Bedre at spare på energien end at spare op i banken
Lave renter gør det svært at få noget ud af sin opsparing i banken. Alligevel havde hver eneste dansker ved udgangen af 2014 i gennemsnit 148.000 kr. på bankbøgerne. Hvis de i stedet investerede opsparingen i energirenoveringen i boligen, kunne de opnå et afkast på op til 25% i form af lavere, fremtidige forbrugsregninger, vurderer forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
Lave renter er en gave til boligejere, men hvis du sparer op i
banken, er der ingen grund til at juble. Renteniveauet betyder, at
opsparingen stort set ikke vokser, og alligevel havde hver eneste
dansker i gennemsnit ved udgangen af 2014 knap 148.000 kr.
stående på bankbogen eller i alt cirka 830 milliarder.
Og de penge kunne vi få meget mere ud af, hvis vi tænkte alternativt,
og for eksempel investerede dem i energirenovering i
boligen frem for at lade dem trække støv i banken.
En investering i lavere el og varmeregninger kan give et afkast på
op til 25 % i form af lavere, fremtidige udgifter, vurderer forbrugerøkonom
i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
- Ved at investere fx 20.000 kr. i efterisoleringen af loftet i
sin bolig, er det ikke urealistisk, at man vil kunne spare op
til 5.000 kr. på varmeregningen årligt. Det svarer til et afkast
på 25 procent om året efter skat. Til sammenligning
får danskerne i gennemsnit i dag under 1 procent i banken
på deres opsparing, siger Johan Juul-Jensen.
Ud over at nedsætte husstandens energiforbrug, kan energirenoveringer
forbedre boligens indeklima og øge salgsværdien,
så man alt i alt får et attraktivt udbytte af at flytte noget
af sin opsparing fra banken til boligen, fortsætter han.
Energimærkning har fået større betydning
Energimærkning, der i dag er lovpligtigt i forbindelse med
boligsalg, har stor betydning for boligkøberes valg af bolig. To
ud af tre boligkøbere, vurderer således at energimærket har
betydning for det endelige valg, viser en undersøgelse fra
Bolius.
Og der kan være god grund til at have fokus på energimærket.
En 140 m2 bolig med energimærke D bruger således fire
gange så meget varme som en tilsvarende bolig med energimærke
A1. Koster det fx 5.000 kr. at opvarme et A1-mærket
hus, vil det koste 20.000 kr. for det D-mærkede.
- I en tid, hvor renteudgifterne for mange boligejere fylder
mindre og mindre i budgettet, fylder energiudgifterne relativt
mere, men modsat renteniveauet kan man som boligejer
faktisk selv gøre noget
