor søger investorerne fortsat i retning
af aktiemarkedet i jagten på afkast. Og det er en tendens, som vi ser fortsætte ind i 2015 med
stigende aktiekurser til følge, forklarer Mikkel Duus-Hansen og tilføjer, at den lave oliepris også
understøtter kursstigninger på aktiemarkedet generelt.
- På den anden side er der også en række risici, som vi skal holde godt øje med. Det gælder blandt
andet den politiske usikkerhed i Grækenland og ikke mindst krisen i Rusland, som vi muligvis ikke
har set det værste af endnu, lyder det afsluttende fra Mikkel Duus-Hansen.
Metodiske bemærkninger
Konsensus kursmål er beregnet som et gennemsnit af samtlige kursmål fra analytikere, som indrapporterer
til nyheds- og databureauet Bloomberg. Kurspotentialet er beregnet på baggrund af handelskurserne 30. december 2014.
Kilde: Spar Nord