FinansBureauet

Spar tusindvis af kroner i ejendomsskat

Klagefristen for ejendomsvurderinger udløber 1.juli 2013. Da 3 ud af 4 normalt får medhold, er der god grund til at klage

www.freeimageslive.co.uk - Spar tusindvis af kroner i ejendomsskat www.freeimageslive.co.uk
Det er adskillige år siden, at det har kunnet svare sig for private boligejere at klage over ejendomsvurderingen. For selvom ejendoms-priserne for private ejerboliger er styrtdykket de seneste år, er der stadig langt ned til det prisniveau som ejendomsvurderingerne rent skattemæssigt blev fastfrosset til i forbindelse med indførelsen af skattestoppet.
 
Helt anderledes forholder det sig for erhvervsejendomme.  Her er priserne de seneste år også faldet tilbage fra det voldsomt opskruede niveau, som de befandt sig på nogle år tilbage. Men dette faktum er ikke helt gået op for SKAT, som for kort tid siden har udsendt den seneste vurdering pr. 1.oktober 2012. Og det er den vurdering som lægges til grund for betalingen af ejendomsværdiskatten.
 
Retteligt hedder det ikke ejendomsværdiskat, men derimod dækningsafgift, når talen går på erhvervsejendomme. Men opkrævningsprincippet svarer helt til det, man kender som ejendomsværdiskatten for private ejerboliger. Og ganske som med private ejerboliger, skal ejere af erhversejendomme, udover dækningsafgift, også betale grundskyld. Dog er det op til den enkelte kommune, om den vil opkræve denne afgift. Ifølge loven skal dækningsafgifter betragtes som bidrag til de udgifter ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende medfører for kommunen. Og da afgiften skæpper godt i en slunken kommunal kasse, er der mange kommuner, som ikke har kunnet modstå fristelsen til at opkræve denne afgift, som maksimalt må udgøre 10 promille af den offentlige ejendomsvurdering.
 
Men som ejer af en erhvervsejendom skal man ikke bare automatisk finde sig i at skulle deltage ubegrænset i finansieringen af de kommunale udgifter. Det er således muligt at klage over den
offentlige vurdering af erhvervsejendommen. Fristen er 1. juli.
 
Og der kan være al mulig grund til at klage. Især erhvervsejendomme i de større byer har oplevet en markant stigning i den offentlige værdiansættelse. Det gælder både  industri- og produk-tionsejendomme, men også almindelige forretningsejendomme.  For samtidig med at de offentlige ejendomsvurderinger gennem de seneste vurderinger er steget markant, er værdien af mange sådanne ejendomme indenfor de seneste år ofte faldet ligeså markant. Det betyder, at den offentlige ejendomsvurdering ofte overstiger den faktiske handelsværdi. Og endda tit og ofte med et ganske betragteligt millionbeløb. Da afgiften udgør op til 10 promille heraf, kan besparelsen ved at klage over vurderingen hurtigt løbe op i millioner.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce