FinansBureauet

2.326 nye selskaber i luften før sommer

Danske iværksættere har travlt. Ikke færre en 110 selskaber per arbejdsdag, blev der i gennemsnit skabt af innovative danskere i slutspurt før sommerferien. Niv

2.326 nye selskaber i luften før sommer
Ifølge data- og analysevirksomheden Experian blev der i juni måned oprettet 2.326 nye selskaber. Det svarer til 110 nye selskaber pr. arbejdsdag. Udviklingen på månedsplan svarer til en stigning på 28,2 procent i forhold til juni sidste år og udviklingen følger et optimistisk forår, hvor nye forretningsplaner åbenbart har været på agendaen hos mange.
Alene i 2. kvartal blev der skabt 6.534 selskaber, svarende til en stigning på 34,6 procent sammenlignet med 2. kvartal 2013. Enkeltmandsvirksomheder indregnes ikke i statistikken, så iværksætterlysten må antages at være endnu tydeligere.

Nyt selskab for én krone
”Den pæne vækst skal ses i lyset af muligheden for at stifte Iværksætterselskaber med en kapital på én krone”, pointerer direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, Frank Papsø.
Iværksætterselskaberne udgør næsten 1/4 af alle nyetablerede selskaber i 2. kvartal. Og dog er optimismen uomtvistelig.
”Selv om vi trækker IVS’ere fra, ville der stadig være en stigning i forhold til 2. kvartal 2013. Vi skal tilbage til 2008 og årene før finanskrisen for at se højere antal nyetableringer af selskaber, for ét kvartal”, siger Frank Papsø.

Skaberlyst over alt
Skaberlysten blomstrer i alle geografiske områder. Overalt er der vækst – med undtagelse af Grønland hvor antallet af nyetableringer er uændret. Fyn og Bornholm har relativt størst vækst sammenlignet med 2. kvartal 2013. Lolland-Falster og Sjælland er omvendt de områder med relativt lavest vækst.
Igen er det Nordsjælland, der løber med titlen som mest entreprenante landsdel. Her er det kendinge som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, der tegner sig for det største antal nyetableringer i forhold til befolkningens størrelse. I Gentofte fik 201 nye selskaber navn og CVR nummer, svarende til at cirka tre selskaber skabt pr. 1.000 indbyggere.

Ser man på Top-20 listen byder tre jyske kommuner ind – Ikast-Brande med en 9. plads båret af 66 nyetableringer, svarende til godt to nyetableringer pr. 1.000 indbyggere over 18 år. Århus på en 16. plads (463 nye selskaber) og Morsø på en 19. plads (29 nye selskaber), begge kommuner med cirka 1,7 selskab pr. 1.000 indbyggere. Fanø ligger på en flot 13. plads med fem nye selskaber i 2. kvartal 2014, svarende til næsten 1,9 selskab pr. 1.000 indbyggere.

1.220 nye selskaber i København
Nominalt skabes der fortsat flest nye selskaber i København. I alt 1.220 så dagens lys i løbet af 2. kvartal, og ifølge Experian er der gode forbilleder at kigge efter.
” Ser vi på, hvor stor en andel de nyetablerede selskaber udgør af det samlede antal selskaber i København, fremgår det, at der i 2. kvartal 2014 blev skabt omkring 30 nye selskaber pr. 1.000 eksisterende selskab”, siger Frank Papsø.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce