FinansBureauet

Her får du mest sol for pengene

Rhodos topper FOREX Banks Sol-pris-indeks 2015 over 30 af de mest populære feriedestinationer

Her får du mest sol for pengene

Sommerferien nærmer sig, og hvis du ligesom mange andre danskere sukker efter masser af soltimer for pengene, skal du nok ikke blive under de danske himmelstrøg, men derimod tage til de mere traditionelle feriedestinationer som Grækenland, Tyrkiet og Spanien. Her koster en soltime nemlig kun ca. en tredjedel sammenlignet med Danmark. Det viser FOREX Banks Sol-pris-indeks 2015.

Få mest sol og sommer for pengene på Rhodos

Danskerne higer efter sol, og vi sukker dybere og dybere, jo længere tid den danske sommer lader vente på sig. Og når den endelig kommer, er den ikke engang billig. Vil man sikre sig mange og billige soltimer skal man i stedet overveje at tage til de traditionelle feriedestinationer som Grækenland, Tyrkiet eller Spanien, hvor man får meget sol for pengene.

Det viser FOREX Banks netop lancerede Sol-pris-indeks, der viser den gennemsnitlige pris for en soltime i juli måned for 30 populære feriedestinationer.

”Rhodos i Grækenland topper listen sammen med feriebyer i Bulgarien, Cypern, Tyrkiet og Spanien. Her koster en soltime i juli måned 52-66 DKK. Ud over antallet af soltimer tager indekset også højde for rejse- og leveomkostningerne det pågældende sted. Derfor finder man destinationer som Miami, San Fransisco og Dubai langt nede på listen. I New York får man mindst sol for pengene. Her koster en enkel soltime 299 kr.”, fortæller Joakim Husted, nationschef for FOREX Bank.

Dyr sol i Danmark

Selvom den danske sommer kan være smuk og varm, kan den også byde på ustadigt vejr, hvor vi bander og svovler sommerens regn og blæst langt væk. Derudover er priserne i Danmark høje, hvilket medvirker til, at Danmark med 174 DKK pr. soltime indtager en kedelig 24. plads ud af de 30 mest populære feriedestinationer.

”Fælles for de billigste soldestinationer på listen er, at de er udprægede feriedestinationer. Det betyder også, at det kan være en god idé at veksle hjemmefra, så man har kontanter til solseng og parasol samt de mange små fristelser på ferien, ” siger Joakim Husted.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce