Lejlighedspriserne fortsætter op - steget næsten 10 pct. i første halvår af 2015
Danmarks Statistik har netop offentliggjort deres månedlige statistik for boligprisudviklingen for juni 2015. Dagens tal viser, at huspriserne faldt med 0,8 pct. i juni 2015, mens lejlighedspriserne steg med 0,9 pct. Vi mener dog ikke man skal ligge for meget i prisfaldet den seneste måned på husmarkedet, da det altid er sådan, at der vil forekomme mindre udsving, når det ikke er de helt samme boliger den sælges i de pågældende måneder.
De seneste 6 måneder, dvs. i første halvår af 2015, er huspriserne steget med 5,8 pct., mens lejlighedspriserne er steget med ikke mindre end 9,8 pct.
- Boligpriserne er steget ganske mærkbart de første 6 måneder af 2015, uanset om man kigger på markedet for huse eller lejligheder. Forklaringen skal primært findes i renteudviklingen. 2015 blev nemlig indledt med at renten på et 30-årigt fastforrentet lån faldt til bare 2 pct., mens renten på et 1-årigt rentetilpasningslån blev decideret negativ.
-Rentefaldet gjorde det nemmere for boligejerne at blivekreditgodkendt og på den korte bane blev det nærmest ligegyldigt, om boligen kostede en kvart million mere eller mindre. I hvert fald hvis den var finansieret med et afdragsfrit F1-lån. I det tilfælde lå renten tæt på 0 pct. og den månedlige ydelse for et afdragsfrit F1-lån på fx 250.000 kr. på bare 160 kr. om måneden efter skat. På den baggrund kan det ikke undre, at boligsælgerne så sit snit til at sætter prisen op, mens boligkøberne så sit snit til at få en hurtig handel i hus til en lav månedlig ydelse, også selv om det betød, at de måtte hoppe med på prisspiralen.
Lejligheder er steget med 42 pct. siden bunden – ligge nu kun 1,1 pct. under toppen
Dagens tal vidner om, at boligmarkedet overordnet set fortsat har det godt. I hvert fald, hvis man hører til dem, der allerede har en ejerbolig. Priserne er steget voldsomt i første halvår, uanset om vi vender blikket mod markedet for huse eller lejligheder, om end markedet for lejligheder er i en kategori for sig selv.
På ejerlejlighedsmarkedet er priserne steget med 42 pct. siden bunden i december 2011, og på landsplan ligger priserne nu kun 1,1 pct. under pristoppen i juli 2006.
- Det er så voldsom en stigning på så kort en årrække, at selv de glade københavnske ejerlejlighedsejere, hvor prisfesten har været vildest, bør spørge sig selv, om det kan blive ved, eller om vi er tæt på toppen for denne omgang – ikke mindst set i lyset af de seneste rentestigninger. I givet fald bør boligejeren forsøge at indrette sin økonomi efter de nye fremtidsudsigter fx ved at betale afdrag på lånene og på den måde gøre sig selv mindre følsom over for eventuelle fremtidige prisfald.
Til sammenligning er huspriserne steget med 15,3 pct. siden bunden og ligger nu 8,7 pct. lavere end da huspriserne toppede i maj 2007.
Nu er renten steget – hvad sker der så?
Dagens boligkøbere vil få væsentligt mindre for pengene, end de boligkøbere, der var på banen for ½ år siden.
- De stigende boligpriser betyder, at køberne ikke længere har råd til nær så stor en bolig som for ½ år siden, og den stigende rente føjer spot til skade, ved at reducere det beløb boligkøberne kan blive kreditgodkendt til. De potentielle boligkøbere har derfor tabt på både gynger og karusseller. Vi forventer, at den udvikling vil få nogle boligkøbere til at trække sig fra særligt de dyreste beliggenheder, og at de prisstigninger vi vil se i 2. halvår af 2015 vil være betragteligt mindre, end de prisstigninger vi har været vidne til i 1. halvår.
