RakeTech styrker sin position med stærke opkøb





2. august, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Finansbureauet.dk


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

En af de største spillere på det europæiske iGaming-affiliatemarked, RakeTech Group, har styrket sin position på markedet med to markante opkøb på det danske marked. Tidligere var det BetXpert.com og TVsporten.dk, der kom ind i RakeTech-folden, som nu også Odds.dk, Casinoguide.dk og Pokernet.dk er blevet en del af.

Opkøbene af Odds.dk, Casinoguide.dk og Pokernet.dk styrker RakeTechs førende position på det danske marked, samt understreger det fokus, som affiliatevirksomheden har på at tilbyde dets kunder stor værdi indenfor casino, poker og sportsbettingindhold.

Pokernet.dk er Danmarks største pokerportal. Oprindeligt blev siden grundlagt og drevet af en række pokerentusiaster, der over årene inkluderede den tidligere World Series of Poker-mester, Peter Eastgate. Med tiden har Pokernet.dk vokset sig stor og indeholder i dag alle former for online casinospil.

På sportsbettingfronten styrkes RakeTech endnu mere, så de i dag sidder tungt på den front. Tidligere på året var det BetXpert.com, der blev en del af RakeTech, mens det i denne omgang er Odds.dk, der er blandt Danmarks førende sportsbetting affiliatesider, som tilføjes til RakeTechs aktiviteter. Opkøbet af Odds.dk inkluderer ligeledes siderne Blackjack.dk, Bonusodds.dk, Casinoguide.dk, Livescore.dk, Spilforslag.eu og Sportbonus.net.

- Pokernet.dk og Odds.dk er et perfekt fit for RakeTech. Vi er begejstret for at tilføre disse aktiver, og ser frem til at fortsætte med at tilbyde relevant indhold med høj kvalitet indenfor sport, poker og casino til danske brugere. Vores mål er at skabe ægte brugerværdi og øge relevansen for aktørerne, siger RakeTech Groups direktør, Michael Holmberg i den udsendte pressemeddelelse og fortsætter:

- RakeTech har nu en førende position på det danske affiliatemarked. Fremadrettet vil vi fortsætte med at søge passende opkøb, der komplementerer vores portefølje, samt fortsætte med at øge vores forretning organisk ved at levere stærkt indhold.

En spiller du ikke kan komme uden om

RakeTechs seneste opkøb efterlader et dansk affiliatemarked indenfor online casino, poker og sport, hvor en stor spiller er blevet endnu større. Væksten kan ikke undgå at få betydning for affiliatemarkedet indenfor det danske casino, poker og sportsområde, hvor RakeTech ikke er til at komme uden om, med mindre du er en mindre affiliatevirksomhed, der er frisk på at tage kampen op med en stor spiller, der har musklerne til at fastholde sin position og styrke den i fremtiden. Konkurrerende casino guides, der anmelder casinoer på nettet, som f.eks. Topcasinoer.dk eller Casinolistings.dk, kan altså fra nu af forvente endnu mere skærpet konkurrence.

Det er ikke blot på det danske marked, at RakeTech øger sin tilstedeværelse. Den svenskbaserede og på Malta placerede iGaming-virksomhed har igennem det seneste halve års tid foretaget flere opkøb i Skandinavien. I begyndelsen af 2017 skaffede RakeTech i alt 70 millioner Euro i kapital med henblik på opkøb, der skal styrke deres position, som den hurtigst voksende gaming affiliatevirksomhed i verden.

For de danske online casinoer kommer det til at betyde, at de mere og mere kommer til at forholde sig til RakeTech, deres mange contentsider og priser. Med andre ord er RakeTech blevet en spiller, hvis størrelse nu gør dem i stand til at præge prisudviklingen og indtægtsmulighederne for de danske online casinoer, når det gælder markedsføring via affiliatemarketing og contentsider.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Finansbureauet.dk Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen