FinansBureauet

Pas på - ukendt afgift rammer julefrokosten

Henter man øl og vin til julefrokosten i Tyskland, skal man betale ekstra afgift til SKAT. Glemmer man at anmelde det, vanker der bøde.

Pas på - ukendt afgift rammer julefrokosten
Bedst som man troede, at man havde set alle tænkelige afgifter, dukker der en ny ukendt op. Denne gang er det - af alle ting - julefrokosten, der er i farezonen. I alle tilfælde hvis man provianterer sig til festen i Tyskland, og festen ikke holdes i privat regi.  

Mens private kan hente ubegrænsede mængder af julebryg og konfekt i Tyskland, så forholder det sig nemlig anderledes for skoler, foreninger og virksomheder. De skal betale afgift af de varer, som de henter. Også selv om de ikke sælges, men blot serveres til en julefrokost i firmaet, til en juleafslutning på skolen eller til en nytårsfest i fodboldklubben. Købet skal derfor anmeldes til SKAT. Og sker det ikke, er der tale om smugleri. Det fortæller BDO Revision.

Afgiften afhænger af, hvilke varer der hentes og i hvor store mængder. BDO Revision har lavet et regneeksempel med udgangspunkt i en efterskole, der køber ind til en juleafslutning for elever og forældre samt til personalets julefrokost. I dette eksempel kan afgiftes beregnes således:
  1. 40 kg marcipan/slik/chokolade á 23,75 kr. = 950 kr.
  2. 75 fl. vin á 10,62 kr. pr. liter = 558 kr.
  3. 10 rammer dåseøl á 24 stk. á 0,9654 kr. = 231 kr.
  4. 30 stk. 1,5 liters sodavand á 2,37 kr. = 71 kr.
  5. 50 breezers á 3,135 kr. = 157 kr.
  6. 10 kg kaffe á 6,84 kr. = 68 kr.
Den samlede afgift udgør i dette eksempel 2.035 kr.

Anmeldes købet ikke, kan der blive tale om bøde. Normalt i niveauet 1-2 gange afgiften. Altså yderligere mindst 2.000 kr. Hertil kommer en eventuel bøde for overtrædelse af pantreglerne, der i førstegangstilfælde normalt lyder på 5.000 kr., oplyser BDO Revision

Bliv medlem af FinansBureauet.dk og få gratis abonnement på FinansBureauets magasin Limitless Living - og ugentlige nyhedsbreve. Tilmeld dig her
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce