FinansBureauet

Sådan sparer du tusindvis af kroner på vandregningen

Prisen på vand stiger år for år. For at holde vandregningen nede er det derfor nødvendigt, at vi gør endnu mere for at spare på vandet. Forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen giver her en række råd til, hvordan du sparer på vandet i husholdningen

Sådan sparer du tusindvis af kroner på vandregningen

Hvor kan der investeres og dermed spares?
Modsat hvad mange tror, er det ikke i køkkenet, at det meste
vand bliver brugt – tværtimod. Kun ca. 7 procent af en typisk
families vandforbrug går til drikke og madlavning, hvorimod mere
end en tredjedel går til bad og personlig hygiejne.
- At vandet herhjemme er steget så meget, som det er,
betyder også, at der kan være mange penge af spare.
Hver eneste liter vand, man sparer på sit daglige vandforbrug,
omregnes til knap 25 kr. årligt. Det lyder måske ikke
af meget, men hvis en familie på fire personer hver nedsætter
deres vandforbrug med 10 liter dagligt, hvilket slet
ikke er urealistisk, giver det en besparelse på mere end
900 kr. årligt, der kan bruges på noget sjovere, siger Johan
Juul-Jensen.
Bad og personlig hygiejne
Ud af de 107 liter, som hver eneste dansker i gennemsnit bruger
dagligt, bruges knap 70 liter på bad og hygiejne. Det er derfor
også her, der kan spares allermest.
Gode sparemuligheder er ved bad og personlig hygiejne:
 Monter en sparebruser
 Installer en vandsparer
 Udskift armatur
 Skift toilettet
 Sluk for vandet
 Tag kortere brusebad
 Brusebad i stedet for karbad
En sparebruser bruger 6-9 l/min, mens en almindelig bruser
bruger 15-20 l/min. Omregnet til kroner er der derved op 300 kr.
at spare årligt pr. minut, hver person i husstanden bader.
Ønsker du ikke skifte hele bruseren ud, kan du nøjes med en
vandspareindsats, som begrænser den vandmængde, der kan løbe
igennem bruseren. På almindelige vandhaner kan der monteres
en såkaldt perlator, der virker ved at blande luft i vandstrålen.
Begge dele kan ofte halvere vandforbruget, og en besparelse på
5-10 l/min er derfor ikke urealistisk. Omregnet til kroner er der
derved op 200 kr. at spare årligt pr. minut, det bliver brugt.
Når man er i gang, kan man med fordel udskifte armaturer til
mere vandbesparende modeller. I den forbindelse bør man gå
efter étgrebsarmaturer med termostatstyring, da vandet derved
hurtigere opnår den rette temperatur. Der er igen ofte en halvering
af vandforbruget i sigte.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce