Sådan undgår du, at demens får betydning for et testamentes gyldighed

Hvis du vil være sikker på, at dit testamente kommer til at gælde, skal du sørge for at få det oprettet i tide. Det skriver Penta Advokater



28. juli, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

Mere end 80.000 danskere menes at have demens. Det oplyser Nationalt Videnscenter for Demens på deres website, og de skønner desuden, at tallet vil vokse markant i årene fremover, blandt andet som følge af den støt stigende levealder. Demens er kendt for at komme snigende og det kan skabe problemer, når det gælder et testamentes gyldighed.

Opret testamentet i tide

Mange vælger at udskyde oprettelsen af et testamente, til de er et godt stykke oppe i årene, men ifølge forskere stiger risikoen for at udvikle demens i takt med, at man bliver ældre. Det betyder, at demensen i sidste ende kan spænde ben for et testamentes gyldighed, så der er god grund til at oprette testamentet i tide.

- I de senere år er der faldet flere domme, hvor testamenter er blevet tilsidesat, fordi den nu afdøde var dement på tidspunktet for oprettelsen af testamentet, siger advokat Bodil Ravn fra Penta Advokater.

Et testamentes gyldighed er nemlig afhængig af, at man er habil og i stand til at forstå konsekvenserne af sine dispositioner, når man opretter testamentet. Da demens ofte kommer snigende, risikerer man, at man ikke når at få oprettet testamentet, inden det er for sent eller alternativt, at testamentet erklæres for ugyldigt, fordi det vurderes, at den nu afdøde ikke var habil ved oprettelsen.

- Hvis du vil sikre dig, at dit testamente kommer til at gælde, er mit råd at få det oprettet i tide. Vi oplever desværre løbende situationer, hvor beslutningen om testamente er blevet udskudt, og i nogle situationer får det den konsekvens, at den afdødes ønsker ikke kan efterleves, forklarer Bodil Ravn.

Uden et testamente vil din arv blive delt mellem din ægtefælle og dine børn med halvdelen til hver. Hvis du opretter et testamente kan du for eksempel bestemme, at din ægtefælle skal arve 7/8 af arven, ligesom du kan vælge at tilgodese velgørende organisationer og/eller personer, der ikke er såkaldte livsarvinger.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen