Alfa Romeo introducerer Giulia Veloce i Danmark

Alfa Romeo Giulia programmet fortsætter med at vokse. Nyeste skud på stammen er den potente Veloce, som kommer med avanceret firehjulstræk, to stærke motorer og masser af udstyr. Den nye Veloce kan nu opleves hos landets Alfa Romeo forhandlere.



7. april, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

En ny fuldblodsversion af Alfa Romeo Giulia er klar til at indtage det danske bilmarked. Denne gang er der tale om udgaven Veloce, og den lanceres som et lidt mere hverdags-anvendeligt alternativ til den hidsige topmodel Quadrifoglio med 510 hk.

 

Giulia Veloce fås med enten benzin eller diesel under motorhjelmen, og i begge varianter er den gennemført dynamisk og sportspræget at køre i. Det skyldes blandt andet kombinationen af avanceret Q4 firehjulstræk og en ottetrins automatgearkasse, der sikrer lynhurtige gearskift. Der er desuden mulighed for ren underholdning ved selv at skifte gear via let-betjente og elegante skiftegreb bag rattet.

 

Giulia Veloce er ekstremt velkørende, komfortabel og meget hurtig, da begge motorer, som er specifikke for Giulia Veloce, byder på masser af drejningsmoment og kraft. Der er tale om en ny  2,0 liters benzinmotor med direkte indsprøjtning, som yder imponerende 280 hk. Det giver en topfart på 240 km/t, og den når fra 0 – 100 km/t på blot 5,2 sek. Ønsker man diesel, leveres Giulia Veloce med en 2,2 liters dieselmotor med 210 hk og et drejningsmoment på 470 nm ved blot 1.750 omdr./min. Her er topfarten 235 km/t, og 0 – 100 km/t klares på 6,8 sekunder.

 

Køreglæden er i højsædet, og tankerne sendes hen mod den ekstreme Quadrifoglio version, når man sætter sig bag rattet. Dog er bilen lettere at håndtere især på regnvejrsdage, og de danske vejrforhold gør denne velkørende italiener til et oplagt valg som hverdagsbil.

 

Det smarte Q4 firehjulstræk betyder, at Veloce som udgangspunkt er baghjulstrukket, og at den derfor kun trækker på forhjulene, hvis det er nødvendigt. Det sparer blandt andet på brændstoffet. Fristes man til sportslig kørsel i sving, eller køres der i vådt eller fedtet føre, kan op til 60 procent af motorens trækkræft overføres til forhjulene på millisekunder, hvilket sikrer køreglæde på et meget højt niveau.

 

Det nye medlem i Giulia-familien byder desuden på rigtig meget standardudstyr både ind- og udvendigt. Det omfatter bl.a. 18” alufælge, læderindtræk, bi-xenon lygter med LED-kørelys, elektrisk justerbare sportssæder med varme, varme i rattet, splitbagsæde og meget mere.

 

Den nye Giulia Veloce kan prøves hos alle landets Alfa Romeo forhandlere. Priserne er henholdsvis 694.890 kr. for den 280 hk. benzin og 696.490 kr. for den 210 hk. diesel.

 

Som firmabil er beskatningsværdierne for begge versioner 538.565 kr., hvilket gør Giulia Veloce til en meget fordelagtig kandidat i firmabilssegmentet.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen