FinansBureauet

Minimal effekt af sænket rentefradrag

Regeringen barsler med et forslag om at sænke rentefradragsretten endnu engang. Et forslag som sender et forkert politisk signal, men med stærkt begrænset økonomisk betydning for boligejerne, mener FinansBureauet.

Ifølge et forslag fra regeringen skal en del af finansieringen af deres Helhedsplan (2025 plan) hentes fra boligejerne i form af en nedsættelse af den skattemæssige værdi af rentefradraget. Nedsættelsen skal ifølge forslaget være på fem procent fra de nuværende 33,6 til 28,6 procent for renteudgifter på under 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par, og fra 25 til 20 procent for renteudgifter herudover.

Men selvom en reduktion af værdien af rentefradragsretten med fem procentpoint kan lyde af meget, betyder det økonomisk reelt ikke ret meget for hovedparten af boligejerne. For en ejerbolig med en værdi på to mio. kr., vil de årlige nettorenteudgifter, ifølge beregninger fra BRFkredit, stige fra 34.196 kr. til 36.771 kr. ved belåning med et fastforrentet realkreditlån og efterfinansiering i bank med fem procents udbetaling. Det svarer til en månedlig meromkostning på 215 kr.

”Enhver reduktion af skatteværdien af rentefradragsretten vil selvfølgelig kunne mærkes af boligejere med gæld i boligen. Men det lave renteniveau og den lange implementeringsperiode frem til år 2025 bevirker, at de økonomiske konsekvenser vil være begrænsede”, fortæller chefredaktør Claus Forrai fra FinansBureauet.  

De økonomiske konsekvenser kan afbødes lidt, hvis man finansierer ejerboligen med et variabelt forrentet lån. Vælger man et lån med årlig refinansiering, vil merudgiften, ifølge BRFkredit, i førnævnte eksempel begrænse sig til 145 kr. om måneden. Men ved optagelse af et variabelt forrentet lån løber man også risikoen for øgede fremtidige rentebetalinger i tilfælde af rentestigninger, og dermed også for i øget grad at kunne mærke effekten af den reducerede skatteværdi af rentefradragsretten.

”En reduktion af skatteværdien af rentefradragsretten tilskynder folk til at optage variabelt forrentede lån fremfor fastforrentede lån. Og det er et uheldigt signal at sende til boligejere i tider hvor der er politisk fokus på øget finansiel stabilitet”, fortæller chefredaktør Claus Forrai fra FinansBureauet.  

En kombinationen af stigende renter og variabelt forrentet lån øger risikoen for at ramme beløbsgrænsen for, hvornår renteudgifter kun kan fratrækkes med en skatteværdi på 20 procent. Ved det nuværende renteniveau berører det, ifølge BRFkredit, kun ejere af boliger til en værdi på mere end 4,35 mio. kr., hvis boligen er finansieret med et fastforrentet lån, og kun ejere af boliger til en værdi af mere end 12,5 mio. kr., hvis boligen er finansieret med et variabelt forrentet lån med årlig rentetilpasning.  

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt