FinansBureauet

Gratis at snage i naboens økonomi

Det er blevet gratis at indhente oplysninger i tinglysningssystemet

Gratis at snage i naboens økonomi
Vil du tjekke hvor økonomisk hårdt pressede sælgerne af den bolig du overvejer at købe er? Eller vil du blot snage lidt i naboens økonomi. Så kan du nu gøre det uden at det koster noget. Fra 1. juli sidste år er det nemlig blevet gratis, at tjekke oplysninger i tinglysningssystemet. 

Via den digitale tinglysning kan man bl.a. tjekke hvornår boligen sidst er handlet, til hvilken pris, hvilke lån der er tinglyst i boligen og hvilke servitutter der er tinglyst på ejendommen. Alt sammen oplysninger som kan være relevante i forbindelse med overvejelser om køb af en ejerbolig, men som ikke fremgår af ejendomsmæglerens salgsopstilling. Belåningen kan afsløre hvad smertegrænsen for salgsprisen vil være, og servitutterne kan afsløre, om andre har ret til at færdes på grunden, eller der er andre forhold som kan påvirke prisen, eller som bevirker, at man måske reelt set slet ikke er interesseret i at købe ejendommen.

Tidligere kostede det mellem 30 kr. og 120 kr. at indhente disse oplysninger, men nu er det altså som nævnt gratis. Til gengæld for denne gavmildhed, er den faste del af tinglysningsafgiften blevet sat op fra 1.400 kr. til 1.660 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce