Forventningens glæde den største

Anmeldelse af restaurant Geranium: Niveauet er højt, men forventningerne er endnu højere.



17. december, 2017 - kl. 10:56
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

Det skulle være så godt. Og var det faktisk også. Rigtig godt endda. Men selvom niveauet er højt, var forventningerne endnu højere, hvorfor vi gik fra restaurant Geranium lettere skuffede. For oplevelsen var ikke uden fodfejl, og man blev ladt tilbage med indtrykket af, at det kunne gøres endnu bedre.

Forventningspresset må man leve med, når man er Danmarks eneste restaurant med de tre famøse stjerner i Michelinguiden. Restauranterne ved aldrig, hvornår en inspektør sidder med til bords, og man skal derfor altid præstere sit ypperste. Eller næsten altid. For denne aften, hvor FinansBureauet gæstede Geranium, var den reserveret af Philipson Wine og deres gæster, i forbindelse med deres 30 års jubilæums festivitas, og blandt disse finder man næppe inspektører fra Michelinguiden.

Den vinøse del af arrangementet var overladt til Philipson Wine, og bød på i alt 21 udskænkninger. Uden at der dog af den årsag var risiko for efterfølgende spirituskørsel, da de mængder der serveredes af de enkelte vine ofte efterlod indtrykket af, at man var med i et Guinness rekordforsøg på, hvor mange serveringer vin der kan presses ud af en enkelt flaske. Også her var forventningens glæde den største.

I aftenens anledning var maden tilpasset vinene, og ikke omvendt, som kutyme ellers er. Mange af retterne var dog gamle kendinge, som ikke var opfundet specielt til lejligheden.

Ikke at det på nogen måde gjorde dem ringere. Det gælder også den række af snacks som aftenens gastronomiske program startede med. Snacks som alle både smagsmæssigt og visuelt bød på oplevelser i den verdensklasse, man forventer af en restaurant med 3 Michelin stjerner i bagagen og en placering som nr. 19 over de bedste restauranter i verden.

På en restaurant af den kaliber forventer man derimod ikke, at der indgår elementer af fællesspisning og deling af fingermad med andre gæster, man er placeret til bords med og ikke kender, og som man i forvejen finder det lettere anstrengende at skulle tvangssocialisere med.

Anden ret bød på en visuelt flot anrettet kulmule med persillestilke og kaviar i kærnemælk, hvor man savnede lidt fasthed i kulmulen, mens tredje ret i form af kålrulle med fars af frilandsgris, om end velsmagende, havde mere karakter af en ret, man forventer på en bistro end på en trestjernet Michelin restaurant.

De efterfølgende tre retter, blandt andet suppe på tørrede Karl Johan svampe med generøse mængder revet trøffel, bød på visuelle såvel som smagsmæssige oplevelser på Michelin niveau. Godkendt. Men syvende ret, i form af en timian krydret vildand med branket blomme havde på forunderlig vis opnået en ellers svært efterlignelig smag af billig dåseleverpostej og burde aldrig have forladt køkkenet.

Herefter fulgte en servering med et par oste, som komplimenterede de serverede ældre Amarone vine ganske flot. Men at servere oste som et fast menupunkt er, efter undertegnedes vurdering, simpelthen ikke en Michelin restaurant værdigt. Selv jeg kan finde ud af at skære oste ud og lægge dem på et fad.

Niende ret i form af en karameldessert med ristede korn, kamille og pære tangerede derimod perfektion og markerede sig som aftenens højdepunkt – selvfølgelig heller ikke gjort ringere af, at den vinøst blev akkompagneret af tre dråber Château d´Yquem 1990, generøst skænket af Philipson Wine. Et efterfølgende ”grønt æg” med fyrrenåle, som også tilhørte dessertafdelingen, ledte både i smag og konsistens tankerne hen på de duftfriskere af gelé, som prydede mangt et badeværelse i starten af 80´erne. En effektiv påmindelse om, at kun rundt regnet hver ottende mutation falder positivt ud. But credit for trying.  

Geranium ligger øverst placeret i et af Parkens kontortårne, og tilgås via elevator. Rigtig hyggelig er restauranten ikke, endskønt det dog er lykkedes at fjerne det værste indtryk af kontorlandskab. Min ledsager klagede over stolenes manglende komfort, men derudover ellers ingen fodfejl at bemærke. Det samme gælder betjeningen, som havde det høje, om end upersonlige, niveau man ville forvente.

Alt i alt er Geranium en oplevelse - endda en positiv. Men det restaurationsmæssige landskab i Danmark byder på større oplevelser, ikke mindst til prisen.

Vurdering 95/100 point

******

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen