FinansBureauet

Europæiske markeder viser styrke i geopolitisk stormvejr

Af Maxim Manturov, Chefanalytiker, Freedom Finance Europe

Når verden rystes af geopolitiske spændinger, står de europæiske aktiemarkeder ofte stærkt. Det kan ses på det tyske DAX-indeks, der pt. fungerer som et barometer for markedernes sundhed. Men det skader ikke at være mere defensiv med sine investeringer i øjeblikket.

I en verden, hvor geopolitisk ustabilitet synes at være den nye norm, har Europas finansmarkeder vist en bemærkelsesværdig modstandsdygtighed. Kigger man tilbage på aktiemarkedernes reaktioner ved geopolitiske kriser de sidste fire årtier, kan man se et tydeligt mønster: Efter et indledende fald ved nyheden om en geopolitisk krise, har markedet allerede rejst sig igen inden der er gået en måned.

Den lave følsomhed over for de seneste konflikter i Mellemøsten blandt de europæiske indekser, understøtter denne observation. Israel udgør kun 0,8% af EU's samlede varehandel, hvilket begrænser den direkte økonomiske eksponering.

Den væsentligste risiko for Europa vil være forstyrrelser i olieforsyningen, men selv her vurderer vi sandsynligheden som lav. Mellemøstens lande fortsætter med at sende olie og gas vores vej.

Ser vi på de seneste reaktioner på aktiemarkedet, er der tydelige tegn på, at investorerne har lært at navigere i disse vande. For eksempel faldt renteudbyttet på 10-årige tyske statsobligationer umiddelbart efter konfliktens optrapning, men vendte hurtigt tilbage til lokale højdepunkter. DAX-indekset oplevede pres i begyndelsen, men genvandt tabet over et par handelssessioner. Det er en klar indikation på, at markedet er i stand til at håndtere geopolitisk stress.

Hvis du som investor vurderer, at der er væsentlig risiko for at situationen kan eskalere, og flere lande inddrages i konflikten – eller blot vil være forberedt derpå – kan du justere porteføljen. For Europa står relativt skidt, da den europæiske centralbanks mange renteforhøjelser de seneste år har lagt pres på økonomien. En situation, som Danmark dog er mindre berørt af på grund af Novo Nordisk massive vækst og de ekstra 50 milliarder kroner Nationalbanken uventet fandt på kistebunden i starten af året.

Men ryger det meste af Europa i recession, får det som regel en afsmittende effekt på Danmark.

Så vil du sikre dig inden en potentiel storm bryder løs, kan det være en god idé at diversificere porteføljen ved at øge andelen af guld til omkring 7-10 procent, obligationer til 25-35 procent og defensive sektorer op til 35 procent, inklusive forsyningstjenester og sundhedssektor. Derudover kan du overveje at øge din andel i forsvarssektoren, der kan drage fordel af stigende militærbudgetter i EU.

Men selv om udfordringerne i Mellemøsten skal tages alvorligt, forventer jeg, at de europæiske markeder og investorerne vil klare sig gennem krisen, som de har gjort så mange gange før. Der er altid risici og aldrig garantier for afkast, når man investerer, men så længe det er defensive justeringer, som man foretager, er risikoen i det mindste mindre.

 

Dato for begivenhed

1 uge

1 måned

3 måneder

6 måneder

Iraqi rocket attacks on Israel, January 17, 1991

6,9

-2,8

8,2

14,8

14,4

Al-Aqsa Intifada, September 27, 2000

0,7

0,1

1,6

-8,3

-14,6

“Operation Cast Lead”, December 27, 2008

1,6

5,9

-4,0

-10,7

3,8

Operation "Pillar of Cloud", November 13, 2012

0,0

0,1

5,8

6,5

16,3

Operation "Unbreakable rock", Jul 25, 2014

-1,5

-4,5

-3,2

-6,2

10,4

Operation "Black Belt", November 12, 2019

0,6

-0,5

-0,5

1,6

-18,5

The Israeli-Palestinian crisis, May 6, 2021

0,2

0,0

3,3

3,3

5,5

Operation "Breaking Dawn", August 5, 2022

-0,6

1,6

-3,9

-3,3

14,0

 
 

Dato for begivenhed

1 uge

1 måned

3 måneder

6 måneder

Invasion of Grenada, October 1983

0,84

-1,37

-1,72

5,60

0,99

US bombs Libya, April 1986

-1,32

0,55

-10,74

-13,39

-7,52

US invasion of Panama, December 1989

1,67

5,76

5,88

13,96

10,42

Iraq invasion of Kuwait, August 1990

-1,24

-6,08

-12,83

-23,30

-24,03

Gulf War, January 1991

-0,22

2,73

15,76

21,22

22,90

World Trade Center Bombing, February 1993

1,53

-0,09

-1,37

-2,96

13,08

Oklahoma City bombing, February 1995

-0,55

4,35

6,20

12,34

13,05

US embassy bombings in Africa, August 1998

1,15

-2,39

-13,63

-13,79

-8,97

NATO’s operation in Yugoslavia, March 1999

-2,74

2,18

8,69

14,40

9,59

USS Cole bombing, October 2000

-1,47

2,38

5,98

-2,25

-7,16

Terrorist attacks of September 11, 2001

-8,49

-1,84

10,41

19,92

23,45

War in Afghanistan, October 2001

0,17

1,19

8,13

18,32

15,24

UN Security Council resolution authorizing the use of force against Iraq, February 2003

-2,93

-0,84

0,31

9,78

36,12

Madrid Terror Attacks, March 2004 

-3,46

-1,99

2,78

2,38

-1,38

London Train Bombing, July 2005

-1,85

3,73

6,56

11,90

21,77

Second Lebanon War, July 2006

0,39

-1,75

-0,17

8,51

16,47

Conflict in Ukraine, March 2014

-3,44

-1,00

2,83

6,24

1,28

War in Ukraine, February 2022

-3,96

-2,52

1,81

-0,31

-5,55

 

-1,44

0,17

1,94

4,92

7,21

 


 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce