FinansBureauet

Danske familier kan købe 8 ud af 10 huse på boligmarkedet

Nye beregninger viser, at en almindelig dansk familie har råd til at købe en større andel af husene på boligmarkedet nu sammenlignet med sidste år.

En almindelig dansk familie bestående af en lærer, en sygeplejerske og to børn har fået råd til en større andel af de huse, der er til salg på boligmarkedet. Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har lavet i samarbejde med Nordea Kredit.

Samlet set har familien råd til at købe 83 procent af alle de huse, der er til salg lige nu. Til sammenligning kunne de i sommer købe 81 procent og i 2019 78 procent. Det sker, selv om huspriserne de seneste to år er steget med 12 procent.

”For et år siden troede vi, at corona ville få stor negativ betydning for boligmarkedet. Sådan blev det ikke. Nu kunne vi så have forventet, at danske familier på baggrund af store prisstigninger havde råd til en mindre del af de huse, der er til salg. Sådan blev det heller ikke. Det skyldes blandt andet, at udgifterne til finansiering af et boligkøb er lave på grund af den historisk lave rente,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Også Nordeas chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann bekræfter på baggrund af udregningerne, at familien i eksemplet er bedre stillet nu end i sommer.

”En gennemsnitlig familie kan blive kreditgodkendt til et lidt større beløb i dag end sidste år. Det skyldes blandt andet, at lønnen er steget en smule, og at familien modtager lidt flere penge i børnefamilieydelse. Men der er mange individuelle forhold, der spiller ind, når du skal købe bolig. Derfor bør du altid få banken til at regne på familiens egne tal, når du beslutter, hvor i landet eller hvilken type bolig, du vil købe.”

Familien har bedre muligheder i Aarhus nu

Trods stigningen i andelen af huse familien kan købe, er det ikke alle steder, der er frit valg på alle hylder.

I de fleste kommuner i hovedstadsområdet har familien råd til under 40 procent af de udbudte huse, og i selve København og kommunerne lige nord for byen, kan de kun få et hus, hvis de vil købe et af de fem procent billigste. Til gengæld har familien nu råd til mere end 40 procent af husene i Aarhus.

”Der er stor efterspørgsel på huse i København, og der er et meget lille udvalg. Det afspejler sig i prisen, og derfor er det også svært at komme ind på det marked. Så vil man have hus, er det smart at udvide sin søgning, så det omfatter flere af omegnskommunerne,” siger Birgit Daetz og tilføjer om Aarhus:

”Da vi lavede den her opgørelse i sommer, havde familien råd til 38 procent af de huse, der var til salg i Aarhus dengang. Den andel er nu steget til 42 procent, og det er endnu et tegn på, at valgfriheden på husmarkedet vokser.”

I 61 af landets kommuner har familien råd til mellem 80 og 100 procent af de huse, der er til salg. I 14 kommuner har den råd til mellem 40 og 80 procent, mens den i de sidste 23 kommuner kan købe mellem 0 og 40 procent af husene.

Tjek listen over, hvad familien kan låne i hver enkelt kommune og se kortet, der viser, hvor mange af husene til salg, de kan købe.

Forudsætninger for udregningerne:

  • Forældrene i familien er i midten af 30´erne og består af en sygeplejerske og en lærer med 8-10 års joberfaring.
  • De har to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave
  • Parret har en opsparing på 200.000 kroner, der kan bruges som indskud. Derudover har familien sparet op til advokat, flyttemand, ejerskifteforsikring, lettere istandsættelse af huset med videre.
  • Parret har et billån på 200.000 kroner, der afdrages over syv år.
  • De kører cirka 25.000 kilometer om året.
  • Parret købet et hus med et gennemsnitligt energimærke og i en gennemsnitlig stand.
  • Der ønskes et rådighedsbeløb per måned på 15.500 kroner (lidt mere end Finanstilsynets minimumsbeløb, men familien skal stadig passe på pengene.) Rådighedsbeløbet skal dække mad, rengøringsmidler, personlig pleje, frisør, tandlæge, briller, ferier, udflugter, gaver, aviser, eventuelle TV-pakker, opsparing til større ting som cykler, TV, mobiltelefoner, computere og så videre.
  • Rådighedsbeløbet skal til gengæld ikke dække faste udgifter som blandt andet forsikringer, fagforening, A-kasse, licens, telefon, daginstitutioner, boligskatter, el, vand, varme, renovation og vedligeholdelse.

(Der vil være mange forhold i beregningen, der kan se anderledes ud i den enkelte familie. Ved den endelige kreditvurdering tager Nordea derfor altid udgangspunkt i den konkrete familie og dennes behov og ønsker. Kilde: Nordea Kredit.)

ANNONCE
Del

Seneste nyt