Ny hvidvasklov giver mere ansvar til virksomheder

Nu får danske virksomheder en mere aktiv rolle i kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terror. Det har Folketinget netop besluttet i en ny hvidvasklov, der træder i kraft den 26. juni. Her giver Advodan dig en oversigt over, hvordan din virksomhed skal forholde sig til de nye regler.



11. august, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

”Den vigtigste ændring i den nye hvidvasklov er overgangen fra en regelbaseret til en risikobaseret tilgang. Det betyder, at din virksomhed nu i højere grad selv skal vurdere, hvornår og hvordan hvilke kunder skal tjekkes - i stedet for at behandle alle kunder ens ud fra et fast sæt af regler,” forklarer advokat Simon Hauch fra Advodan Lyngby.

Han fortsætter:

”Formålet er at gøre systemet mere fleksibelt, så virksomhederne kan bruge deres kræfter mere fokuseret på de kunder, hvor der er en reel risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terror, som også er en del af den nye lov. Samtidig er målet, at kampen bliver mere effektiv, fordi virksomhederne jo gerne skulle kende kunderne bedre, end lovgiverne gør.”

Her fortæller advokat Simon Hauch, hvad den nye hvidvasklov betyder for din virksomhed, og hvordan du kan leve op til de nye krav og regler.

Er du omfattet af loven?
I første omgang gælder det om at finde ud af, om din virksomhed er omfattet af den nye hvidvasklov. Som udgangspunkt gælder den for alle virksomheder, der rådgiver eller leverer ydelser inden for pengeopbevaring og -placering.

”Det er typisk pengeinstitutter eller advokatvirksomheder, men som noget nyt gælder loven også for virksomheder som fx kontorhoteller, ejendomsadministratorer eller selvstændige bogholdere. Derfor bør alle virksomheder undersøge, om de kan være omfattet af de nye regler,” siger Simon Hauch.

Udarbejd retningslinjer
Hvis din virksomhed er omfattet af den nye hvidvasklov, har du pligt til at udarbejde skriftlige retningslinjer for, hvordan du og dine medarbejdere vil overholde loven.

”Det handler om at udarbejde en ’kend din kunde-procedure’, så I ved præcist, hvordan I skal forholde jer til jeres kunder og hvilke slags oplysninger, I skal indhente om dem. Overordnet set går det ud på at inddele sine kunder i risikogrupper og så have en plan for hvilke og hvor mange oplysninger, der skal indhentes, alt efter om der er tale om begrænset eller høj risiko for pengevask,” siger Simon Hauch og fortsætter:

”Mange brancheorganisationer vil udarbejde skabeloner til retningslinjer, men du har selv ansvar for at tilpasse de retningslinjer til præcis din virksomhed. Er du fx en enkeltmandsvirksomhed med kun én type kunde, skal din plan måske ikke være lige så omfattende som en større, mere kompleks virksomhed. Derfor vil jeg klart anbefale at søge rådgivning til at udarbejde de specifikke retningslinjer.”

Undersøg dine kunder
Næste skridt er naturligt nok at føre retningslinjerne ud i livet. I første omgang handler det om at kategorisere og indhente oplysninger om dine eksisterende kunder, og derefter skal du udføre samme procedure for nye kunder.

”Det kan fx være dokumentation af hvilken reel ejer, der står bag virksomheden, og her skal du blive ved med at ’grave’, indtil du står med navnet på virksomhedens fysiske ejer. Er kunden fra fx et ikke EU-land eller Nordkorea, vil man betegne det som en ’højrisiko-kunde’, og her er det ikke nok, at kunden stiller med sit pas som dokumentation. Du skal faktisk indhente oplysningerne fra en uafhængig, pålidelig kilde,” forklarer Simon Hauch.

Indberet mistænkelige forhold
Hvis du i dine kundeundersøgelser støder på forhold, der er atypiske, har du pligt til at indberette det til SØIK.

”Det kan fx være, at du i en ejendomshandel modtager betalingen kontant, eller at kundens betalinger kommer fra en anden virksomhed. Måske vil kunden ikke afgive de oplysninger, du beder om, og så bør alarmklokken ringe, og du skal kontakte SØIK. Som noget nyt har alle virksomheder med over fem ansatte pligt til at oprette en whistleblower-ordning, så medarbejderne også kan indberette mistænksomme forhold anonymt uden at skulle gå til chefen først,” siger Simon Hauch.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen