FinansBureauet

Samtlige regler inden for firmagaver

Hvor gavmild må arbejdsgiver være uden at skattevæsenet blander sig? Få svaret her

Samtlige regler inden for firmagaver

Hvert evig eneste år bliver der givet et utal af firmagaver til medarbejdere rundt i hele landet. Det kan være alt fra et gavekort til mange butikker, som giver adgang til forskellige ydelser til valgmuligheden mellem fem forskellige former for boliginteriør.
Det er dog de færreste virksomheder, som er oplyste omkring alle de gældende regler på dette område. Hvilket i sidste ende kan medføre et stort skattesmæk, hvis ikke man er opmærksom. Problemet opstår ofte, når virksomheder ikke ved hvor stort et beløb de rent faktisk må give for, hvordan de skal forholde sig når firmagaverne beskattes, hvornår de må trække gaveudgifterne fra som en driftsomkostning etc.    

Derfor vil virksomheders indberetningspligt, beskatning af gaver samt fradragsret mm. blive behandlet i dette indlæg, for at give et klart billede af lovgivningen for firmagaver.

De generelle regler for firmagaver

Gaver

1.100 kr. er den værdi, man som virksomhed, må uddele til sine medarbejder i forbindelse med den/de årlige firmagaver. Af disse 1.100 kr., er det tilladt at give 800 af dem i julegave, mens de resterende 300 kan deles ud på resten af året. Hvis der ikke er givet andre gaver i løbet af året, er det i den anledning, muligt at hæve julegaveloftet til 1.100 kr. uden at beløbet beskattes.

Overskrider man som virksomhed bagatelgrænsen på 1.100 kr., er virksomheden indberetningspligtig da det uddelte beløb skal beskattes. Alt efter hvor meget du har givet for og i hvilken forbindelse, afgør hvor meget af beløbet der skal beskattes.   

Er der blevet uddelt julgaver for 800 kr. samt andre gaver svarende til en værdi af 400 kr., er det kun de 400 kr. som der skal beskattes af. Grunden til dette er at bagatelgrænsen på 1.100 kr. for personalegoder, er overskredet, mens det friholdte julegaveloft på 800 kr. overholdes.
Giver man derimod julegaver for 810 kr. samt andre gaver svarende til en værdi af 300 kr., overskrider man både bagatelgrænsen for personalegoder og julegaveloftet. Det er derfor det fulde beløb på, i dette tilfælde 1.110 kr., som der skal beskattes af.

Find samtlige regler for firmagaver her, samlet i en nem og overskuelig infografik.     

Gavekort

En efterhånden populær gave blandt mange virksomheder, er gavekortet. På den måde er det muligt for medarbejderen, i de fleste tilfælde, selv at bestemme hvilken gave de gerne vil have. Dette er en sikker vinder da det oftest som virksomhed, er svært at finde gaver som passer til alle medarbejdernes smag. Med et gavekort giver du ikke kun én gave, men valgmuligheden til lige præcis den gave/gaver som medarbejderne gerne vil have.
Der er dog, inden for dette område, nogle få gældende regler som adskiller gavekortet fra at blive betegnet som en kontant gave eller en ikke-kontant gave. Disse gavekort kaldes enten for specifikke eller uspecifikke.

Specifikke gavekort

Uddeles der gavekort til medarbejderne i en virksomhed og disse gavekort er specifikke, vil det sige at gavekortet hverken kan byttes til eller suppleres med penge. Derudover skal den også kun give adgang til specifikke begivenheder eller specifikke produkter. Overholdes dette, vil gavekortet blive sidestillet med en almindelig gave.
Man skal i dette tilfælde, som virksomhed, kun være opmærksom på at man ikke overskrider den oplyste bagatelgrænse på 1.100 kr.

Uspecifikke gavekort

Uddeler en virksomhed gavekort til alle deres medarbejdere, og disse gavekort er uspecifikke, vil det sige at gavekortene giver adgang til en bred vifte af produkter eller begivenheder. Derudover vil det også være muligt at bytte gavekortet til eller supplere det med, penge. Disse gavekort sidestilles med kontante gaver. Virksomheder har i dette tilfælde indberetningspligt overfor SKAT.

Forfatter: Morten Kjær Enemark

Sendentanke er den nye måde at give gavekort på. Her får du adgang til 100-vis af forskellige butikker og oplevelser i hele landet, samtidig med at alt foregår digitalt. Dette har forkortet distancen fra tanke til handling væsentlig, og alle gavekort købt gennem Sendentanke bliver i dag sendt og leveret på kun få sekunder.    

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce