Radon bombe under huspriserne
Radon kan blive gift for huspriserne. Sådan ser du om dit hus er i farezonen
Lad det være sagt med det samme – der er ingen grund til at gå i panik. Radon dræber trods alt kun 300 mennesker om året herhjemme. Nogenlunde det samme antal som hvert år får konstateret HIV. Vi kan tilmed berolige med at i de fleste af landets kommuner er radon ikke noget stort problem.
Men på den anden side: Bor man i et af de 350.000 huse, som ifølge Erhvervs - og byggestyrelsen har for høje radon-grænseværdier, bør man måske overveje at gøre noget ved problemet. Ikke mindst hvis man har børn, da Sundhedsstyrelsen har påvist, at hos 9 % af børn med leukæmi er sygdommen fremkaldt af forhøjet radonværdi i boligen.
Og ikke bare helbredet, men også pengepungen kan være truet. Erfaringer fra udlandet viser, at øget fokus på radonproblemet i fremtiden meget nemt kan påvirke prisen på deres bolig i negativ retning. I Sverige må der gives store nedslag i prisen, hvis radonniveauet i huset er højt.
Indtil nu har der ikke været specielt meget fokus herpå i forbindelse med boligsalg. Men hvis det ændrer sig, vil det kunne få stor betydning for prisen. Der er ikke officielle regler omkring radon ved bolighandel, men der er politiske diskussioner om hvorvidt det skal være en del af tilstandsrapporten. Som køber af et hus bør man derfor sikre sig, at husets radonniveau bliver målt inden der skrives under på slutsedlen. Evt. via et advokatforbehold om radonniveauet, hvor sælger forpligtiger sig til at betale for radonsikring af huset, i tilfælde af det overskrider det af sundhedsstyrelsen angive maksimale niveau (100 Bq/m³). Både af helbredsmæssige årsager, men også af hensyn til ikke selv at risikere at blive mødt af et tilsvarende krav, når huset på et tidspunkt skal sælges igen. En radonsikring kan koste alt fra få tusinde kroner til et pænt sekscifret beløb.
Heldigvis er det forholdsvis nemt at få målt radonniveauet i et hus, og det er ikke engang specielt bekosteligt. Der findes firmaer som udlåner måleudstyr, og som i løbet af få dage kan give svar på højt radonniveauet er. Se eksempelvis radonhuset.dk.
Radon er en naturligt forekommende luftart, som dannes af de radioaktive grundstof radium, der findes overalt i jorden i varierende mængder. Hver dag udsættes alle danskere for mindre mængder radioaktiv stråling, alene som følge af de doser der findes i luften. Disse mængder er dog så små, at de regnes for uskadelige. Helt anderledes forholder det sig når det gælder boliger. Problemet er her, at gassen nærmest suges ind i huset af det undertryk som findes i boliger, og ikke slipper ud igen. Dermed kan koncentrationen af radon nå op på et så højt niveau, at det betragtes som direkte sundhedsskadeligt. Gennem sprækker og utætheder i fundamentet under huset trænger radon op fra undergrunden, og i de godt isolerede danske huse, slipper den ikke ud igen.
Jordbundsforholdene er årsagen til den varierende radonkoncentration. Moræneler, kalk og klippegrund er jordbundstyper med højt radonindhold. Og det er uheldigt, da 40 % af Danmarks jordbund udgøres af moræneler.
På radonguiden.dk kan man se en oversigt over hvor i landet undergrunden indeholder mest radon.
Men på den anden side: Bor man i et af de 350.000 huse, som ifølge Erhvervs - og byggestyrelsen har for høje radon-grænseværdier, bør man måske overveje at gøre noget ved problemet. Ikke mindst hvis man har børn, da Sundhedsstyrelsen har påvist, at hos 9 % af børn med leukæmi er sygdommen fremkaldt af forhøjet radonværdi i boligen.
Og ikke bare helbredet, men også pengepungen kan være truet. Erfaringer fra udlandet viser, at øget fokus på radonproblemet i fremtiden meget nemt kan påvirke prisen på deres bolig i negativ retning. I Sverige må der gives store nedslag i prisen, hvis radonniveauet i huset er højt.
Indtil nu har der ikke været specielt meget fokus herpå i forbindelse med boligsalg. Men hvis det ændrer sig, vil det kunne få stor betydning for prisen. Der er ikke officielle regler omkring radon ved bolighandel, men der er politiske diskussioner om hvorvidt det skal være en del af tilstandsrapporten. Som køber af et hus bør man derfor sikre sig, at husets radonniveau bliver målt inden der skrives under på slutsedlen. Evt. via et advokatforbehold om radonniveauet, hvor sælger forpligtiger sig til at betale for radonsikring af huset, i tilfælde af det overskrider det af sundhedsstyrelsen angive maksimale niveau (100 Bq/m³). Både af helbredsmæssige årsager, men også af hensyn til ikke selv at risikere at blive mødt af et tilsvarende krav, når huset på et tidspunkt skal sælges igen. En radonsikring kan koste alt fra få tusinde kroner til et pænt sekscifret beløb.
Heldigvis er det forholdsvis nemt at få målt radonniveauet i et hus, og det er ikke engang specielt bekosteligt. Der findes firmaer som udlåner måleudstyr, og som i løbet af få dage kan give svar på højt radonniveauet er. Se eksempelvis radonhuset.dk.
Radon er en naturligt forekommende luftart, som dannes af de radioaktive grundstof radium, der findes overalt i jorden i varierende mængder. Hver dag udsættes alle danskere for mindre mængder radioaktiv stråling, alene som følge af de doser der findes i luften. Disse mængder er dog så små, at de regnes for uskadelige. Helt anderledes forholder det sig når det gælder boliger. Problemet er her, at gassen nærmest suges ind i huset af det undertryk som findes i boliger, og ikke slipper ud igen. Dermed kan koncentrationen af radon nå op på et så højt niveau, at det betragtes som direkte sundhedsskadeligt. Gennem sprækker og utætheder i fundamentet under huset trænger radon op fra undergrunden, og i de godt isolerede danske huse, slipper den ikke ud igen.
Jordbundsforholdene er årsagen til den varierende radonkoncentration. Moræneler, kalk og klippegrund er jordbundstyper med højt radonindhold. Og det er uheldigt, da 40 % af Danmarks jordbund udgøres af moræneler.
På radonguiden.dk kan man se en oversigt over hvor i landet undergrunden indeholder mest radon.
