11 ting du skal nå inden nytår
Nytåret nærmer sig. Og den 31. december er en særdeles vigtig skæringsdato, hvis man skal optimere sin økonomi. Her er en række ting man bør huske inden nytår
1 - Giv gaver
Skattemyndighederne har det med at blande sig i alting. Således også i hvem man giver gaver til. Nogle gaver giver fradrag, mens andre gaver er skattepligtige.
Gaver til forskellige godkendte velgørende foreninger og institutioner kan trækkes fra i skat. Man kan få fradrag for op til 14.500 kr. i indeværende år (som noget nyt i år, er der ikke længere et bundfradrag på 500 kr.) Så har man ikke opfyldt hele sin kvote af fradragsberettiget gavmildhed på 14.500 kr. i indeværende år, er det altså ved at være sidste udkald.
Skulle man formaste sig til at give gaver til et familiemedlem i stedet for velgørende institutioner kan gavemodtageren risikere at få et mellemværende med skattevæsenet. Der findes dog bundgrænser for hvornår gaverne udløser beskatning. Kan man holde gaverne til den nære familie på under 58.700 kr. , kan man undgå at skattemyndighederne blander sig. Så ønsker man at overføre så mange penge som muligt til et familiemedlem uden samtidig at forære skattevæsenet nogle penge, bør man altså opfylde den skattefrie bundgrænse fuldt ud inden årsskiftet.
2 - Sælg tabsgivende aktier:
Aktiemarkederne har ikke haft noget decideret jubelår, men har heller ikke drevet nogen til selvmordets rand. Sandsynligheden taler derfor for, at der i de fleste porteføljer befinder sig aktier med både plus og minus i afkast i det forløbne år.
Har man solgt ud af de gevinstgivende aktier og står til at skulle betale skat af gevinsten har man mulighed for at begrænse skattebetalingen ved at sælge ud af nogen af de aktier i porteføljen, der er faldet i kurs. Skattereglerne tilsiger nemlig, at gevinster og tab på aktier kan modregnes indenfor samme skatteår.
Hvis man fortsat har tiltro til aktien man har solgt for at få det skattemæssige tab, kan man blot købe aktien igen. Lige præcis hvor lang tid der skal gå før man må købe aktierne igen, er lidt usikkert. Ifølge ligningsvejledningen må salg og tilbagekøb ikke foretages samme dag, mens der efter "flere dage" kræves særlige grunde for at tilsidesætte manøvren. Denne vejledning er imidlertid skrevet før daytrading for alvor blev populært i Danmark. Hvis alle handler med samme aktie, der bliver foretaget samme dag af en enkelt person skulle tilsidesættes rent skattemæssigt, ville skattemyndighederne gå glip af et stort provenu. Så hvis man kan godtgøre, at salget og købet af de samme aktier indenfor samme dag blot er et led i ens daytrader-kultur, så vil myndighederne have svært ved at underkende transaktionen. Men hvis man vil være på den helt sikre side, bør man nok vente nogle dage med at købe aktierne igen, og eventuelt lade nytåret passere.
3 - Husk progressionsgrænsen for aktieindkomst.
Som led i bestræbelserne på at gøre skattereglerne så uoverskuelige som muligt, er der indført en progression i beskatningen af aktieindkomst. Gevinster på under 48.300 kr. beskattes med 27 %, mens gevinster derover beskattes med 42 %. Har man store urealiserede gevinster i indeværende år, bør man derfor inden årsskiftet sikre sig, at man sælger så mange aktier, at gevinsten kommer så tæt på de 48.300 kr. som overhovedet muligt.
4 - Anpartsinvesteringer:
Anparter har fået blakket ry, og ofte med rette. Men anpartsinvesteringer kan rent faktisk være en ganske udmærket investering, både før og efter skattefradragene indregnes i budgettet. Også for andre end udbyderne vel at mærke. Og ønsker man at investere i et anpartsprojekt, skal det gøres inden nytår, hvis man skal have glæde af fradragene allerede i indeværende skatteår.
Men især i disse tider skal man træde uhyggeligt varsomt før man involverer sig i sådanne projekter. Ejendomsmarkedet er stadig meget skrøbeligt, ikke mindst for erhvervsejendomme. Man bør have både advokat, revisor og præst med på råd før man involverer sig i et sådant projekt.
5 - Indbetaling af restskat:
Mens mange banker har benyttet sig af finanskrisen til at sætte rentesatserne kraftigt i vejret, er SKAT gået i modsat retning og har sat strafrenten på restskat mærkbart ned. Og selvom renteudgifterne til SKAT ikke kan trækkes fra, så er rentesatserne som SKAT opkræver nu så lave, at det uden undtagelse bedre vil kunne betale sig at skylde penge til SKAT i op til et halvt år end at bruge løs af sin kassekredit for at betale sin restskat.
Hvis man har betalt for lidt i skat og arbejdsmarkedsbidrag i indeværende år, skal man betale restskat. Og hvis man venter med at betale skatten til det nye år, skal man betale renter af restskatten. Hvor meget man skal betale afhænger af, hvornår man betaler restskatten. Betaler man senest 1.juli 2012, skal man betale den såkaldte dag-til-dag-rente, som netop er fastsat til 3,4 %. Da man ikke kan trække renteudgifterne fra, svarer det reelt til en rente på 5 %.
Og det er faktisk ganske lave renter. De årlige omkostninger i procent på kassekreditter i landets pengeinstitutter svinger mellem godt 8 og knap 22 %. Derfor vil det uden undtagelse bedre kunne betale sig at skylde penge til SKAT, og bruge pengene til at nedbringe kassekreditten i banken.
Et eksempel. En skatteyder har en restskat på 50.000 kr., og en tilsvarende (eller større) kassekredit med en rente på 15 %. Ved at vente med at betale restskatten til den 1.juli 2012, bliver skatteyderen pålagt en strafrente af SKAT på 847 kr. Men samtidig har skatteyderen i samme periode opnået en rentebesparelse på kassekreditten efter skat på 2543 kr. Ved at benytte SKAT som kassekredit, har skatteyderen altså reelt sparet 1696 kr.
Derimod er billedet lidt mere sløret, hvis man venter med at betale restskatten til efter 1. juli 2012. For så straffes man med et såkaldt procenttillæg på 5,4 % af det skyldige beløb - som ikke er fradragsberettiget. Og da restskattebeløb på over 18.300 kr. betales i 3 rater i løbet af efteråret 2012, vil den reelle rentebetaling af det beløb udgøre over 10 %. Er det skyldige beløb under 18.300 kr., skal det først betales som b-skat i 10 rater i løbet af år 2013, og dermed falder den reelle rentesats til godt 5 %. Om det kan betale sig med at vente at betale restgælden til efter 1. juli 2012 afhænger derfor dels af hvor meget man skal betale i restskat, og hvor meget man betaler i rente på sin kassekredit.
Hvis man ikke skylder penge i banken eller andre steder, kan det derimod bedst betale sig at få sin gæld til skattevæsenet ud af verden inden 1.januar.
6 - Pensionsindbetalinger:
Det er ikke længere så sjovt at indbetale på skattebegunstigede pensionsordninger som det har været. Med skattereformen er der indført begrænsning for fradrag på ratepensionsindbetalinger i 2012 og frem på 50.000 kr. eksklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beløb udover denne grænse er kun fradragsberettigede, hvis der indbetales på en livrente.
7 - Pensionsordninger til selvstændige erhvervsdrivende:
Selvstændige erhvervsdrivende kan også indbetale til pensionsordninger og få fradrag herfor. I alt kan selvstændige erhvervsdrivende indbetale op til 30 % af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed og få fuldt fradrag herfor. Hvis der f.eks. har været et overskud på 500.000 kr., kan der foretages et kapitalindskud på 150.000 kr. med fuldt fradragsret i indkomståret. Fradragsretten er i øvrigt ikke betinget af, at man foretager indskud i andre indkomstår.
Indskud skal være foretaget inden 31. december 2012 for at få virkning for indkomståret 2012. Da den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår som regel først opgøres i det efterfølgende år, vil man inden indkomstårets udgang ikke med sikkerhed kunne sige, hvor stort et beløb, man kan indbetale med fuldt fradrag. Der vil derfor kunne opstå tilfælde, hvor der bliver indbetalt mere end de anførte 30 % af årets overskud. I så fald kan der foretages fradrag for de første 30% i indskudsåret, mens det resterende beløb vil kunne fradrages i de følgende indkomstår.
8 - Frynsegoder:
Der findes en skattefri bagatelgrænse for frynsegoder på 5.500 kr. i indeværende år. Så hvis man ikke har fået fyldt op endnu, så er det bare med at gribe fat i kraven på arbejdsgiveren og få ham til at ryste op. Det er dog langt fra alle frynsegoder, der får lov til at blive medregnet som bagatel. Men vareprøver, vaccinationer og kreditkortordninger er nogle af de ting, der accepteres som bagatel, og som dermed kommer ind under bagatelgrænsen. Fri telefon og fri befordring hører derimod ikke ind under bagatelgrænsen, hvorfor man frit kan modtage disse frynsegoder uden at skæve til beløbsgrænsen på 5.500 kr.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse. Det betyder, at hvis grænsen overskrides, ja så er hele beløbet skattepligtigt, og ikke kun det beløb som ligger over 5.500 kr. Så vær særdeles varsom med at grænsen ikke overskrides.
9 - Fordel indkomst:
Det danske indkomstskattesystem er stærkt progressivt. Det vil sige at høje indkomster beskattes særligt højt. Har man stærkt svingende indtægter fra år til år, kan man derfor risikere at blive ekstra hårdt beskattet i forhold til, hvis indkomsten fordeler sig mere jævnt over årene. Hvis man har tjent særlig mange penge i år, og måske ikke har udsigt til at tjene ligeså mange næste år, kan man derfor prøve at skubbe noget af indtægten frem til det nye år. Hvis man er selvstændigt erhvervsdrivende kan man måske vente med at færdiggøre arbejdet til januar måned. Og er man lønmodtager kan man måske vente med at afvikle overarbejdspuklen til starten af det nye år.
En yderligere fordel ved at skyde noget af indkomsten til det kommende indkomstår er, at topskattegrænsen øges markant til næste år.
10 - Håndværkerfradrag
Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal man skal nå at have glæde af den såkaldte Boligjobordning (som i år faktisk hedder et servicefradrag), som udløber til nytår. En ordning som giver et ligningsmæssigt fradrag på op til 15.000 kr. for håndværkerudgifter pr. voksen i husstanden. Med to voksne i husstanden kan man altså nå op på 30.000 kr. i fradrag. Et fradrag som har en skattemæssig værdi på 10.000 kr.
For at få glæde af fradraget, skal håndværkeren have udført arbejdet inden den 31. december 2012. Derimod er der lidt længere tid til at få betalt regningen, idet skæringsdatoen her er sat til 28. februar 2013. Og det kan selvfølgelig friste en svag sjæl til at aftale med håndværkeren, at arbejde udført efter 1. januar, men før 28. februar 2013, tilbagedateres til senest 31.december 2012 (fy fy skamme).
Fradraget gælder kun for arbejdsløn inklusiv moms. Man kan altså ikke trække udgifter til materialer fra. Og det skal derfor fremgå tydeligt af fakturaen, hvilke udgifter, der er gået til løn og hvilke udgifter, der er gået til materialer, hvis man skal gøre sig håb om at få fradrag. Men man kan selvfølgelig prøve at aftale sig frem til at håndværkeren dropper sin normale fortjeneste på varen mod at få en højere timeløn, og på den måde få fradrag for en større del af regningen.
Så har du længe overvejet at forny badeværelset, skifte vinduerne eller få nyt tag på hytten, så er der altså en rabat på 10.000 kr. ved at slå til her og nu.
11 - Hiv pengene ud af banken
Landets pensionister er berettiget til en ældrecheck. Men kun hvis man er fattig. Men heldigvis er det forholdsvis nemt at komme til at fremstå som fattig pensionist og dermed få fuld udbetaling. Det er kun, hvis der står mindre end 79.300 kr. på bankkontoen ved årsskiftet, at ældrechecken kommer til fuld udbetaling. Så derfor må kontanterne holde nytår under hovedpuden, hvis man ikke vil snydes for tilskud.
Ganske vist skal man oplyse SKAT om de penge man har under puden. Men skulle man ved et uheld glemme det (fy fy skamme), så udløser det maksimalt tilskud fra staten.
Skattemyndighederne har det med at blande sig i alting. Således også i hvem man giver gaver til. Nogle gaver giver fradrag, mens andre gaver er skattepligtige.
Gaver til forskellige godkendte velgørende foreninger og institutioner kan trækkes fra i skat. Man kan få fradrag for op til 14.500 kr. i indeværende år (som noget nyt i år, er der ikke længere et bundfradrag på 500 kr.) Så har man ikke opfyldt hele sin kvote af fradragsberettiget gavmildhed på 14.500 kr. i indeværende år, er det altså ved at være sidste udkald.
Skulle man formaste sig til at give gaver til et familiemedlem i stedet for velgørende institutioner kan gavemodtageren risikere at få et mellemværende med skattevæsenet. Der findes dog bundgrænser for hvornår gaverne udløser beskatning. Kan man holde gaverne til den nære familie på under 58.700 kr. , kan man undgå at skattemyndighederne blander sig. Så ønsker man at overføre så mange penge som muligt til et familiemedlem uden samtidig at forære skattevæsenet nogle penge, bør man altså opfylde den skattefrie bundgrænse fuldt ud inden årsskiftet.
2 - Sælg tabsgivende aktier:
Aktiemarkederne har ikke haft noget decideret jubelår, men har heller ikke drevet nogen til selvmordets rand. Sandsynligheden taler derfor for, at der i de fleste porteføljer befinder sig aktier med både plus og minus i afkast i det forløbne år.
Har man solgt ud af de gevinstgivende aktier og står til at skulle betale skat af gevinsten har man mulighed for at begrænse skattebetalingen ved at sælge ud af nogen af de aktier i porteføljen, der er faldet i kurs. Skattereglerne tilsiger nemlig, at gevinster og tab på aktier kan modregnes indenfor samme skatteår.
Hvis man fortsat har tiltro til aktien man har solgt for at få det skattemæssige tab, kan man blot købe aktien igen. Lige præcis hvor lang tid der skal gå før man må købe aktierne igen, er lidt usikkert. Ifølge ligningsvejledningen må salg og tilbagekøb ikke foretages samme dag, mens der efter "flere dage" kræves særlige grunde for at tilsidesætte manøvren. Denne vejledning er imidlertid skrevet før daytrading for alvor blev populært i Danmark. Hvis alle handler med samme aktie, der bliver foretaget samme dag af en enkelt person skulle tilsidesættes rent skattemæssigt, ville skattemyndighederne gå glip af et stort provenu. Så hvis man kan godtgøre, at salget og købet af de samme aktier indenfor samme dag blot er et led i ens daytrader-kultur, så vil myndighederne have svært ved at underkende transaktionen. Men hvis man vil være på den helt sikre side, bør man nok vente nogle dage med at købe aktierne igen, og eventuelt lade nytåret passere.
3 - Husk progressionsgrænsen for aktieindkomst.
Som led i bestræbelserne på at gøre skattereglerne så uoverskuelige som muligt, er der indført en progression i beskatningen af aktieindkomst. Gevinster på under 48.300 kr. beskattes med 27 %, mens gevinster derover beskattes med 42 %. Har man store urealiserede gevinster i indeværende år, bør man derfor inden årsskiftet sikre sig, at man sælger så mange aktier, at gevinsten kommer så tæt på de 48.300 kr. som overhovedet muligt.
4 - Anpartsinvesteringer:
Anparter har fået blakket ry, og ofte med rette. Men anpartsinvesteringer kan rent faktisk være en ganske udmærket investering, både før og efter skattefradragene indregnes i budgettet. Også for andre end udbyderne vel at mærke. Og ønsker man at investere i et anpartsprojekt, skal det gøres inden nytår, hvis man skal have glæde af fradragene allerede i indeværende skatteår.
Men især i disse tider skal man træde uhyggeligt varsomt før man involverer sig i sådanne projekter. Ejendomsmarkedet er stadig meget skrøbeligt, ikke mindst for erhvervsejendomme. Man bør have både advokat, revisor og præst med på råd før man involverer sig i et sådant projekt.
5 - Indbetaling af restskat:
Mens mange banker har benyttet sig af finanskrisen til at sætte rentesatserne kraftigt i vejret, er SKAT gået i modsat retning og har sat strafrenten på restskat mærkbart ned. Og selvom renteudgifterne til SKAT ikke kan trækkes fra, så er rentesatserne som SKAT opkræver nu så lave, at det uden undtagelse bedre vil kunne betale sig at skylde penge til SKAT i op til et halvt år end at bruge løs af sin kassekredit for at betale sin restskat.
Hvis man har betalt for lidt i skat og arbejdsmarkedsbidrag i indeværende år, skal man betale restskat. Og hvis man venter med at betale skatten til det nye år, skal man betale renter af restskatten. Hvor meget man skal betale afhænger af, hvornår man betaler restskatten. Betaler man senest 1.juli 2012, skal man betale den såkaldte dag-til-dag-rente, som netop er fastsat til 3,4 %. Da man ikke kan trække renteudgifterne fra, svarer det reelt til en rente på 5 %.
Og det er faktisk ganske lave renter. De årlige omkostninger i procent på kassekreditter i landets pengeinstitutter svinger mellem godt 8 og knap 22 %. Derfor vil det uden undtagelse bedre kunne betale sig at skylde penge til SKAT, og bruge pengene til at nedbringe kassekreditten i banken.
Et eksempel. En skatteyder har en restskat på 50.000 kr., og en tilsvarende (eller større) kassekredit med en rente på 15 %. Ved at vente med at betale restskatten til den 1.juli 2012, bliver skatteyderen pålagt en strafrente af SKAT på 847 kr. Men samtidig har skatteyderen i samme periode opnået en rentebesparelse på kassekreditten efter skat på 2543 kr. Ved at benytte SKAT som kassekredit, har skatteyderen altså reelt sparet 1696 kr.
Derimod er billedet lidt mere sløret, hvis man venter med at betale restskatten til efter 1. juli 2012. For så straffes man med et såkaldt procenttillæg på 5,4 % af det skyldige beløb - som ikke er fradragsberettiget. Og da restskattebeløb på over 18.300 kr. betales i 3 rater i løbet af efteråret 2012, vil den reelle rentebetaling af det beløb udgøre over 10 %. Er det skyldige beløb under 18.300 kr., skal det først betales som b-skat i 10 rater i løbet af år 2013, og dermed falder den reelle rentesats til godt 5 %. Om det kan betale sig med at vente at betale restgælden til efter 1. juli 2012 afhænger derfor dels af hvor meget man skal betale i restskat, og hvor meget man betaler i rente på sin kassekredit.
Hvis man ikke skylder penge i banken eller andre steder, kan det derimod bedst betale sig at få sin gæld til skattevæsenet ud af verden inden 1.januar.
6 - Pensionsindbetalinger:
Det er ikke længere så sjovt at indbetale på skattebegunstigede pensionsordninger som det har været. Med skattereformen er der indført begrænsning for fradrag på ratepensionsindbetalinger i 2012 og frem på 50.000 kr. eksklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beløb udover denne grænse er kun fradragsberettigede, hvis der indbetales på en livrente.
7 - Pensionsordninger til selvstændige erhvervsdrivende:
Selvstændige erhvervsdrivende kan også indbetale til pensionsordninger og få fradrag herfor. I alt kan selvstændige erhvervsdrivende indbetale op til 30 % af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed og få fuldt fradrag herfor. Hvis der f.eks. har været et overskud på 500.000 kr., kan der foretages et kapitalindskud på 150.000 kr. med fuldt fradragsret i indkomståret. Fradragsretten er i øvrigt ikke betinget af, at man foretager indskud i andre indkomstår.
Indskud skal være foretaget inden 31. december 2012 for at få virkning for indkomståret 2012. Da den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår som regel først opgøres i det efterfølgende år, vil man inden indkomstårets udgang ikke med sikkerhed kunne sige, hvor stort et beløb, man kan indbetale med fuldt fradrag. Der vil derfor kunne opstå tilfælde, hvor der bliver indbetalt mere end de anførte 30 % af årets overskud. I så fald kan der foretages fradrag for de første 30% i indskudsåret, mens det resterende beløb vil kunne fradrages i de følgende indkomstår.
8 - Frynsegoder:
Der findes en skattefri bagatelgrænse for frynsegoder på 5.500 kr. i indeværende år. Så hvis man ikke har fået fyldt op endnu, så er det bare med at gribe fat i kraven på arbejdsgiveren og få ham til at ryste op. Det er dog langt fra alle frynsegoder, der får lov til at blive medregnet som bagatel. Men vareprøver, vaccinationer og kreditkortordninger er nogle af de ting, der accepteres som bagatel, og som dermed kommer ind under bagatelgrænsen. Fri telefon og fri befordring hører derimod ikke ind under bagatelgrænsen, hvorfor man frit kan modtage disse frynsegoder uden at skæve til beløbsgrænsen på 5.500 kr.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse. Det betyder, at hvis grænsen overskrides, ja så er hele beløbet skattepligtigt, og ikke kun det beløb som ligger over 5.500 kr. Så vær særdeles varsom med at grænsen ikke overskrides.
9 - Fordel indkomst:
Det danske indkomstskattesystem er stærkt progressivt. Det vil sige at høje indkomster beskattes særligt højt. Har man stærkt svingende indtægter fra år til år, kan man derfor risikere at blive ekstra hårdt beskattet i forhold til, hvis indkomsten fordeler sig mere jævnt over årene. Hvis man har tjent særlig mange penge i år, og måske ikke har udsigt til at tjene ligeså mange næste år, kan man derfor prøve at skubbe noget af indtægten frem til det nye år. Hvis man er selvstændigt erhvervsdrivende kan man måske vente med at færdiggøre arbejdet til januar måned. Og er man lønmodtager kan man måske vente med at afvikle overarbejdspuklen til starten af det nye år.
En yderligere fordel ved at skyde noget af indkomsten til det kommende indkomstår er, at topskattegrænsen øges markant til næste år.
10 - Håndværkerfradrag
Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal man skal nå at have glæde af den såkaldte Boligjobordning (som i år faktisk hedder et servicefradrag), som udløber til nytår. En ordning som giver et ligningsmæssigt fradrag på op til 15.000 kr. for håndværkerudgifter pr. voksen i husstanden. Med to voksne i husstanden kan man altså nå op på 30.000 kr. i fradrag. Et fradrag som har en skattemæssig værdi på 10.000 kr.
For at få glæde af fradraget, skal håndværkeren have udført arbejdet inden den 31. december 2012. Derimod er der lidt længere tid til at få betalt regningen, idet skæringsdatoen her er sat til 28. februar 2013. Og det kan selvfølgelig friste en svag sjæl til at aftale med håndværkeren, at arbejde udført efter 1. januar, men før 28. februar 2013, tilbagedateres til senest 31.december 2012 (fy fy skamme).
Fradraget gælder kun for arbejdsløn inklusiv moms. Man kan altså ikke trække udgifter til materialer fra. Og det skal derfor fremgå tydeligt af fakturaen, hvilke udgifter, der er gået til løn og hvilke udgifter, der er gået til materialer, hvis man skal gøre sig håb om at få fradrag. Men man kan selvfølgelig prøve at aftale sig frem til at håndværkeren dropper sin normale fortjeneste på varen mod at få en højere timeløn, og på den måde få fradrag for en større del af regningen.
Så har du længe overvejet at forny badeværelset, skifte vinduerne eller få nyt tag på hytten, så er der altså en rabat på 10.000 kr. ved at slå til her og nu.
11 - Hiv pengene ud af banken
Landets pensionister er berettiget til en ældrecheck. Men kun hvis man er fattig. Men heldigvis er det forholdsvis nemt at komme til at fremstå som fattig pensionist og dermed få fuld udbetaling. Det er kun, hvis der står mindre end 79.300 kr. på bankkontoen ved årsskiftet, at ældrechecken kommer til fuld udbetaling. Så derfor må kontanterne holde nytår under hovedpuden, hvis man ikke vil snydes for tilskud.
Ganske vist skal man oplyse SKAT om de penge man har under puden. Men skulle man ved et uheld glemme det (fy fy skamme), så udløser det maksimalt tilskud fra staten.
