FinansBureauet

Sådan undgår du at blive fuppet over telefonen

Har du oplevet at have ubesvarede opkald fra et udenlandsk nummer? Så skal du tænke dig om, inden du ringer tilbage. I nogle tilfælde forsøger svindlere nemlig telefonisk at franarre danskere penge eller personlige oplysninger. Nedenfor gennemgår Energistyrelsen forskellige typer af svindel via telefonen og giver gode råd til, hvordan du kan undgå at blive svindlet.

Hvad er fupopkald?

Der findes overordnet set to typer af fupopkald:

  1. Opkald som har til formål at franarre dig penge eller personlige oplysninger – kaldet ”spoofing”
  2. Opkald som har til formål at få dig til at ringe tilbage til et udenlandsk nummer med meget høj opkaldsafgift – kaldet ”wangiri”.

Spoofing er opkald, hvor en person forsøger at franarre dig personlige oplysninger eller penge. Ofte er der tale om en engelsktalende person.

I nogle tilfælde gemmer udenlandske svindlere sig bag et dansk nummer. Det vil sige, at det for modtageren af opkaldet ser ud, som om der bliver ringet fra et otte-cifret dansk nummer. Både Aalborg Universitetshospital og Danske Bank har for nylig været udsat for, at deres telefonnumre er blevet benyttet til spoofing.

Wangiri-svindel foregår ved, at der ringes meget kortvarigt op fra et udenlandsk nummer, således at du har et ubesvaret opkald på telefonen. Formålet er, at du skal ringe tilbage, hvorved du betaler en meget høj minutpris.


Fup-sms’er

De fleste har hørt om fup-emails (phishing). Noget lignende kan også foregå over sms (kaldet smishing). Her modtager du eksempelvis en sms, der ser ud til at komme fra din bank eller en offentlig myndighed med opfordring til at trykke på et link eller sende billeder af dit nøglekort til nem-ID.


Hvad kan du gøre?

Der er desværre ikke meget at gøre for at undgå at blive kontaktet af svindlere. Svindlerne skifter numre lige så hurtigt som teleselskaberne kan nå at spærre dem. Energistyrelsen råder personer, som er udsat for fupopkald til at:

  • Besvar aldrig opkald fra ukendte udenlandske numre og ring ikke tilbage til dem
  • Afgiv aldrig personlige oplysninger over telefonen medmindre, at det er til en person eller virksomhed, du selv har kontaktet og har tillid til
  • Slet sms’er, der beder dig om at trykke på links eller indsende personlige oplysninger
  • Giv dit teleselskab nummeroplysningerne, hvis du mistænker, at du har modtaget et fupopkald eller en fup-sms.


Hvis dit nummer bruges til spoofing

Hvis andre siger, at du har ringet til dem, og du ikke har, er det muligt, at svindlere har ændret visningen af deres nummer, således at det ser ud som om, de ringer fra dit telefonnummer. Svindlerne har ikke overtaget dit telefonnummer, men blot ændret visningen af deres eget. Heldigvis skifter svindlerne ofte det nummer, de gemmer sig bag, så selvom det er irriterende, er det som regel for en kortere periode.


Hvis skaden er sket

Selvom du er kommet til at tage imod et opkald fra et udenlandsk nummer, er der ikke noget i vejen med din telefon, og svindlerne er ikke kommet i besiddelse af dine personlige oplysninger. Det er kun, hvis du afgiver oplysninger eller ringer tilbage til udenlandske numre, at problemerne opstår. Svindlerne kan ikke overtage kontrol med din telefon eller pc eller aflure dine oplysninger, medmindre du selv gør noget.

Har du trykket på et link i en sms eller afgivet personlige oplysninger over telefonen skal du hurtigst muligt kontakte din bank, så du kan få spærret din konto. Er dine oplysninger allerede blevet misbrugt, skal du foretage politianmeldelse og gøre indsigelse.

Kilde: Energistyrelsen

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Claus Fledelius Claus Fledelius

Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt