Laveste boligrente i 2 år – rekorden er ikke langt væk

Skal man optage et boliglån i dag, kan man slippe med en rente på bare -0,17 pct., hvis man vælger et F3-lån, hvor der er godt 2½ år til næste rentetilpasning. Det er den laveste rente siden kronekrisen i starten af 2015 og dermed de seneste 2 år.

Renten på et F1-lån er også trykket helt i bund, mens renten på et F5-lån er set lidt lavere i sensommeren 2016, hvor Brexit fik investorerne til at tvivle på fremtiden.

De lange boligrenter er også faldet mærkbart i februar, og handler nu på det laveste niveau i 4 måneder. Kun to gange tidligere i historien har de lange renter været lavere end nu. Det var i perioden august til oktober 2016 og igen i perioden februar til april 2015.

For boligkøberne betyder rentefaldet, at de har mulighed for at købe et dyrere hus, uden at de af den grund skal sætte flere penge af på budgettet. Det giver dem et større udbud at vælge imellem.

Eksisterende boligejere kan glæde sig over, at rentefaldet vil være med til at presse både boligpriser og antallet af handler op. Samtidigt er rentefaldet glædeligt for de boligejere, der har et fastforrentet lån, og som ikke allerede har konverteret. De har igen en chance for at lægge om til en lavere rente.

Tæt på de laveste boligrenter nogensinde

Konstruerer vi et rentetilpasningslån, hvor der af sammenligningsmæssige hensyn (og i modsætning til virkeligheden) er præcis 1 år, 3 år og 5 år til at lånet skal have ny rente næste gang, så ligger F1-renten i øjeblikket på -0,17 pct., F3-renten på -0,04 pct. og F5-renten på 0,31 pct.

Det er for både F1-lånet og F3-lånet de laveste renter i 2 år og meget tæt på de hidtidige rekorder, der blev sat i februar 2015. Her nåede F1-renten (for et lån med præcist 1 år til næste rentetilpasning) ned i -0,33 pct. mens F3-renten (med præcis 3 år til næste rentetilpasning) nåede ned i -0,05 pct. Vi er således meget tæt på igen at sætte renterekord ikke mindst hvad F3-lånet angår.

Det er vildt, at vi igen står i en situation, hvor renten er faldet til de niveauer, vi ser i dag. Da renten begyndte at stige igen tilbage i 2015, forventede vi, at vi havde lagt bunden bag os. De nuværende renter tyder på, at det ikke er sikkert, at den formodning holder stik.

Det seneste rentefald vidner endnu engang om, hvor svært det er at spå om renten, da uforudsigelige begivenheder af både økonomisk og politisk karakter let kan ændre selv den mest veltilrettelagte renteprognose.

De lange renter er også trykket langt ned

I øjeblikket handler det 30-årige 2 pct. lån med afdrag i kurs 97,8 mens versionen med 10 afdragsfrie år handler i 96,3. Kun to gange tidligere i historien har vi set lignende lave renter. Det var i begyndelsen af 2015 og i sensommeren 2016.

I 2015 skyldtes de lave renter, at den schweiziske nationalbank valgte at lade schweizerfrancen flyde, hvilket fik investorerne til at spekulere i, om Danmarks Nationalbank ville følge efter med pres på kronen og lavere renter til følge.

I efteråret 2016 skyldes de lave renter det uventede Brexit, hvor investorerne begyndte at tvivle på, om EU-skepsissen ville brede sig med store økonomiske konsekvenser til følge. Det fik endnu engang investorerne til at søge over mod sikre værdipapirer herunder de danske realkreditobligationer.

Renten har stor betydning for, hvor stort et beløb man kan få lov at låne. Er renten lav, er den månedlige ydelse det samme, og derfor kan køberne skrive under på en dyrere bolig, uden at de af den grund får et strammere budget.

En lav rente kan godt udgøre forskellen på, om familien får et ekstra værelse eller en lidt bedre beliggenhed. For en nystartet familie kan den lave rente endda betyde forskellen på, om de har råd til at købe den rigtige bolig fra start af, eller om de er nødt til at flytte igen, hvis familien vokser eller teenagebørnene har brug for større værelser.

Hvorfor er renten faldet igen?

De seneste dages rentefald skal forklares den politiske situation i Europa. Meddelelsen, om at den franske centrumpolitiker Francois Bayrou trækker sig fra det franske præsidentvalg og i stedet støtte den uafhængige Emmanuel Macron, har fået investorerne til at ånde lettet op med generelt faldende renter til følge. Beslutningen mindsker nemlig sandsynlighed for, at den EU-skeptiske Marine Le Pen kommer til magten, og dermed for at endnu et land afleverer en udmeldelsesblanket til EU.

Samtidigt har der været afholdt et møde i EU, der øger sandsynligheden for, at grækerne får udbetalt endnu en portion af de planlagte kriselån, hvilket investorerne tolker som en positiv tilkendegivelse for det fortsatte samarbejde i EU og dermed for den europæiske økonomi som helhed.