FinansBureauet

Nutidens boligbyggeri kan ikke måle sig med 70’ernes

Trods stigende interesse for byg selv-boliger samt byggerier i storbyerne de sidste ti år er Danmarks boligudbud fortsat domineret af 60’er- og 70’erboliger. De udgør sammenlagt knap hver tredje danske bolig.

Salget af byggegrunde er gået kraftigt op over de seneste år, alt imens byggekraner efterhånden længe har været en fast del af bybilledet i flere danske byer. Udviklingen på boligmarkedet har ofte været beskrevet som et decideret byggeboom, men det er ikke entydigt tilfældet, hvis man kigger historisk på sagen.

Ifølge aktuelle tal fra Danmarks Statistik, som Spar Nord har bearbejdet, udgør de 153.000 boliger, der er opført i perioden fra 2010 til 2019, blot cirka 5,5 procent af det samlede boligmarked i Danmark. Til sammenligning udgør boliger fra 00’erne næsten 7 procent, mens 60’er- og 70’erboligerne fortsat fører an med henholdsvis godt 14 og 15,4 procent.

- Historisk halser 10’ernes boligbyggeri langt efter 60’ernes og 70’ernes, hvor der skulle bygges boliger til babyboomer-generationen. Den demografiske udvikling medførte simpelthen et markant behov for nye boliger, som ikke kan sammenlignes med i dag. Derudover overgår også 00’erne 10’ernes boligbyggeri med cirka 42.000 flere nyopførte boliger, hvilket primært skyldes, at finanskrisens indvirkning på boligmarkedet strakte sig langt ind i 10’erne, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

I hele ti kommuner tegner 70’erboligerne sig for mere end hver fjerde bolig. I Ishøj Kommune, der er den kommune med den højeste andel af boliger fra 70’erne sammenlignet med landets øvrige kommuner, er hele 71,5 procent af alle boliger opført mellem 1970-1979, mens det gælder for godt 40 procent af boligerne i både Albertslund og Fredensborg.

Fra land til by

Fokuseres der i stedet på, hvor stor en del af kommunens boliger, som er opført i det seneste årti, finder vi Jyllands to største byer Aarhus og Aalborg i toppen. Her er henholdsvis 11,5 procent og 10 procent af byernes boliger bygget i perioden fra 2010 til 2019.

- Det skyldes, at vi gennem de seneste 10-15 år har oplevet et markant demografisk træk mod de store byer – primært drevet af unge studerende, men også af en stigende koncentration af arbejdspladser. Det satte især i starten af 10’erne et markant pres på boligmarkedet i landets største byer, og siden er det gået stærk med at opføre nye boliger. Langt størstedelen af dem er lejligheder, siger Jens Nyholm og fortsætter:

- Og selvom vi ikke generelt set kan karakterisere boligbyggeriet i 10’erne som et byggeboom, kan man langt bedre forsvare at bruge betegnelsen, når vi kigger på etagebyggeri. I alt er der opført hele 72.500 etageboliger i dette årti, hvilket trumfer både 00’erne, 90’erne og også 80’erne.

Udsigt til lidt færre boligbyggerier i 20’erne

Vender vi i stedet blikket ud mod horisonten, kan vi formentlig se frem til et årti med en boligbyggeaktivitet på nogenlunde samme niveau som i det foregående, såfremt forholdet mellem antallet af beboere og antallet af boliger i de forskellige kommuner skal forblive det samme som i dag. I så fald vil der ifølge Spar Nords beregninger være behov for i alt knap 140.000 nye boliger frem mod 2030, hvilket er cirka 13.000 færre nyopførte boliger end i 10’erne. Der vil dog ske en ændring i efterspørgslen på de forskellige boligtyper, vurderer Jens Nyholm

- Ifølge de demografiske fremskrivninger falder antallet af unge mellem 18-29 år med næsten 80.000 frem mod 2030, hvilket vil betyde, at der skal bygges færre ungdomsboliger end i 10’erne. Til gengæld ventes aldersgruppen fra 29-39 år at stige med godt 135.000 i samme periode, og dermed kan vi formentlig se ind i en periode, hvor der skal bygges flere større og mere familieegnede boliger. Det kunne eksempelvis være parcelhuse i forstæderne, siger Jens Nyholm

ANNONCE
Del

Seneste nyt