FinansBureauet

6 rejsetrends, der dominerer 2018

2018 året er, hvor vi ser de billigste rejser til Nordamerika nogensinde, og hvor verdens største krydstogtskib sætter sejlene ud. Finansbureauet har kigget på nogle af de andre trends, der bliver store i år.

1. Mellemøsten stiger meget i popularitet

Ifølge World Tourism Organization er Mellemøsten den hurtigst voksende region, når det kommer til rejsedestinationer, med de palæstinensiske regioner som førerhund. Disse områder er steget med hele 57,8% blandt internationale besøgende, og det har rejsebranchen lagt mærke til. Hilton-kæden har 7 nye hoteller i horisonten i disse områder, og streetart-kunstneren Banksy står bag et designerhotel i Betlehem. Besøg hjemmesiden her for billige rejser til Mellemøsten og andre globale destinationer.

2. Oplevelsesrejser skifter fokus.

Adventure Travel Trade Association har foretaget en undersøgelse, der viser, at definitionen af oplevelsesrejser har ændret sig. Rejser, som er båret af adrenalinsus, er blevet 45% mindre populære end rejser, hvor man “oplever en ny kultur”. Flere bureauer meddeler, at der er øget interessen for bookinger, hvor madlavningstimer, vinsmagninger og besøg på lokale markeder er steget markant de seneste par år. Samtidig er der flere og flere dot-com start-up-firmaer, der netop fokuserer på, at man møder lokale, og oplever byen gennem disses øjne.

3. Vinter er det nye sort

En undersøgelse blandt amerikanere viser, at 70% af de adspurgte er ligeglade med, om ferien ligger i sommerhalvåret fremfor vinterhalvåret. Det antyder, at højere temperaturer ikke længere er blandt et af de vigtigste punkter, når man søger ferier. Faktisk er vinterfestivaler blevet så populære at eksempelvis Kinas Harbin Ice Festival sidste år havde over 1 million besøgende. Derudover popper der hoteller op i den arktiske cirkel - blandt andet et nyt hotel i Nordsverige.

4. Grønne rejser på de blå have

Med større pres fra grønne organisationer, er store krydstogtskibe begyndt at tænke mere over deres miljømæssige fodspor. Efterspørgslen for krydstogtrejser er anslået til at vokse 4,5% i forhold til sidste år, men efterspørgslen for bæredygtighed er også stigende. Flere firmaer bag krydstogtskibe vil i 2018 bruge renere brændstof, være i havn over længere perioder, samt besøge mindre byer for at øge lokaløkonomien i disse. Dette er tendenser som både The New York Times og The Guardian har bemærket og skrevet om, og noget vi vil se mere til

5. Ferier for krop og for sind

Fra yoga-ophold til surfing-oplevelser, til cykelrejser og vandreture - ferier, der både genoplader krop og sind har aldrig været mere populære. “Mindful movement” er ordet, der beskriver denne tendens, og ifølge Health And Fitness Travel betyder det, at luksushoteller og boutique resorts verden over, er ivrige efter at give rejsende, der søger at udvide deres oplevelser, hvad de efterspørger. Cykelture på Bali og Peru, helsespa i Portugal, Brasilien og Filippinerne og vandreture i Spanien er blandt favoritterne. Danske Travelmarket er blandt de firmaer, der tilbyder rejser med sindet i fokus.

6. Rejser med fokus på anderledes indkvartering

Uanset om det er et omdannet parisisk bageri, der blot ligger et par minutter fra Eiffeltårnet, eller en nat på et ishotel på Island, så er unikke og ikke-traditionelle ophold, den foretrukne leveform blandt internationale wanderlusters. Airbnb anslår at ikke-urbane boliger vil blive en stor trend i 2018, og de meddeler at bookinger af boliger i naturen er steget med 700% og mobile boliger med 133%. Airbnb siger også, at træhuse, telte og ryokaner (traditionelle Japanske kroer) er begyndt at blive mere synlige blandt boligudlejningssidens søgeresultater.

Derudover melder rejsebranchen også, at forudsigelige tendenser som madrejser stadig i høj grad er voksende. Et stigende antal af Michelin-restauranter, ligeså vel som atypiske spisesteder, er også trækplastre, når vi europæere bestiller vores rejser.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce