Gang i det jyske boligmarked
Jyderne er begyndt at handle boliger. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne
24,3 procent. Så mange flere boliger solgte RealMæglerne Holding A/S i marts måned i indeværende år i forhold til marts 2012. Det skyldes ikke mindst, at flere jyske områder oplever betydelig salgsfremgang.
Den positive stemning, der har været på boligmarkedet i københavnsområdet i mange måneder spreder sig nu til flere steder i landet. Områder som særligt markerer sig med betydelige salgsstigninger er Midtjylland med 37,1 % og Trekantområdet med 53,6 %.
”De opmuntrende salgstal skal helt sikkert ses i sammenhæng med de senere års prisfald og den historisk lave rente, der betyder, at førstegangskøbere igen har rigtig gode muligheder for at komme ind på boligmarkedet. Og det sætter gang i salget, idet problemet har været, at selv gode og solide boligejere ikke har haft mulighed for at købe en bedre og større bolig, fordi det ikke har været muligt at sælge den nuværende bolig”, siger direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding A/S.
”Der er intet overraskende i, at salgstallene i årets første måneder fortsat viser fremgang i københavnsområdet, der blandt andet skyldes den betydelige befolkningstilvækst. Det er derimod lidt overraskende med de betydelige stigninger i andre dele af landet. Og det er ikke alene de jyske områder. Nordsjælland markerer sig også med en betydelig stigning på 34,8 %.
”Og vi tror, at det er en tendens, der fortsætter. Bankerne er ved at bløde lidt op, renterne er stadig meget lave, og boligpriserne er stabile, og viser visse steder en svag tendens i opadgående retning”, siger Niels Brandt.