FinansBureauet

4 tips til at udvide din garderobe på budget

De fleste af os danskere kan godt lide at gå ud og forkæle os selv med nyt tøj. Det er dog samtidigt ingen hemmelighed, at denne form for selvforkælelse hurtigt kan løbe op i høje beløb, som nemt kan sprænge budgettet. Der er heldigvis nemme måder, hvorpå du kan forkæle dig selv og udvide din garderobe uden at skulle spise havregryn resten af måneden.  

Gå på udkig hos vennerne

Kigger du skuffer og skabe igennem derhjemme for tøj og sko, er der med sikkerhed noget, du er parat til at smide ud. Samme følelse sidder dine venner helt sikkert også med. For selvom at garderoben bugner af tøj, er der altid noget, man med tiden er blevet træt af eller af andre årsager ikke bruger mere.

Her kan du selv samle en sort sæk med alt det, du er klar på at give væk – og samtidig aftale med nogle af dine venner, at de gør det samme. Hurtigt kan du ende med nye beklædningsdele til skabet, uden du har brugt en eneste krone, og det samme kan dine venner ved at give hinanden ens tøj. Alle for noget ud af det. Ikke nok med at der er mulighed for at overtage hinandens tøj, som I alligevel ikke selv bruger mere. Måske finder du endda også noget tøj, du havde glemt, du havde liggende, som du igen har fundet lysten til at bruge.
 

Udnyt sommerens mange loppemarkeder

Sommeren er næsten kommet, og det betyder ligeledes, at det er tid til et hav af loppemarkeder landet over. Hvor du sikkert vil synes, at nogle af loppemarkederne er fyldt med en masse gammelt skrammel, er der modsat også nogle, som tilbyder små perler, du kan få for en skilling. Der er altså stor mulighed for at komme hjem med lækkert kvalitetstøj, hvor du kun har betalt en fjerdedel for det i forhold til den oprindelige salgspris. Alt fra tøj fra Won Hundred til flotte designlamper er til at finde, hvis du kigger ordentligt efter, så der burde bestemt være noget for enhver smag.

Forhandler du samtidigt om de ting, du er interesseret i at købe, kan der være endnu flere penge at spare på en masse fine ting. Nemt kan det altså være at finde nye medlemmer til tøjskabet.
 

Brug tilgængelige platforme

Der er også forskellige platforme, hvor formålet er at videresælge og købe brugt tøj herunder eksempelvis dba.dk, Tradono og Trendsales. Har du set en bluse i butikkerne, er der stor sandsynlighed for at du kan finde den nedsat online efter nogle uger. Eller mangler du i stedet en tilfældig sort kjole, kan du også snildt finde en budgetvenlig online, som er blevet sat ned, bare fordi den har været brugt et par enkelte gange. 

Alternative lånemuligheder

Der er mange måder at erhverve billig – og måske endda gratis tøj på. Men der også de situationer, hvor man kommer forbi noget tøj, man bare må have, men som kontoen ikke på nuværende tidspunkt tillader. Her er der heldigvis også muligheder. Der findes forskellige former for alternative lånemuligheder, som du nemt kan benytte dig af. Men måske er du i tvivl om, hvor du finder et hurtigt lån.

På flere forskellige tøjhjemmesider kan du købe tøj nu og her, hvor du med et mindre beløb betaler af i løbet af de efterfølgende måneder. Derudover er der også sammenligningsplatforme, hvor du kan få et overblik over forskellige billige og nemme lån, som kan være en mulighed, hvis du kun skal låne i en kort periode.

Der er altså flere muligheder for at udvide garderoben uden at sprænge budgettet – du kan eksempelvis bytte tøj med vennerne, besøge landets mange loppemarkeder, udnytte de mange forskellige platforme online, hvor du kan shoppe billigt hjemmefra eller bruge alternative lånemuligheder. Der er ingen grænser! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce