FinansBureauet

Den offentlige gæld i de danske kommuner

Hvert år tildeler indenrigsministeriet et beløb, som budgetteres til finansiering af projekter og faste udgifter. Kommunerne har mulighed for at låne flere penge, hvis dette beløb ikke er nok.

Indenrigsministeriet regulerer også kommunernes lånemuligheder, således at de ikke kan låne til hvad som helst. For eksempel er det ikke muligt for en kommune at låne til opførelse af nye bygninger, mens energiforbedringer kan finansieres igennem et lån.

Ovenstående udgør i sidste ende en langfristet gæld, som kommunerne skylder staten. i 2016 var den gennemsnitlige langfristede gæld for Danmarks 98 kommuner 14.898 kr.

I dette kort kan man klikke sig ind på hver enkelt kommune og se, hvor stor en offentlig gæld, denne har. De røde kommuner har en gæld, der ligger over gennemsnittet og de grønne en gæld, der ligger under.

Når man klikker sig rundt på de forskellige kommuner, vil man opdage, at Tårnby Kommune har den absolut laveste gæld på kun 9 kr. pr. indbygger. Den højeste gæld finder man i Samsø Kommune, som har en gæld på 124.302 kr. pr. indbygger.

Selvom den offentlige gæld blandt kommunerne varierer meget, har langt de fleste kommuner en gæld på mellem 10.000 kr. og 20.000 kr.

For at sikre en sund kommunal økonomi, holdes der godt øje i Finansministeriet med kommunernes langfristede gæld. For de fleste kommuner er det ikke et mål i sig selv at være gældfri, men nærmere at nedsætte gælden, mens der samtidig er mulighed for at give plads til udvikling. Dette skyldes, at kommunerne er nødt til at stifte gæld, når de skal investere i nye projekter.

Af Signe Kirk Andersen

Lånio

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce