Alaya til tops

Spansk sejr i denne uges test



17. juli, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

Det var en gammel kending som steg til tops i denne uges test. Atalaya Alaya Tierra hedder den, og det er en vin som imponerer årgang efter årgang. Vi er nået til årgang 2015, og den imponerer med en fylde og densitet, som selv de største Amaroner dårligt kan matche. Rig og dyb næse med toner af tobak, solbær og ribs og et strejf af flint og opulent og super intensiv mund med righoldige mængder peber, vanilje, toast, bacon og rosinsødme til overflod. Et brag af en vin.

 

Testvinder

Atalaya Alaya Tierra 2015

******

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 199 kr. ved 6 stk

 

Andre anbefalede vine: 

 

Cato Horatius Aglianico 2014

*****

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 129 kr. ved 6 stk

Kommentar: Kraftfuld og tanninrig syditaliensk Aglianico med varm og voluminøs næse med noter af kirsebær og sødmefuld mund med godt tanninbid og noter af peber, rosiner og estragon.

 

Big Boys Zinfandel Puglia 2016

******

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 69,95 kr. ved 6 stk

Kommentar: En hele vejen igennem storcharmør af en Primitivo med markant peberpræg i både næse og mund akkompagneret af fed og sødmefuld frugt med dominans af kirsebær og solbær pakket ind i silkebløde tanniner.

 

Christian Bernard Fleurie Vieilles Vignes 2015

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 99,75 kr.

Kommentar: Elegant og fornøjelig Fleurie med livlig næse med dominans af hindbær og jordbær og cremet mellemfyldig mund med delikat kirsebærsødme tilsat lette noter af hvid peber og lys chokolade. Godt køb.

 

Terre Sabaude Nebbiolo d´Alba 2014

*****

Forhandler: Holte Vinlager

Pris: 100 kr. ved 6 stk

Kommentar: Superflot Nebbiolo med elegant næse med fad og vilde brombær og peberintensiv mund med let støvet præg og toner af blommer og trøffel indhyllet i blide tanniner.

 

Balsion Ribera del Duero Crianza 2013

*****

Forhandler: Haller Vine samt Vin & Vin

Pris: 79 kr. ved 6 stk

Kommentar: Super fyldig Ribera del Duero med godt tanninbid. Animalske toner i næsen og voluminøs mund med markant lakridspræg og subtile toner af peber, kakao og vanilje i den lange intensive eftersmag.

 

Quinta da Boa Esperanca Arinto 2015

*****

Forhandler: bichel.dk

Pris: 140 kr.

Kommentar: Spændende portugisisk hvidvin i frisk udgave med grønne æbler og citrus i næsen og livlig mund med let fedme og subtile noter af grape, fersken og lime i skøn forening.  

 

Clos des Lunes Lune d´Argent Grand Vin Blanc Sec 2014

*****

Forhandler: Domaine Brandis

Pris: 149 kr.

Kommentar: Hvid Bordeaux er en sjælden gæst her i panelet, og endnu sjældnere gæst på sejrspodiet. Men denne udgave er en ganske lækker og indsmigrende sag som byder på æblecider og hyldeblomst i næsen og frisk mund med pikant syre og toner af pomelo, flint og røg. Godt køb til prisen.  

 

Vignali Roccamena Vino Rosso

******

Forhandler: vinmedmere.dk

Pris: 49,95 kr.  

Kommentar: Ganske imponerende italiensk sag uden årgang med varm peberkrydret næse og solmoden og saftig mund med sødmefulde noter af overmodne kirsebær til herbale noter i den lange eftersmag. Ikke på nogen måde en fancy vin, men den er ganske enkelt et forrygende køb til prisen 

 

Petis Siós Costers del Sió 2016

*****

Forhandler: eriksorensenvin.dk

Pris: 79,95 kr.

Kommentar: Vidunderlig spansk Viognier domineret hvidvin med hyldebær og røg i næsen og klassisk Viognier krydret mund med noter af mandarin, citrus, timian og basilikum indhyllet i et delikat skær af mineralitet.

 

Château la Cour de l`Evêque 2016

******

Forhandler: philipsonwine.com

Pris: 79,95 kr. ved 12 stk  

Kommentar: Forrygende lækker Provence Rosé med intens næse med floralt præg og sprød og herbal mund med pikant mineralitet og livlig syre pakket ind i sødmefulde noter af vilde skovjordbær og en snert af hvid peber. En raffineret og særdeles vellavet vin.

 

Amistá Barbera d`Asti 2006

*****

Forhandler: vinmedmere.dk

Pris: 69,95 kr.

Kommentar: Fin Barbera d`Asti med nogle år på bagen. Let støvet næse med noter af læder og tobak og rustik mund med faste tanniner og generøse mængder sort frugt tilsat underspillede noter af vanilje, sort peber og lakrids.

 

Breca Brega Old Vines Garnacha 2014

*****

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 299 kr. ved 6 stk

Kommentar: Et absolut brag af en spansk Garnacha vin i opulent stil med intensivt peberpræg i både næse og mund tilsat righoldige mængder røg, tjære og læder i næsen og snustobak, vanilje og lakrids i munden som fortsætter ud i den imponerende lange eftersmag.

 

Fattoria le Pupille Morellino di Scansano Riserva 2013

*****

Forhandler: Gallovini

Pris: 99 kr. ved 6 stk

Kommentar: Smålækker italiener med indsmigrende næse med dominans af brombær og peber og silkeblød mund med righoldige mængder mokka, mørk chokolade og tobak. Godt køb til prisen

 

Corte Medicea Elektós Cabernet 2014

******

Forhandler: AndrupVin.dk  

Pris: 159 kr. ved 6 stk

Kommentar: Forrygende Supertoscaner med afsæt i Cabernet Sauvignon. Staldpræget næse med støvet touch og tæt og stringent mund med markant peberattak og intensive toner af trøffel, brombær, tobak og bitter chokolade. En Supertoscaner til super pris.

 

Fattoria le Pupille Pelofino 2016

*****

Forhandler: Gallovini

Pris: 69 kr. ved 6 stk

Kommentar: Karismatisk italiener med jern og råt kød i næsen og let støvet mund med peberpræg og let sødmefuld mund med faste tanniner og noter af mandel, lakrids og kirsebærsten. Godt køb til prisen

 

Cato Columella Rosso Veneto 2015

*****

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 54 kr. ved 6 stk

Kommentar: Norditaliensk appasimento i mellemfyldig udgave med rosiner og kirsebær i både næse og mund pakket ind i silkebløde tanniner med noter af lys chokolade og vanilje i den lange eftersmag. Godt køb il prisen.

 

Terre di Fiori Banshee Sangiovese 2014

*****

Forhandler: Gallovini

Pris: 69 kr. ved 6 stk

Kommentar: Lille Sangiovese perle med pibetobak i næsen og moden frugt i munden med pæne mængder søde kirsebær, ribs, engelsk lakrids og vanilje pakket ind i faste tanniner.

 

Fantini Farnese Edizione Cinque Autoctoni 2014

******

Forhandler: Gallovini

Pris: 149 kr. ved 6 stk

Kommentar: Højpotent italiensk vidundervin som ville være oplagt til prædikatet ”Supertoscaner” hvis det altså ikke lige var fordi vinen kommer fra Abruzzo. Ristede pinjekernerr og læder i næsen, fast mund med friskkværnet peber, blommer og blåbær og med en lang eftersmag med herbal undertone. Superflot vin.

 

Corte Canella Valpolicella 2013

******

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 179 kr. ved 6 stk

Kommentar: Uendelig lækker Valpolicella Superiore som ligger flere klasser over de fleste af dens artsfæller. En pleaser i rig og fyldig stil med modne kirsebær i både næse og mund tilsat noter af mørk chokolade og ristede kaffebønner og sød tobak i den lange eftersmag. Drop de billige Amaroner og køb denne Valpolicella Superiore – det er langt mere value for money

 

Casella Black Stump Reserve Shiraz Durif 2016

******

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 99 kr. ved 6 stk

Kommentar: No nonsense australsk Shiraz og Durif ægteskab som holder hele vejen igennem. Intensiv næse med Shiraz dominans og voluminøs mund med høj densitet og generøse mængder friskkværnet peber, tobak og mokka som fortsætter ud i den lange bløde eftersmag. !

 

Montemajor Petra Ceci 2015

*****

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 69 kr. ved 6 stk

Kommentar: Sødmefuld syditaliensk pleaser med dadler og kaffe i næsen og opulent mund med cremede noter af brombær, rosiner og søde kirsebær omkranset af sarte noter af hvid peber og vanilje.

 

Lavarini Amarone delle Valpolicella 2012

******

Forhandler: Høj Larsen Vinimport

Pris: 209 kr. ved 6 stk

Kommentar: Super blød og indsmigrende Amarone. Kirsebær og rosiner i både næse og mund og med næsten portvinsagtige noter i den lange bløde eftersmag. Lidt af et fund til prisen

 

 

Riserva di Fizzano Chianti Classico Gran Selezione 2012

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 219,75 kr.

Kommentar: Aristokratisk Chianti Classico med jernholdig støvet næse med snert af trøffel og cigarkasse og pompøs og rustik mund med lang finish, faste tanniner og kontrolleret syre og righoldige mængder mørk chokolade, rosiner, peber og lakridsrod. Mangler nogle år i kælderen endnu for at indfri sit fulde potentiale.

 

Domaine la Collière Les Touillères Rasteau 2015

******

Forhandler: Jysk Vin

Pris: 89,95 kr.

Kommentar: Helt forrygende svedig og saftig Rhône med animalsk næse med snert af røget kød og fedladen mund med høj densitet og righoldige mængder skråtobak, espresso, kakao og lakrids pakket ind i lejrbålsrøg.

 

Rousseau Frères Terra Evéna Pinot Noir 2015

******

Forhandler: eriksorensenvin.dk

Pris: 139,95 kr. ved 3 stk

Kommentar: Utrolig harmonisk og elegant fransk Pinot Noir med sødmefulde kirsebær og jordbær i både næse og mund tilsat noter af jern og hvid peber i den lange silkebløde eftersmag. Bedste Pinot Noir til prisen fra den forrygende årgang 2015 smagt endnu.

 

Asenjo & Manso Ribera del Duero 2016

******

Forhandler: d-wine.dk

Pris: 60 kr. ved 6 stk

Kommentar: Robust og rustik Ribera del Duero som spiller mere på musklerne end elegancen. Læder og tobak i næsen og voluminøs mund med subtil sødme og faste tanniner som omfavner vinens noter af peber, mørk chokolade. Meget vin for pengene.

 

Conde Valemar Rioja Rosé 2015

*****

Forhandler: Høj Larsen Vinimport

Pris: 59 kr. ved 6 stk

Kommentar: Indsmigrende Rioja Rosé Flot i spændstig og viril stil med vibrerende næse med toner af roser og jordbær og krydret mund med herbalt præg tilsat let sødligt strejf af skovhindbær i den lange eftersmag. Lækker vin.

 

Conte Zardi Il Sapiente Sangiovese Rubiconi 2015

******

Forhandler: AndrupVin.dk

Pris: 59 kr. ved 6 stk

Kommentar: Forrygende storsællert til lavpris, som også i årgang 2015 udmærker sig ved at byde på en fuldblods vinoplevelse med råt kød og bålrøg i næsen og robust og voluminøs mund med righoldige mængder sort frugt, espresso og tobak og med en snert af kirsebærsødme i den lange eftersmag. Imponerende vin til prisen. 

 

Torres Coronas 2014

*****

Forhandler: Kvickly

Pris: 109 kr. for 3 liter BiB

Kommentar: Blød og behagelig spansk vin med brombær og kirsebær i næsen og mellemfyldig let krydret mund med herbale noter og snert af vanilje og peber. Fin value for money. 

 

 Valdepalacious Rioja 2014

*****

Forhandler: Høj Larsen Vinimport

Pris: 59 kr. ved 6 stk

Kommentar: Silkeblød og karismatisk Rioja med varm næse med krydrede undertoner og rund frugtintensiv mund med et hint af peber og vanilje. Godt køb til prisen.

 

Solone Primitivo Salento 2016

******

Forhandler: vinmedmere.dk 

Pris: 149,95 kr. 

Kommentar: Forrygende Primitivo i højoktan udgave med røgfyldt næse og flamboyant mund med høj densitet, bløde tanniner og let rosinsødme til at akkompagnere vinens herbale præg. Flot vin.  

 

 

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

 

Stjerner         Vurdering

******          Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen        

*****            Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen

****              Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen

Vine der vurderes til at koste det samme som eller mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt. 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen