Send svigermor til Sverige
I Sverige har man afskaffet boafgiften. Og det kan betyde store besparelser ved rettidig omhu.
Vichaya Kiatying-Angsulee/freedigitalphotos
Ganske mange ønsker givetvis deres svigermødre et vist sted hen. Og det sted kunne godt være Sverige. Især hvis svigermor er lidt oppe i årene, for mens vi i Danmark stadig synes at man med rimelig kan forlange at opkræve boafgift på helt op til 36,25 % i forbindelse med dødsfald, så er den tilsvarende afgift helt og afdeles ganske afskaffet i Sverige pr. 1. januar 2005. Og det kan betyde rigtig mange kroner og ører når boet skal gøres op.
Sverige er ikke det eneste europæiske land der ikke opkræver boafgift. Blandt andre har også portugiserne for nyligt ophævet den. Men hvor tilflytning til et land som eksempelvis Portugal alene af boafgiftsmæssige årsager måske ikke synes som en realistisk option for de fleste, så vil en tilflytning til Sverige i manges tilfælde være en meget mere realistisk konstruktion. Pendlerfolket har allerede i forvejen i stor stil indtaget det sydlige Sverige i flugt for de høje danske boligpriser, og der tales mange steder decideret om ”dansker-ghettoer”.
Og fremover vil disse ghettoer måske blive suppleret med danske pensionist ghettoer. For ønsker at man sikre sine efterkommere bedst muligt økonomisk, er det en oplagt mulighed at henlægge sit otium til det svenske.
Men hvad kræves der så for at blive undergivet de svenske arveskatteregler, og samtidigt undgå de danske boafgifter når den tid kommer? Om man er afgiftspligtig i Danmark og/eller Sverige reguleres dels af de interne danske og svenske regler og dels af en overenskomst mellem landene vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning af arv og gave. Som udgangspunkt skal man sikre sig, at man er omfattet af fuld svensk skattepligt og fuldt ude af den danske skattepligt, hvilket normalt vil være ensbetydende med at rådigheden over enhver helårsbolig i Danmark må opgives. Alternativt skal man sikre sig, at man har været bosiddende i Sverige i mindst 5 af de seneste 7 år forud for dødstidspunktet, for at være helt sikker på at undgå de danske arveregler.
Har man en ejerbolig i Danmark, skal den altså som udgangspunkt sælges for at man er på den sikre side. Det gælder i princippet også et eventuelt helårsbeboeligt sommerhus, som man som pensionist har haft i mindst 8 år, og som man derfor efter reglerne også har mulighed for at bebo helårligt. Men da man som regel kommer en del længere for pengene på det svenske boligmarked end på det (øst)danske, vil det næppe indebære en forringelse af boligstandarden om man skulle skifte den danske ejerbolig ud med en svensk. Og når man først officielt er flyttet til Sverige, er der intet til hindring for efterfølgende at købe et helårsanvendeligt sommerhus, eller lejlighed uden bopælspligt i Danmark, uden at man af den grund bliver fuldt skattepligtig i Danmark igen, så længe man stadig er bosiddende i Sverige. Ifølge de svært kontrollerbare regler skal man som udgangspunkt blot opholde sig flere dage om året i Sverige end i Danmark, for ikke atter at blive fuldt skattepligtig i Danmark.
Sverige er ikke det eneste europæiske land der ikke opkræver boafgift. Blandt andre har også portugiserne for nyligt ophævet den. Men hvor tilflytning til et land som eksempelvis Portugal alene af boafgiftsmæssige årsager måske ikke synes som en realistisk option for de fleste, så vil en tilflytning til Sverige i manges tilfælde være en meget mere realistisk konstruktion. Pendlerfolket har allerede i forvejen i stor stil indtaget det sydlige Sverige i flugt for de høje danske boligpriser, og der tales mange steder decideret om ”dansker-ghettoer”.
Og fremover vil disse ghettoer måske blive suppleret med danske pensionist ghettoer. For ønsker at man sikre sine efterkommere bedst muligt økonomisk, er det en oplagt mulighed at henlægge sit otium til det svenske.
Men hvad kræves der så for at blive undergivet de svenske arveskatteregler, og samtidigt undgå de danske boafgifter når den tid kommer? Om man er afgiftspligtig i Danmark og/eller Sverige reguleres dels af de interne danske og svenske regler og dels af en overenskomst mellem landene vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning af arv og gave. Som udgangspunkt skal man sikre sig, at man er omfattet af fuld svensk skattepligt og fuldt ude af den danske skattepligt, hvilket normalt vil være ensbetydende med at rådigheden over enhver helårsbolig i Danmark må opgives. Alternativt skal man sikre sig, at man har været bosiddende i Sverige i mindst 5 af de seneste 7 år forud for dødstidspunktet, for at være helt sikker på at undgå de danske arveregler.
Har man en ejerbolig i Danmark, skal den altså som udgangspunkt sælges for at man er på den sikre side. Det gælder i princippet også et eventuelt helårsbeboeligt sommerhus, som man som pensionist har haft i mindst 8 år, og som man derfor efter reglerne også har mulighed for at bebo helårligt. Men da man som regel kommer en del længere for pengene på det svenske boligmarked end på det (øst)danske, vil det næppe indebære en forringelse af boligstandarden om man skulle skifte den danske ejerbolig ud med en svensk. Og når man først officielt er flyttet til Sverige, er der intet til hindring for efterfølgende at købe et helårsanvendeligt sommerhus, eller lejlighed uden bopælspligt i Danmark, uden at man af den grund bliver fuldt skattepligtig i Danmark igen, så længe man stadig er bosiddende i Sverige. Ifølge de svært kontrollerbare regler skal man som udgangspunkt blot opholde sig flere dage om året i Sverige end i Danmark, for ikke atter at blive fuldt skattepligtig i Danmark.
