30 procent af nye boligejere vil blive ramt af rentehammer
Hvis, eller rettere når, renteniveauet normaliseres, vil en stor del af boligejerne blive ramt af reduktionen af værdien af rentefradraget
Som led i den seneste skattereform sænkes værdien af rentefradragsretten fra og med indeværende år med en procent om året de kommende otte år. Alt i alt reduceres værdien af rentefradragsretten fra cirka 33 til 25 procent. En reduktion, som regeringen foreslår udvidet, således at rentefradraget frem til år 2020 reduceres med yderligere 4,9 procent, så værdien af rentefradraget kun vil udgøre godt 20 procent.
Reduktionen gælder dog fortsat kun for renteudgifter over henholdsvis 50.000 kr. for en enlig og 100.000 kr. for et par. På baggrund heraf vurderer regeringen, at kun hver 10´ende boligejer vil blive berørt heraf.
Men dette estimat kan meget vel vise sig at være alt for lavt. Ved det nuværende renteniveau betyder det, at alle par, som køber en bolig til en kontantpris på mere end 2 millioner kr., vil blive berørt, hvis boligen finansieres som en kombination af et fastforrentet realkreditlån og et 30 årigt boliglån i banken, mens en enlig kun kan købe en bolig til en million kr. uden at blive berørt af reduktionen af rentefradragsretten. Og det er hele 34,9 procent af alle boliger til salg netop nu, som har en udbudspris på mindst 2 millioner kr.
Mange boligejere finansierer imidlertid deres boliger med variabelt forrentede flekslån. Med det nuværende lave renteniveau betyder det, at et par kan købe en bolig til en pris af 3.750.000 kr., hvis boligen finansieres som en kombination af et F1 flekslån og et 30 årigt banklån.
Men renten er rekordlav netop nu, og i takt med flekslånrenten konverterer tilbage til det historiske gennemsnit på omkring 3,5 procent, vil betydeligt flere boligejere blive ramt af reduktionen af rentefradragsretten. Et problem som forstærkes af, at bundfradragene på 50.000 og 100.000 kr. for henholdsvis enlige og par ikke indeksreguleres, hvorfor værdien af bundfradragene med tiden udhules i takt med at boligpriserne stiger. Samtidig har en stor del af boligejerne anden gæld, i form af billån eller anden højt forrentet gæld, som også tæller med i det samlede regnestykke. Det gælder ikke mindst yngre boligejere i etableringsfasen.
Estimater fra FinansBureauet viser, at ved en normalisering af renteniveauet og en prisudviklingen på ejerboligmarkedet svarende til inflationen, vil omkring 30 procent af alle nye boligejere blive ramt af reduktionen af rentefradragsretten på tidspunktet, når reduktionen er fuldt ud implementeret i 2020.
