FinansBureauet

De ældste og mindste sommerhuse er de dyreste

Det lyder måske lidt skørt, at det er de ældste og mindste sommerhuse, der er dyrest, men der er en logisk forklaring. Se, hvorfor det forholder sig sådan, og hvordan du kan bruge det i din sommerhussøgning.

Normalt ville du måske tænke, at jo større og nyere et sommerhus er, jo dyrere er det. I virkeligheden forholder det sig helt omvendt.

En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at det er de små sommerhuse, der har de dyreste kvadratmeter, og at det er sommerhuse fra 1910’erne, der har de højeste kvadratmeterpriser.

Forklaringen er enkel. For ofte handler prisen på et sommerhus langt mere om beliggenheden af grunden end om det hus, der står på den.

”Mange gamle sommerhuse er bygget på grunde helt ned til vandet og har dermed den beliggenhed, som alle købere drømmer om. Det er altså på grund af beliggenheden, at kvadratmeterpriserne på gamle sommerhuse er så høje,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Det er i det hele taget ofte grunden, der er det vigtigste for prisen, når du køber et sommerhus. Nu er det imidlertid sådan, at en kvadratmeterpris på sommerhuse bliver opgjort på baggrund af størrelsen af huset og ikke grunden. Derfor har små sommerhuse også gerne højere kvadratmeterpriser, fordi der ganske enkelt er færre kvadratmeter at fordele prisen på grunden ud på.”

Vær den bevidste køber

Som sommerhuskøber betaler du altså særligt for grund og beliggenhed, og den viden kan du profitere af ved at løbe i en anden retning end alle de andre købere.

”Du kan få meget ud af at være den bevidste køber, der ved, hvad du selv vil have. Er du for eksempel på jagt efter et billigt sommergetaway for dig og din familie, så tjek tabellerne herunder og brug den viden, du kan aflæse. Led efter et sommerhus, der er bygget i 70’erne eller 80’erne og få mest for dine penge ved at vælge mellem 100 og 125 kvadratmeter. Skru op eller ned for størrelsen efter, hvad dit budget kan bære,” siger Birgit Daetz og slutter:

”Og tænk så også over, at der kan være guld gemt blandt de sommerhuse, der har lidt længere liggetid. En lang liggetid betyder langtfra, at et sommerhus er ubrugeligt. Tværtimod er det måske lige præcis i et af de sommerhuse, du kan få størrelse, stand, pris og beliggenhed til at gå op i en højere enhed.”

Der er lige nu 5.582 sommerhuse til salg på Boligsiden. 837 af dem har en liggetid på mere end et år.    

Salgspriser for sommerhuse i forskellige byggeår:

Byggeår

Salgspris

Salgspris pr kvm

<1900

2.395.986

19.248

1900-1909

1.397.811

11.937

1910 - 1919

5.131.613

38.803

1920 - 1929

3.679.038

34.210

1930 - 1939

2.800.429

37.760

1940 - 1949

2.161.452

27.818

1950 - 1959

1.980.174

26.554

1960 - 1969

1.616.429

22.115

1970 - 1979

1.386.193

18.379

1980 - 1989

1.538.523

19.948

1990 - 1999

1.927.277

20.534

2000 - 2009

1.983.993

20.464

>2009

2.853.660

27.101

Samlet

1.772.778

21.212

Salgspriser for sommerhuse efter størrelse:

Boligareal

Salgspris

Salgspris pr kvm

- 49

1.031.709

25.849

50 - 74

1.309.180

20.946

75 - 99

1.720.471

20.120

100 - 124

2.209.922

19.992

125 - 149

2.716.497

20.183

150 - 174

3.376.829

21.070

175 - 199

3.764.786

20.489

200 - 224

4.556.110

21.734

225 -

6.677.693

24.306

Samlet

1.758.660

20.969

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce