København: Små lejligheder stiger mest i pris

Priserne på små lejligheder op til 60 kvadratmeter er steget små 50 procent på tre år. I samme periode har de mellemstore og store lejligheder gennemgået en mindre markant udvikling, og priserne nærmer sig nu hinanden.



1. februar, 2018 - kl. 10:00
Forfatter: Boligsiden.dk


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

Foto: Boligsiden.dk

Lejligheder på op til 60 kvadratmeter i København stiger nu så meget i pris, at de snart er ligeså dyre som de mellemstore lejligheder mellem 60 og 94 kvadratmeter, og de lejligheder der er større endnu.

En ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at de små lejligheder er steget små 50 procent på tre år, mens de mellemstore og de store er steget væsentligt mindre.

”Kvadratmetrene i de små lejligheder har typisk været noget billigere end i de større lejligheder, hvor mange nybyggede lejligheder solgt som projektsalg trækker gennemsnittet op. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at de små lejligheder nu stiger så meget i pris. Det skyldes, at priserne i København er steget så meget, at mange købere må tage til takke med noget mindre, og det øger konkurrencen og priserne,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Salgstid, udbud og antal salg falder
Den øgede konkurrence har rod i flere ting. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er et rekordstort antal af voksne, der lever alene. Disse singler skal kæmpe med de studerende og forældrekøberne om de små lejligheder, og så har man i København et bygningsreglement, der siger, at nybyggede lejligheder i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter, og det tilgodeser ikke byggeriet af de små lejligheder.

”Udbuddet kan ikke matche efterspørgslen, for der er flere grupper, der vil have de små lejligheder, der passer godt til et aleneliv. Det er ikke bare singlerne. Det er også den gruppe af studerende, der gerne vil bo for sig selv i stedet for at flytte på kollegie eller i bofællesskab,” siger Birgit Daetz.

Og der er meget, der taler for, at der er behov for flere af de små lejligheder, hvis udligningen af prisforskellen ikke skal fortsætte. Flere nøgletal bekræfter i hvert fald tendensen. Udbuddet er små 30 procent lavere end for tre år siden, antallet af salg er faldet 20 procent, og salgstiden er nu 58 dage mod 95 i januar 2015.

”Alle nøgletal viser, at der er et stort pres på de små lejligheder i København. Fortsætter det, kan de små lejligheder om nogle år overhale de større lejligheder i pris.”

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Boligsiden.dk Følg på:

Artiklen er leveret af Boligsiden.dk. Boligsiden.dk får som den eneste boligportal direkte indberetninger fra alle professionelle ejendomsformidlere (boligadvokat og ejendomsmægler) i Danmark. Derfor er Boligsiden.dk den datakilde, der til enhver tid kan tilbyde den mest aktuelle og valide statistik og information om boligmarkedet. 

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen