Gør staten til medarving og spar penge

Giv pengene til godgørenhed - og dig selv

Hvis du er parat til at dele fortjenesten med Røde Kors eller en anden godgørende forening, kan du snyde staten for boafgift. Hvis du lader en del af arven tilfalde en velgørende institution, mod at den velgørende institution til gengæld betaler boafgiften for dine arvinger, vil nemlig både dine arvinger såvel som den velgørende institution have glæde heraf. Taberen er skattevæsenet.

Ved at forære en del af arven til velgørende formål, kan en arving rent faktisk få udbetalt en større del af arven, end hvis alle pengene bliver givet direkte til arvingen. Det skyldes en kombination af, at tildelinger til velgørenhed fritages for boafgift, samtidig med at det er muligt at bestemme, at arvingen kan modtage arven som nettoarv, altså at en anden har betalt boafgiften for arvingen. På den måde kan man minimere afgifterne til staten, og besparelsen i afgifterne kan i stedet fordeles mellem arvingen og den velgørende institution.

Manøvren bliver særligt spændende, hvis arvingen ikke er blandt den "nærmeste" familie, i ren afgiftsmæssig forstand. Er det datteren der arver, er boafgiften på 15 %. Er det derimod søsteren der arver, ja så skal der også betales en tillægsafgift, så den effektive afgiftssats bli-ver hele 36,25 %. For at både søsteren og den velgørende institution skal have glæde af konstruktionen, skal det aftales, at den velgørende institution arver et sted mellem 25 og 33 %, samt at den velgørende institution betaler boafgiften for søsteren. Hvis arven er på ½ million kr., og den velgørende institution arver 25 % heraf, mod at betale søsterens boafgift, vil søsteren få udbetalt næsten 32.000 kr. mere efter boafgift, mens Røde Kors eller en anden velgørende institution for deres ulejlighed kan sætte ca. 13.500 kr. ind på kontoen.

Sæt gaveafgiften ned til 13%.

Arve- og gaveafgiften behøver ikke at være på mere end godt 13 %. Ganske vist er den officielle sats 15 %, men man bestemmer faktisk selv, om man vil nøjes med den lave takst. Eller rettere gavegiveren bestemmer. Forklaringen er den enkle, at der i lovgivningen er åbnet op for at gavegiveren kan betale gaveafgiften i stedet for gavemodtageren. Og dette er smart, fordi man på den måde undgår at der betales afgift af afgiften.

Udgiften for gavegiveren bliver den samme, uanset hvem der betaler gaveafgiften, men ved at det er gavegiveren der afholder udgiften, bliver den samlede afgift altså mindre, og derved bliver gavemodtagerens nettogave større. To procent er ganske vist ikke alverden, men da operationen er yderst simpel, er der ingen grund til ikke at spare pengene. Det eneste du behøver at gøre, er at du på gaveanmeldelsen påfører, at du selv betaler afgiften, og så i øvrigt husker at reducere gaven med det beløb, som du skal betale i afgift.

Glæd dine arvinger - gør statskassen til medarving

En særdeles fræk måde at minimere boafgiften på, er at gøre statskassen til medarving. Fidusen er især smart hvis det eksempelvis er en bror, der skal arve boet. Han skal nemlig også betale tillægsboafgift på 25 %, udover de sædvanlige 15 % i boafgift. Men ligesom gavegiveren kan tilbyde at betale gaveafgiften forlods, så kan boet også tilbyde at betale boafgiften for en arving. På den måde vil arvingen kunne undgå at betale boafgift af boafgiften. Et eksempel: Du vurderer at dit samlede bo er omkring 1.000.000 kr. værd. Din bror skal arve pengene. Normalt vil det medføre at din bror skal betale ca. 340.000 kr. i afgift, med det resultat at han altså får en nettoarv på godt 660.000 kr. Men du har mulighed for at anføre i testamentet, at broderen ikke skal udrede boafgift og tillægsboafgift. Det betyder, at de andre arvinger skal betale boafgiften. Derfor gør du statskassen til medarving. I det konkrete eksempel skriver du, at statskassen arver 25 % af boet, og din bror resten. Så modtager statskassen ganske vist 25 % af arven, svarende til ca. 250.000 kr., men til gengæld skal statskassen altså udrede broderens bo- og tillægsboafgiften af de ca. 750.000 kr. Og disse afgifter beløber sig pudsigt nok til omkring 250.000 kroner. På den måde har man altså reelt nedbragt bo- og tillægsboafgiften fra ca. 340.000 til ca. 250.000 kr., alene ved at gøre statskassen til medarving. Lad det være sagt med det samme, at os bekendt har ingen endnu forsøgt denne konstruktion i praksis. Men konstruktionen burde holde.

Giv pengene til dine søskende - via forældrene

Skattemyndighederne elsker at blande sig i alting. De vil således også gerne bestemme, hvem der må modtage gaver, uden at der udløses skatter eller afgifter. Hvis du vil forære dine børn penge eller gaver, kan det gøres helt uden afgifter eller skatter, hvis beløbet holder sig under 58.700 kr. pr. år. Men hvis du vil forære din søster det samme beløb, skal hun indkomstbeskattes heraf. Sådanne meget uforståelige regler nærmest trygler om at blive omgået, og det er heldigvis heller ikke så svært. Hvis du ønsker at give din søster eller bror en gave på eksempelvis 40.000 kr., skal du blot bruge et "nærtstående" familiemedlem som et barn eller forælder som mellemled. Altså forær pengene til din mor, som så efterfølgende forærer pengene videre til din søster.

Forær obligationer væk, og behold selv renterne.

Selvom lovgivningen kun åbner op for, at man kan forære 58.700 kr. væk uden at gaven skal pålægges afgift, kan det faktisk lade sig gøre, at forære langt større beløb væk, uden at svare afgift.

Fidusen består i, at man forærer pengene væk i form af obligationer, samtidig med at man forbeholder sig ret til renterne på livstid. Der findes faste regler for hvor mange penge, der kan foræres væk på denne måde. I lovgivningen er angivet en såkaldt kapitaliseringsfaktor, som er lavere jo højere alder giveren har. Denne kapitaliseringsfaktor ganges med den årlige renteydelse, og derved fremkommer det beløb som skattevæsenet mener obligationsgaven er værd.

Konstruktionen er altså ikke helt simpel, og fordrer næsten at man har en advokat eller revisor med på legen. Men lade sig gøre - det kan det altså.

Giv et rentefrit "lån"

Der findes også rimeligt simple måder at omgås den afgiftsfrie bundgrænse på 58.700 kr. En af metoderne er ved at yde et rentefrit lån. Hvis et forældrepar låner datteren en million kr., og aftaler at lånet afdrages rentefrit med 100.000 kr. om året, så kan myndighederne faktisk ikke blande sig.

Om datteren så rent faktisk betaler de 100.000 kr. i årligt afdrag, eller forældrene vælger at forære datteren et tilsvarende beløb umiddelbart før afdraget skal betales, må så blot aftales indbyrdes mellem parterne. Men altså uden at myndighederne kan blande sig i aftalen. Låneaftalen skal dog overholde visse formalia, hvorfor det er vigtigt at få udarbejdet dokumenterne korrekt.

Udnyt familien som mellemmænd.

Er man utålmodig med at overføre arven til eksempelvis barnet, kan man ved hjælp af en velvilligt indstillet familie omgå grænsen på de 58.700 kr. Der er nemlig ingen grænse for, hvor meget en enkeltperson samlet må give eller modtage som gave. Sønnike må eksempelvis gerne modtage 58.700 afgiftsfrie kroner fra såvel forældre som bedsteforældre. Ligeledes må den glade giver forære ligeså mange afgiftsfrie gaver på 58.700 kroner væk, som vedkommende har nære slægtninge. Så hvis man ønsker at demonstrere sin afgiftsfrie gavmildhed til sønnike udover de 58.700 kr., kan man kanalisere ekstra penge hen til sønnen gennem eksempelvis bedsteforældrene.

Forær penge væk – uden at have nogen.

Det er ikke helt let at forære penge væk, hvis man ikke har nogen. Ofte har mange dog en pæn formue stående i boligen, som en dag vil tilgå arvingen. Men ikke uden at der betales afgift naturligvis.

Men ved at udstede gavegældsbreve til børnene, kan man kanalisere nogle af pengene udenom afgiften. I loven er det ganske vist direkte specificeret, at gæld til afdødes nærmeste slægtninge ikke kan aner-kendes ved beregningen af boafgiften, hvis der ikke er tale om virkeligt ydede lån. Og det er jo ikke tilfældet med et gavegældsbrev. Så hvis man vil undgå afgiften, går operationen derfor ud på at få gavegældsbrevet til at se ud om et reelt lån, eller at få gavegældsbrevet til at blive anerkendt som en reel gave. Hvis man ønsker, at gavegældsbrevet skal accepteres som reelt lån, må der enten betales renter af lånet og/eller skal der afdrages på gælden. Af skattemæssige årsager vil det være den bedste løsning, at gøre gældsbrevet rentefrit, men så til gengæld eksempelvis aftale et afdrag på 10 % om året.

Alternativt kan man også vælge at betale en lille smule i gaveafgift, for på den måde at få skattemyndighedernes accept af, at der rent faktisk er tale om en gave. Hvis gældsbrevet eksempelvis laves på 60.000 kr., så skal der kun betales afgift af 1300 kr. Til gengæld for denne beskedne afgift, bliver gaven officielt stemplet som livsgave, hvilket skattemyndighederne vil kunne få svært ved at se bort fra ved den senere opgørelse af boet.

Sælg huset til under vurderingen

Der kan opnås en pæn besparelse i afgift, hvis forældrene overdra-ger ejerboligen til eksempelvis barnet, inden forældrene dør. Skattevæsenet accepterer nemlig, at boligen sælges til en favorabel pris, hvis det sker til et nærtstående familiemedlem.

Som udgangspunkt accepteres en salgspris der ligger 15 % under den offentlige vurdering. Og da den offentlige vurdering traditionelt altid ligger en smule under den faktiske markedspris, kan en ganske fornuftig stor del af afgiften undgås. Efter samme model kan også fri-tidshuset listes over i børnenes hænder.

Rigtig smart bliver det naturligvis, hvis udbetalingen på huset foræres til børnene som en afgiftsfri gave, og at købesummen i øvrigt finansieres som et rentefrit lån, hvor afdragene hvert år eftergives. På den måde vil hele hytten faktisk ad åre kunne overdrages til barnet, uden at skattemyndighederne ser en klejne