FinansBureauet

22.000 kr. dyrere at bygge hus

Selvom byggeomkostningerne er steget, er det blevet billigere at bygge nyt hus i indeværende år, da finansieringsomkostningerne er faldet

22.000 kr. dyrere at bygge hus

Det seneste år er prisen på at bygge et nyt hus steget med 1,4 pct. Det svarer præcis til den fremgang en gennemsnitlig dansker har haft i sin løncheck i samme periode. Men da renten er faldet og har gjort det billigere at finansiere det færdige hus, har danskere med nybyggerdrømme alligevel god grund til at være godt tilfredse med dagens tal.

Den lave rente og den forholdsvis kontrollerede stigning i byggepriserne har nemlig gjort det nemmere at blive kreditgodkendt til et nybygget hus. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for 3. kvartal 2014 - Det er både udgiften til håndværkere og byggematerialer, som har gjort nybyggerdrømmen dyrere det seneste år, siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Hun peger på, at udgiften til lønninger i forbindelse med et byggeri af et enfamiliehus steget med 3,1 pct. fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014, mens udgiften til materialer er steget med 0,6 pct. i samme periode.

Men eftersom udgiften til materialer fylder godt 2/3 af de samlede byggeomkostninger i forbindelse med opførelsen af et nyt enfamiliehus, mens udgiften til arbejdsomkostninger kun fylder de resterende knap 1/3, så er den samlede regning for byggeprojektet kun steget med 1,4 pct.

- Tager man udgangspunkt i et nybygget hus, som kostede 2 mio. kr. at opføre for at år siden, så koster samme byggesag i dag 2.022.000 kr. Det betyder, at byggeomkostningerne er steget med 22.000 kr. det seneste år, siger Lise Nytoft Bergmann.

Når man indregnet renten ser regnestykket helt pænt ud

En gennemsnitlig dansker har ifølge Danmarks Statistik haft en lønfremgang på 1,4 pct. fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014. I samme periode er den almindelige inflation steget med 0,5 pct. Det betyder, at selv om prisen for et nybygget hus er steget mere end prisen på andre varer i samfundet, så har den gennemsnitlige dansker alligevel været i stand til at forhandle sig til en lønfremgang, som er stor nok til at holder nybyggerdrømmen flydende. Inddrager vi renteudviklingen, ser udviklingen endnu mere gunstig ud.

- Det seneste år er renten faldet. Det trækker igen regnestykket for at bygge nyt hus i den rigtige retning, set med boligkøbernes øjne, siger Lise Nytoft Bergmann.

I september 2013 lå renten på et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag på 3,5 pct. og kursen på 97,2. Her ér år senere (dvs. i slutningen af 3. kvartal 2014), lå renten på et tilsvarende lån på 2,5 pct. og kursen på 97,3. Da det netop er ydelsen på et fastforrentet lån med afdrag, som ligger til grund for realkreditinstitutternes kreditvurdering af nybyggerne, er den udvikling glædelig set med nybyggernes øje. Rentefaldet betyder nemlig, at det er blevet billigere at finansiere et nybygget hus i dag end for ét år siden – også selv om prisen på det nybyggede hus er steget.

Tager vi igen udgangspunkt i det nybyggede hus, som kostede 2 mio. kr. for ét år siden og 2.022.000 kr. i dag, og antager vi, at beløbet skal finansieres med 80 pct. realkredit og 20 pct. banklån, så betyder renteudviklingen, at hvor nybyggerne for ét år siden skulle have 8.450 kr. op af lommen hver måned efter skat, for at finansiere huset til 2 mio. kr., så skal nybyggerne i dag kun finde 8.020 kr. hver måned for at finansiere huset til de 2.022.000 kr. Renteudviklingen har således betydet, at det er blevet nemmere at blive kreditgodkendt til at bygge nyt hus det seneste år – også selv om prisen på det nybyggede hus er steget.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce