Se om du får ejendomsskat tilbage
Forvirringen om de fejlagtige ejendomsvurderinger er totalt. Få her et overblik over chancerne for, at få penge tilbage i skat
Der skrives historie i disse dage. Aldrig har man oplevet SKAT i så ukontrolleret tilbagetrækning, som efter Rigsrevisionens kritik af fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Tydeligvis stadig i granatchok efter den mediestorm som SKAT ufrivilligt havnede i efter de nylige afsløringer af deres Stasi lignende forvaltningsmetoder og indavlede foragt for retssikkerheden, har de famlende kastet håndklædet i ringen og lagt sig om på ryggen i en tvangspåtaget selverkendelse af deres inkompetence. Ansvaret for udformningen af et nyt ejendomsvurderingssystem er således udliciteret til et eksternt ekspertudvalg af erhvervs- og universitetsfolk, hermetisk lukket for enhver repræsentation af statsforvaltningen.
At vurderingssystemet skulle blive bedre af den årsag er imidlertid en illusion, som ikke ret mange med indgående kendskab til vurderingssystemet tror på – ej heller SKAT selv. Når SKAT så alligevel vælger at skyde ansvaret fra sig og krybe i flyverskjul, er det ene og alene for at undgå at skulle agere minerydder i et felt, som er så politisk betændt, at det nemt kan koste både departementschefer og ministre jobbet.
Sagen er imidlertid den, at der absolut intet nyt er under solen. SKAT har i årevis, med domstolenes billigelse og den almene borgers stiltiende accept, ladet hånt om retssikkerheden. Der skulle en fotomodel til at få både domstolenes, mediernes og befolkningens øjne op herfor. Og ejendomsvurderingssystemet har ligeledes i adskillige år haft indlysende skævheder indbygget, uden at nogen har løftet så meget som et øjenbryn. Men mens SKAT manglende respekt for retssikkerhed, efter undertegnedes vurdering, burde føre til strafferetlig forfølgelse af de ansvarlige personer, er SKAT helt anderledes uskyldig i sagen om de fejlagtige ejendomsvurderinger. Opgaven med at udfærdige et ”korrekt” ejendomsvurderingssystem er nemlig en gordisk knude, som ikke lader sig løse.
Men ikke desto mindre har SKAT altså besluttet at gå bodsgang i netop sagen om de fejlagtige ejendomsvurderinger, mens de tager anderledes let på spørgsmålet om den manglende retssikkerhed.
Man må dog vente indtil 2016 på at opleve det fiskale resultat af syndernes forladelse. Men hvem kan så forvente at få penge tilbage i skat? Det er ifølge SKAT især nord- og sønderjyske boligejere, som har begrundet håb om at få penge tilbage. Forklaring følger.
Langt de fleste må imidlertid skyde en hvid pind efter at få penge tilbage. Ganske vist afslørede Rigsrevisionens rapport, at 41 % af alle vurderinger i 2011 var for høje (og 34 % for lave). Men for langt størstedelen af boligejerne, har de fejlagtige vurderinger ikke haft nogen betydning for hverken ejendomsværdiskatten eller ejendomsskatten (grundskylden). Ejendomsværdiskatten betales nemlig ud fra den ejendomsværdi, der blev anslået i 2001 (+ 5 procent), da skattestoppet trådte i kraft, ligesom beregningen af grundskylden tager udgangspunkt i samme vurdering, dog med en årlig regulering på op til 7 % (op til det som kaldes grundskatteloftet).
Men lad os se lidt nærmere på både ejendomsværdiskatten samt ejendomsskatten
Ejendomsværdiskat
Der betales 1 procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 procent af resten i ejendomsværdiskatten. Men beskatningen sker med udgangspunkt i den laveste værdi af den aktuelle ejendomsværdi, den værdi ejendommen havde i 2001 + 5 %, eller 2002 ejendomsvurderingen. Og det er meget få ejendomme, som aktuelt bliver vurderet lavere end vurderingen i 2001/2002. Ifølge SKAT drejer det sig om 5 % af boligejerne, med den største koncentration i Sønderjylland, samt kommunerne langs den jyske vestkyst. I de kommuner kan man derfor have særlige forhåbninger om at få penge tilbage.
Ejendomsskat
Ejendomsskatten (eller grundskylden) beregnes ud af den laveste værdi af den aktuelle grundværdi, eller sidste års beskatningsgrundlag med en reguleringsprocent. Grundskylden betales med en grundskyldspromille, som fastsættes af den enkelte kommune.
Her kan der være flere penge at hente for boligejerne, idet grundskylden reelt ikke har været omfattet af skattestoppet. Skatteministeriet skønner, at der for årene 2013 og 2014 skal udbetales cirka 1,3 milliard kroner ved en genberegning af grundskylden. For at få tilbagebetalt grundskyld skal boligejerne betale grundskylden af den aktuelle vurdering frem for det såkaldte grundskatteloft, og det er ca. 10 procent, der gør på landsplan. Ikke mindst i kommunerne i kommuner i Nord- og Nordvestjylland samt Sønderjylland, er der en høj koncentration af boligejere, der betaler grundskyld af den aktuelle vurdering, og som derfor har begrundet håb om at få penge tilbage i skat.
At vurderingssystemet skulle blive bedre af den årsag er imidlertid en illusion, som ikke ret mange med indgående kendskab til vurderingssystemet tror på – ej heller SKAT selv. Når SKAT så alligevel vælger at skyde ansvaret fra sig og krybe i flyverskjul, er det ene og alene for at undgå at skulle agere minerydder i et felt, som er så politisk betændt, at det nemt kan koste både departementschefer og ministre jobbet.
Sagen er imidlertid den, at der absolut intet nyt er under solen. SKAT har i årevis, med domstolenes billigelse og den almene borgers stiltiende accept, ladet hånt om retssikkerheden. Der skulle en fotomodel til at få både domstolenes, mediernes og befolkningens øjne op herfor. Og ejendomsvurderingssystemet har ligeledes i adskillige år haft indlysende skævheder indbygget, uden at nogen har løftet så meget som et øjenbryn. Men mens SKAT manglende respekt for retssikkerhed, efter undertegnedes vurdering, burde føre til strafferetlig forfølgelse af de ansvarlige personer, er SKAT helt anderledes uskyldig i sagen om de fejlagtige ejendomsvurderinger. Opgaven med at udfærdige et ”korrekt” ejendomsvurderingssystem er nemlig en gordisk knude, som ikke lader sig løse.
Men ikke desto mindre har SKAT altså besluttet at gå bodsgang i netop sagen om de fejlagtige ejendomsvurderinger, mens de tager anderledes let på spørgsmålet om den manglende retssikkerhed.
Man må dog vente indtil 2016 på at opleve det fiskale resultat af syndernes forladelse. Men hvem kan så forvente at få penge tilbage i skat? Det er ifølge SKAT især nord- og sønderjyske boligejere, som har begrundet håb om at få penge tilbage. Forklaring følger.
Langt de fleste må imidlertid skyde en hvid pind efter at få penge tilbage. Ganske vist afslørede Rigsrevisionens rapport, at 41 % af alle vurderinger i 2011 var for høje (og 34 % for lave). Men for langt størstedelen af boligejerne, har de fejlagtige vurderinger ikke haft nogen betydning for hverken ejendomsværdiskatten eller ejendomsskatten (grundskylden). Ejendomsværdiskatten betales nemlig ud fra den ejendomsværdi, der blev anslået i 2001 (+ 5 procent), da skattestoppet trådte i kraft, ligesom beregningen af grundskylden tager udgangspunkt i samme vurdering, dog med en årlig regulering på op til 7 % (op til det som kaldes grundskatteloftet).
Men lad os se lidt nærmere på både ejendomsværdiskatten samt ejendomsskatten
Ejendomsværdiskat
Der betales 1 procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 procent af resten i ejendomsværdiskatten. Men beskatningen sker med udgangspunkt i den laveste værdi af den aktuelle ejendomsværdi, den værdi ejendommen havde i 2001 + 5 %, eller 2002 ejendomsvurderingen. Og det er meget få ejendomme, som aktuelt bliver vurderet lavere end vurderingen i 2001/2002. Ifølge SKAT drejer det sig om 5 % af boligejerne, med den største koncentration i Sønderjylland, samt kommunerne langs den jyske vestkyst. I de kommuner kan man derfor have særlige forhåbninger om at få penge tilbage.
Ejendomsskat
Ejendomsskatten (eller grundskylden) beregnes ud af den laveste værdi af den aktuelle grundværdi, eller sidste års beskatningsgrundlag med en reguleringsprocent. Grundskylden betales med en grundskyldspromille, som fastsættes af den enkelte kommune.
Her kan der være flere penge at hente for boligejerne, idet grundskylden reelt ikke har været omfattet af skattestoppet. Skatteministeriet skønner, at der for årene 2013 og 2014 skal udbetales cirka 1,3 milliard kroner ved en genberegning af grundskylden. For at få tilbagebetalt grundskyld skal boligejerne betale grundskylden af den aktuelle vurdering frem for det såkaldte grundskatteloft, og det er ca. 10 procent, der gør på landsplan. Ikke mindst i kommunerne i kommuner i Nord- og Nordvestjylland samt Sønderjylland, er der en høj koncentration af boligejere, der betaler grundskyld af den aktuelle vurdering, og som derfor har begrundet håb om at få penge tilbage i skat.
